Historisk Arkiv, Hjørring

Fra wikivendsyssel

Historisk Arkiv har til huse på Vendsyssel Historiske Museum og blev oprettet i 1964, men indeholder samlinger, som er blevet til lige siden slutningen af forrige århundrede. Samlingerne fylder i dag fysisk så meget, at en stor del må opbevares på fjernmagasin.

På Historisk Arkiv kan man finde svar på spørgsmål om lokale, historiske forhold. Det gælder både emner, ejendomme eller personer. Svarene stammer fra arkivmateriale, aviser, bøger, fotografier, kirkebøger og mangfoldige andre kilder; de ældste af dem er 500 år gamle, de nyeste er fra i går.

Til så fjerne steder som Australien og Amerika går der breve med oplysninger fra Vendsyssels historie.