Hjørring Arrest
Indtil 1886, hvor Hjørring fik et nyt ting- og arresthus i Jernbanegade havde arresten til huse i byens rådhus og i de første bygninger, der var af bindingsværk, sad fangerne i nogle kolde ogfugtige arrester i en kampestensgarneret jordkælder. Sammenlignet med forholdene i andre arrester var tilværelsen i Hjørring arrest dog til at leve med. Enkelte arrester var placeret i stueplan og jordkælderen var høj, så en del af rummet var over jordens overflade. På denne måde havde fangerne adgang til dagslysgennem jerngitre eller trækhuller.
Sikkerheden i de første huse var ikke god og fangeflugtervar et velkendt fænomen. Med opførelsen af et nyt rådhus i 1790 håbede man på,at det skulle blive lettere at holde på fangerne, men ikke desto mindrelykkedes det allerede i december 1791 for fire fanger at bryde låse ogfodlænker op og tage flugten.
I VendsysselskeAarbøger årgang 1917-18 kan man læse beretningen om tyven Lars Pedersens opholdi arresten og hvorfor det var så let at flygte derfra: ”Efterat han havde været arresteret 14 Dage à 3 Uger, havdeArrestforvareren – Stephan Madsen – i 10 Dage i Træk ladet hans Vindue staaaabent og havde givet ham Nøgler, saa han selv kunde spænde sine Lænker paa ogaf, ligesom han Timer i Træk havde ladet ham gaa rundt paa Gangen og iTingstuen og ladet ham gaa ind til en kvindelig arrestant (...)Kun den ydersteDør holdt Arrestforvareren lukket; men den kunde let stødes op, ja, blæse op.Endelig havde Arrestforvareren købt en kniv for 14 Skilling til Lars Pedersen.”
I 1834 blev det nuværende rådhus opført og kælderetagen blevindrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et afarrestlokalerne blev kaldt for denborgerlige og blev benyttet som gældsfængsel. To andre lokaler var vand og brød arrester. Byensbrandsprøjte blev også opbevaret i kælderen. Det gamle rådhus er placeret påskrånende terræn og for at skabe mere harmoni i bygningens facade anlagde manoprindeligt en jordvold omkring bygningen, så terrænet fremstod vandret.Jordvolden skabte dog en del problemer. Den var årsag til fugt i arresterne ogbørn og unge gik rundt på volden og stak lækkerier ind til fangerne. Omdrengestregerne fortæller typograf Carl Glotz: Jeg melder mig herved som en af dem, der ofte var med til at stikke enSkraa eller en oprullet Jødekage ind gennem Hullerne, naar vi først havde udsatVagtposter, som kunde alarmere, hvis Politibetjenten eller en af Vægterneskulde vise sig i Farvandet. Omkring 1873 blev volden fjernet igen.
Et ophold i arresten var ikke gratis og ifølgearrestforvarer N.P. Christensens fangeprotokol kostede forplejning i 1885 40øre i døgnet, brød kostede 7 øre og skulle man have rengjort sit tøj for utøjkostede det 1 kr. På dette tidspunkt var arresterne efterhånden overfyldte og pågrund af pladsmangel valgte man i 1886 at opføre et nyt ting- og arresthus iJernbanegade.
I 1834 blev det nuværende rådhus opført og kælderetagen blevindrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et afarrestlokalerne blev kaldt for denborgerlige og blev benyttet som gældsfængsel. To andre lokaler var vand og brød arrester. Byensbrandsprøjte blev også opbevaret i kælderen. Det gamle rådhus er placeret påskrånende terræn og for at skabe mere harmoni i bygningens facade anlagde manoprindeligt en jordvold omkring bygningen, så terrænet fremstod vandret.Jordvolden skabte dog en del problemer. Den var årsag til fugt i arresterne ogbørn og unge gik rundt på volden og stak lækkerier ind til fangerne. Omdrengestregerne fortæller typograf Carl Glotz: Jeg melder mig herved som en af dem, der ofte var med til at stikke enSkraa eller en oprullet Jødekage ind gennem Hullerne, naar vi først havde udsatVagtposter, som kunde alarmere, hvis Politibetjenten eller en af Vægterneskulde vise sig i Farvandet. Omkring 1873 blev volden fjernet igen.
Et ophold i arresten var ikke gratis og ifølgearrestforvarer N.P. Christensens fangeprotokol kostede forplejning i 1885 40øre i døgnet, brød kostede 7 øre og skulle man have rengjort sit tøj for utøjkostede det 1 kr. På dette tidspunkt var arresterne efterhånden overfyldte og pågrund af pladsmangel valgte man i 1886 at opføre et nyt ting- og arresthus iJernbanegade.
