Svanelundsrevyerne, Hjørring

Svanelundsrevyerne.

I en årrække blev der om sommeren afholdt revy-forestillinger i Pavillonen i Svanelunden. Svanelundsrevyernes storhedstid var 1920’erne, men allerede omkring århundredskiftet blev der spillet revy i Svanelunden.

I forestillingerne yndede man at gøre grin med byens spidser og prominente navne som Sophus Thomsen, Møller Lee og Holger Friis gik heller ikke fri. Sophus Thomsen, der blandt andet var formand for Hjørring Håndværker- og Borgerforening var i andre sammenhænge selv et kendt ansigt på de skrå brædder og allerede som barn debuterede hans datter, Ingeborg, på scenen i Svanelunden. Hun kunne blandt andet ses i forestillingen om de syv små dværge i 1920.

Ud over de mere spøjse indslag i revyerne var der også tra-dition for at bruge lejligheden til at hylde byen. Som for eksempel nummeret ”Hjørring Pris,” der blev fremført af Johannes Larsen i revyen 1924 og som indledtes med ordene: ” Hvor paa min Færden, jeg kommer i Verden, mindes jeg altid den ældgamle Stad. Mit hjerte det banker, Du har mine Tanker – Hjørring – Dit navn gør mig lyk’lig og glad.”

Initiativtageren til Hjørring revyen anno 1973, Harry Andersen, var selv en garvet revy-skuespiller, der havde haft kronede dage i forestillingerne i Svanelunden. Harry Andersens glansnummer var visen ”Gaa, Gaa, Gaa,” som han fremførte i 1923.

Den handlede om en Ford, der hele tiden gik i stå og indledtes med: ”Jeg en Dag af en Ven fik Visit, han en Bil havde købt på kredit, han praled’ med, at den ku’ løbe – som den var betalt. Vi skulde prøve den, jeg tog Plads – tænk, hvor galt, for det var dog det dummeste, jeg endnu har gjort, og hvert andet Øjeblik saa gik Kassen s’gu i Staa, Jeg la’ slet ikke Mærke til, det var en Ford, saa næste Gang saa vil jeg hel’re:,:Gaa.:,: Efter stjernestunderne på scenen fungerede Harry Andersen i en periode også som direktør for revyen i Svanelunden.