Hirtshals i de glade 60'ere

I anledningaf, at Hirtshals by i 2019 fylder 100 år, kommer her et tilbageblik på, hvordanfødselaren klarede sig efter at have lagt de første fire årtier bag sig. Udtrykket40, fed og færdig gjaldt nemlig på ingen måde for Hirtshals, der i perioden 1960-1970oplevede en kæmpe vækst. Alene i årene 1960-1964 voksede kommunensbefolkningstal eksempelvis fra 6048-7589. En vækst der først og fremmest skaltilskrives havnen, hvor der i særdeleshed var ganske travlt. En af årsagernetil havnens bragende succes var, at Hirtshals Havn ikke – som andre havne - frøstil under isvintrene, som der var ganske mange af dengang. I 1961 åbnede et nytbassin på Vesthavnen, men det siges, at allerede i 1963 var det nye bassin såoverfyldt af fiskerbåde, at det var muligt at gå over det nye bassin på bådenesdæk. Bådene medbragte enorme mængder af fisk, og i perioden 1960-1966 steg tilførslerneaf fisk til Hirtshals Havn fra 87-205 mio. kg. Få år efter blev bygningen af etbassin i Østhavnen påbegyndt og taget i brug i 1967. De mange fisk skulle også sælgesog i 1968 blev en ny og større auktionshal taget i brug. Allerede ti årtidligere - i 1958 – kneb det med pladsen i den gamle auktionshal og JørgenHeilesen fra Hirtshals Fiskeriforening skriver til Vandbygningsvæsenet, at: ”I denne uge er der på grund af pladsmangeli hallerne solgt i hundredvis af kasser eksportvarer på åben kaj, udsat forsilende regn.”

I 1937 åbnede den første færgerute mellemHirtshals og Kristiansand i Norge. Dengang tog 9251 passagerer turen på et år.Knap tre årtier senere, i 1965, var tallet mere end 15-doblet, idet 152.600passagerer benyttede sig af ruterne mellem Norge og Hirtshals. Den massivevækst på havnen gjorde, at resten af byen ligeledes voksede stærkt. De mange,der arbejdede på havnen skulle jo have et sted at bo og alene i året 1962 var97 nye lejligheder under opførelse. D. 9. oktober 1960 havde avisen Ny Tid følgende overskrift: Hvad man ikke kan i Hirtshals: Komme i snakmed en arbejdsløs. Manglen på arbejdskraft på grund af den rivendeudvikling var nemlig så stor, at: ”Selvfra steder som Sindal, Kås, Pandrup og Flauenskjold kommer daglig rutebilerind, læssede med kvinder og mænd, rede til at arbejde.” I samme avis kunnedu også støde på denne overskrift: ”Allebyggegrunde i Hirtshals rives væk”. Eksempelvis området Emmersbæk, der istarten af årtiet endnu ikke hang sammen med det øvrige Hirtshals, var ikraftig vækst. Søndergade der forbandt Hirtshals og ”forstaden” Emmersbæk blevdog snart fuldt bebygget. I 1966 var skolen i Søndergade ikke længere stor noktil at huse alle områdets børn og ulvkærskolen i Emmersbæk opførtes. 1969 stodden færdig til brug for 366 elever.

Da 1960’erne lakkede mod enden besluttedesognerådet, at byen skulle have nyt rådhus og i 1971 stod KjeldDirckinck-Holmfeldts ikoniske rådhus, der med dets maritime islæt klædtefiskerbyen Hirtshals godt, klar til brug for byrådet i den nye storkommune. Samtidigmed at Hirtshals efter kommunesammenlægning i 1970 var blevet et nytadministrativt centrum, endte en 50 år lang strid mellem staten og HirtshalsKommune, idet staten samme år overdrog sine arealer i Hirtshals til kommunen. Deforegående årtier havde udviklingen i den kraftigt voksende by været præget aftilfældigheder og et hav af kulsejlede byplaner, der aldrig blev realiseret,blandt andet som følge af store uenigheder mellem staten, der ejede en stor delaf Hirtshals bymidte og sognerådet, der siden 1938 havde været hovedansvarligfor byens planlægning.