Springvandspladsen, Hjørring
Indtil 1903, hvor der anlagdes et vandværk i Hjørring, måtte borgerne forsyne sig med vand fra Strømmen, et vandløb, der havde sit udspring i kildevæld ved foden af Sct. Olai kirkebakke. Vandet fra vældene blev fra 1827 opsamlet i et overdækket bassin, som lå omtrent hvor Baptistkirken nu ligger, og herfra ledt videre til andre vandposte rundt om i byen. En af disse vandposter lå på torvet ved Østergade. Den bestod af en cirkelformet beholder, hvor det tilledte vand stod op i tynde stråler, idet det var under et vist tryk. Beholderen blev derfor kaldt et springvand, og torvet fik hurtigt navnet Springvandspladsen. Ved beholderen var der anbragt en hul træopstander, som gjorde det muligt for byens borgere at tappe vand. 1858 blev vandbeholderen omgivet med et smukt, grøn-malet støbejernsgitter.
Byen voksede, og der blev tilsluttet flere private brønde. Der flød derfor mindre vand til springvandsbeholderen. I perioder var den ligefrem tørlagt, og i 1894 blev den helt nedlagt. Pladsen beholdt dog sit navn, selvom den nu var uden springvand. Først i 1935 blev skaden gjort god igen, da fontænen med drengen og søløven, som idag står på Torvet foran det gamle rådhus, blev opstillet på det gamle springvands plads.
Til opstanderen ved springvandsposten var der lænket et offentligt drikkekrus. Men følgende skildring af springvandsposten omkr. 1870-80 lader ane, at det måske ikke var her hjørringenserne mest yndede at forsyne sig med rent drikkevand:
”Vandfladen var som Regel dækket af et diskret Lag af pulveriseret Hestegødning, papirstumper og Smaapinde. Udenfor Rækværket befandtes en lille Vandpost med fastlænket Metalbæger, alt beregnet til tørstige Sjæles Husvalelse, men det var sjældent, nogen var tørstige i Hjørring, i alt Fald ikke efter Vand fra Springvands-posten.” Beskrivelsen af bassinet på Springvandspladsen stammer fra Carl Firrings erindringer om sine barndoms- og ungdomsår i Hjørring 1864-1883.
Kilde: Hjørring historie nr. 6, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum
