Bechs Klædefabrik, Hjørring

Klædeindustri har gennem tiden spillet en stor rolle i Hjørring p.g.a. byens placering midt i et landbrugsområde, hvor fåreavl var vidt udbredt. De fleste producerede derfor selv sine klæder, men helt tilbage fra 1700-tallet begyndte der at komme farverier, hvor bønderne kunne aflevere de hjemmelavede klæder, der så blev farvet. Med tiden udviklede disse sig til deciderede klædefabrikker, hvor bonden blot skulle aflevere ulden for så at få produceret sit tøj.

Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i strømgade. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte Sophus Thomsen i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger. Der var nu omkring 10 ansatte i virksomheden. Nu hvor man havde fabriksbygningerne blev lokalet i strømgade lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld,som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.

I 1891 dør ejeren Poul Svendsen og klædefabrikken bliverkøbt af Peter Dinesen Beck. 3 år efter i 1894 brænder fabrikslokalerne ned tilgrunden og Beck opfører helt nye moderne fabriksbygninger og maskiner. I 1918opkøber Mathæus Beck Sophus Thomsens klædefabrik og man skiftede navn til deforenede klædefabrikker. De nye maskiner og specielt det faktum at man brugtedampkraft gjorde virksomheden succesrif og i de følgende år kom man op på hele80 ansatte.

I 1923 nedbrændte fabrikken i Østergade, der tidligere blevejet af Sophus Thomsen og hele produktionen blev nu overflyttet til detoprindelige Becks klædefabrik, der blev udvidet med eksempelvis produktion afgardiner, sengelinned og ikke mindst den berømte Hjørring Tweed. Senere fik manogså eget fjerrenseri.

Perioden frem til anden verdenskrig må i det hele tagetsiges at være fabrikkens storhedstid og med perioder med over 100 ansatte varvirksomheden den største i Hjørring.

Fra 1950 begyndte det at gå ned af bakke for virksomhedenbåde som følge af stigende konkurrence fra udenlansk produceret tøj og somfølge af uenigheder mellem brødrene Børge og Thomas Beck, der nu var ejere afvirksomheden. I 1960 måtte forretningen i Strømgade lukke og resten afvirksomheden blev solgt til Hjørring Autohandel ved Peter Nørkjær, der indrogen del af bygningerne til bilforhandler.

Ved firmaets 125-års jubilæum i 1970 var man nede på 15ansatte og virksom i 1977 var tallet 5 og i 1979 tog peter Nørkjær konsekvensenaf en udvikling, der i mange år kun havde gået den forkerte vej og drejedenøglen om.

Den ene af fabriksbygningerne er siden blevet revet ned ogden anden er stadig en del af gadebilledet i Hjørring da den siden 2003 harværet hjemsted for byens kunstmuseum.

En af de store industrier i Hjørring har været klædeindustrip.g.a. byens placering midt i et landbrugsområde, hvor fåreavl var vidtudbredt. De fleste producerede derfor selv sine klæder, men helt tilbage fra1700-tallet begyndte der at komme farverier, hvor de hjemmelavede klæder kunneblive farvet. Med tiden udviklede disse sig til deciderede klædefabrikker, hvorbonden blot skulle aflevere ulden for så at få produceret sit tøj.

Becks klædefabrik startede også ud som blot et farveri. Detvar s.p. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i strømgade. 10 årsenere i 1855 solgte han dog virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandtandre havde Sophus Thomsen ansat. Han blev senere selv ejer af et af byensstørste farverier. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden med trykkeri,spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger. Der varnu omkring 10 ansatte. Nu hvor man havde fabriksbygningerne blev lokalet istrømgade lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld,som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.

I 1891 dør ejeren Poul Svendsen og klædefabrikken bliverkøbt af Peter Dinesen Beck. 3 år efter i 1894 brænder fabrikslokalerne ned tilgrunden og Beck opfører helt nye moderne fabriksbygninger og maskiner. I 1918opkøber Mathæus Beck Sophus Thomsens klædefabrik og man skiftede navn til deforenede klædefabrikker. De nye maskiner og specielt det faktum at man brugtedampkraft gjorde virksomheden succesrif og i de følgende år kom man op på hele80 ansatte.

I 1923 nedbrændte fabrikken i Østergade, der tidligere blevejet af Sophus Thomsen og hele produktionen blev nu overflyttet til detoprindelige Becks klædefabrik, der blev udvidet med eksempelvis produktion afgardiner, sengelinned og ikke mindst den berømte Hjørring Tweed. Senere fik manogså eget fjerrenseri.

Perioden frem til anden verdenskrig må i det hele tagetsiges at være fabrikkens storhedstid og med perioder med over 100 ansatte varvirksomheden den største i Hjørring.

Fra 1950 begyndte det at gå ned af bakke for virksomhedenbåde som følge af stigende konkurrence fra udenlansk produceret tøj og somfølge af uenigheder mellem brødrene Børge og Thomas Beck, der nu var ejere afvirksomheden. I 1960 måtte forretningen i Strømgade lukke og resten afvirksomheden blev solgt til Hjørring Autohandel ved Peter Nørkjær, der indrogen del af bygningerne til bilforhandler.

Ved firmaets 125-års jubilæum i 1970 var man nede på 15ansatte og virksom i 1977 var tallet 5 og i 1979 tog peter Nørkjær konsekvensenaf en udvikling, der i mange år kun havde gået den forkerte vej og drejedenøglen om.

Den ene af fabriksbygningerne er siden blevet revet ned ogden anden er stadig en del af gadebilledet i Hjørring da den siden 2003 harværet hjemsted for byens kunstmuseum.