Sophus Thomsen (1852-1937)

Fra wikivendsyssel

Peter Christian Sophus Thomsen (1852-1937), fabrikant og byrådsmedlem, Hjørring

Person oplysninger
{{{Billede}}}
Navn Sophus Thomsen
Født: 1852 (Store Heddinge)
Død: 1937
Uddannelse: {{{Uddannelse}}}
Erhverv: Fabrikant
Politiske hverv {{{Politiske hverv}}}

Peter Christian Sophus Thomsen stammede oprindeligt fra Store Heddinge på Sjælland. Han kom til Hjørring i 1872. Han var uddannet farversvend, og arbejdede frem til 1879 på P.D. Svendsens Dampvæveri der lå i Strømgade.

1880 åbnede han sit eget farveri i Østergade 13. Udover farveri udvidede han med spinderi og væveri,og han fik en betydelig klædefabrikation i gang. 1896 opførte han desuden et aktieselskabsdrevet bomuldvæveri ved Parallelvej, denne virksomhed blev dog nedlagt igen efter en brand i 1910.

I 1918 blev klædefabrikken i Østergade opkøbt af Bechs Klædefabrik, og indgik herefter i virksomheden De forenede Klædefabrikker.

Sophus Thomsen var byrådsmedlem forpartiet Højre, forløberen for det Konservative Folkeparti, i perioderne 1885-1894 og 1897-1913. Han var desuden konservativ landstingsmand 1918-1920.

Sophus Thomsen var en yderst aktiv person, både erhvervsmæssigt, politisk og i forenings sammenhæng. Han var med til at stifte Arbejdernes Sygekasse (1886), han gjorde et stort arbejde for opførelse af en pavillon i Svanelunden (1888).

Han var med til at oprette byens første elværk (1896), og senere vandværk og gasværk (1903).

Han var en af hovedkræfterne foropførelse af et nyt teater i byen (1907), og han var den drivendekraft ved privatbanernes anlæggelse (1913), ligesom han deltog meget aktivt i arbejdet for anlæggelse af en havn i Hirtshals.

Han skaffede Centralbiblioteket en ny,flot bygning i Brinck Seidelinsgade (1927), og hele sit liv var han meget aktiv i Håndværkerforeningen, i mange år formand.

Det er ikke så sært, at han i folkemunde blev kaldt Kong Sophus!

I 1908 blev Sophus Thomsen ved kongeligt reskript udnævnt til Ridder af Dannebrog.