Forskel mellem versioner af "Thomas Riise Segelcke (1831-1902)"
Panda (diskussion | bidrag) m |
|||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
}} | }} | ||
[[Fil:Thomas Riise Segelcke by Atelier Hohlenberg.jpg|thumb|200px|Thomas Riise Segelcke]] | [[Fil:Thomas Riise Segelcke by Atelier Hohlenberg.jpg|thumb|200px|Thomas Riise Segelcke]] | ||
| − | Thomas Riise Segelcke 1831-1902 Som barn hjalp Thomas R. Segelcke til på gården tæt ved Hjørring. | + | Thomas Riise Segelcke 1831-1902. Som barn hjalp Thomas R. Segelcke til på gården tæt ved Hjørring. |
Faderen ønskede, at Thomas skulle uddanne sig til landmand. Men sønnen ville hellere studere. | Faderen ønskede, at Thomas skulle uddanne sig til landmand. Men sønnen ville hellere studere. | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Dansk landbrug stillede sig dog tvivlende overfor hans resultat og dets anvendelighed. Men ejerne af herregårdsmejerierne så mulighederne i hans produktionsform. Resultatet var en stor succes, specielt indenfor smørproduktionen. | Dansk landbrug stillede sig dog tvivlende overfor hans resultat og dets anvendelighed. Men ejerne af herregårdsmejerierne så mulighederne i hans produktionsform. Resultatet var en stor succes, specielt indenfor smørproduktionen. | ||
| − | T.R. Segelcke opfordrede bønderne til at gå i lære hos herregårdsmejerierne. En opfordring, som specielt kvinder fra de mindre landbrug og godsejersønner tog op. Efterhånden kom landmandssønnerne også med. Op mod 1000 elever blev således uddannet i T.R. Segelckes metode. I udlandet repræsenterede han ved flere lejligheder dansk landbrug og høstede stor anerkendelse for sit arbejde. | + | T. R. Segelcke opfordrede bønderne til at gå i lære hos herregårdsmejerierne. En opfordring, som specielt kvinder fra de mindre landbrug og godsejersønner tog op. Efterhånden kom landmandssønnerne også med. Op mod 1000 elever blev således uddannet i T. R. Segelckes metode. I udlandet repræsenterede han ved flere lejligheder dansk landbrug og høstede stor anerkendelse for sit arbejde. |
En af [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindestenene]] i [[Sct. Knuds Kilde Hjørring|Sct. Knuds kilde]] i Hjørring, er rejst til ære for Thomas Riis Segelcke. | En af [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindestenene]] i [[Sct. Knuds Kilde Hjørring|Sct. Knuds kilde]] i Hjørring, er rejst til ære for Thomas Riis Segelcke. | ||
Versionen fra 21. okt 2013, 10:16
Person oplysninger
|
Thomas Riise Segelcke 1831-1902. Som barn hjalp Thomas R. Segelcke til på gården tæt ved Hjørring. Faderen ønskede, at Thomas skulle uddanne sig til landmand. Men sønnen ville hellere studere.
I en alder af 11 år startede han på Århus Realskole. Senere tog han til København for at læse på Polyteknisk Læreanstalt, og fik eksamen i anvendt naturvidenskab.
Thomas R. Segelcke blev altså ikke praktiserende landmand som faderen ønskede det. I en række år læste han i udlandet, bl.a. i Tyskland og England. På trods af at han i udlandet fik tilbudt flere stillinger, valgte han at vende tilbage til Danmark.
Han begyndte at forske i mejeribrugets fremstilling af smør og ost, og han indså hurtigt, at der manglede en rationel mejeriteknik i fremstillingen. Det lykkedes ham at skabe en langt bedre produktionsform i mejerierne, som var med til at sikre en højere kvalitet.
Dansk landbrug stillede sig dog tvivlende overfor hans resultat og dets anvendelighed. Men ejerne af herregårdsmejerierne så mulighederne i hans produktionsform. Resultatet var en stor succes, specielt indenfor smørproduktionen.
T. R. Segelcke opfordrede bønderne til at gå i lære hos herregårdsmejerierne. En opfordring, som specielt kvinder fra de mindre landbrug og godsejersønner tog op. Efterhånden kom landmandssønnerne også med. Op mod 1000 elever blev således uddannet i T. R. Segelckes metode. I udlandet repræsenterede han ved flere lejligheder dansk landbrug og høstede stor anerkendelse for sit arbejde.
En af mindestenene i Sct. Knuds kilde i Hjørring, er rejst til ære for Thomas Riis Segelcke.
