Forskel mellem versioner af "Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920"
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. | Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. | ||
| − | Hjørrings første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset og i 1891 flyttede sygehuset til dets nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På Hjørring Kommunearkiv en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede. | + | Hjørrings første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til Skolegade, og i 1891 flyttede sygehuset til dets nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På Hjørring Kommunearkiv en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede. |
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020 kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden. | Mens Covid-19 overskygger alt i 2020 kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden. | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
På 2. pladsen kommer skarlagensfeber – også kaldet scarlatina med 47 tilfælde. Sygdommen, der stadig er udbredt i dag giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. | På 2. pladsen kommer skarlagensfeber – også kaldet scarlatina med 47 tilfælde. Sygdommen, der stadig er udbredt i dag giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. | ||
| − | Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation. Til gengæld er der tre tilfælde af australsk syge. | + | Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation. Til gengæld er der tre tilfælde af australsk syge, to med menigitis og 6 tilfælde af en sygdom, der går under betegnelsen croup. |
I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt. | I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt. | ||
Versionen fra 12. maj 2020, 08:54
.jpg)
Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på Sankt Jørgens gårdene. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig Frederiks Hospital i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste.
Hjørrings første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i Nørregade i det nuværende Købmand Riis Gård. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til Skolegade, og i 1891 flyttede sygehuset til dets nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På Hjørring Kommunearkiv en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede. Mens Covid-19 overskygger alt i 2020 kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.
Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejssygdom difteri. Protokollen afslører at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri man og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998.
På 2. pladsen kommer skarlagensfeber – også kaldet scarlatina med 47 tilfælde. Sygdommen, der stadig er udbredt i dag giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af den spanske syge, der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation. Til gengæld er der tre tilfælde af australsk syge, to med menigitis og 6 tilfælde af en sygdom, der går under betegnelsen croup.
I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest". Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.
Kilder:
Møller, Hans Jørgen Hjørring Syghus Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv Æ16609
Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum
|
Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ |
