Toftegade 27, Hjørring

Ejendommen Toftegade 27, 9800 Hjørring, matr. nr. 3ak, består af 3 bygninger.

Kort bygningsbeskrivelse: Forhuset blev opført på en ubebygget hjørnegrund i 1911 af Billedskærer L. P. Sørensen. Hjørnegrunden matr. nr. 3ak og nabogrunden imod vest, matr. nr. 3al, som var bebygget - blev jf. gældende matrikelkort sammenlagt i oktober 1911.

Fotos fra omkring 1930 og set imod vest.

Forhuset indeholdte/indeholder følgende:

I stueetagen: Var der indrettet 2 butikker – henholdsvis en købmandsbutik, imod

               syd og et Mejeriudsalg imod nord.

	        Adgangen til butikkerne skete via selvstændige butiksdøre i østfacaden
               samt via fælles bagindgang i vestfacaden (i gården).

På 1. og 2. sal: Skønnes der at have været indrettet 2x2 boliger – adgangen til

               boligerne skete via bygningens for- og bagtrapper – fortrappen, er
               placeret i bygningens østvendte  trappetårn – bagtrappen, var placeret 
               inde i bygningen -  (bagtrappen blev nedlagt i 1995 og erstattet af en
               udvendig ståltrappe.

               Boligernes orientering var henholdsvis imod nord og syd.

               I trappetårnet - på 1. sal – var indgangsdørene til boligerne placeret i
               skråtstillede vægge. Væggene var bygget ind i boligerne og dannede derved 
               en vinkel på 90 gr.. 

               På 2. sal  – er væggen ind til boligerne – trukket ind i flugt med
               boligens skunkvægge – disse døre er ikke blevet ændret.

Bygningsbeskrivelse:

Forhuset: Er i 2½ etage, grundmuret på fundamenter af teglsten. Bygningen har lille

               kælder under trappetårnet.

Sokkel: Soklerne, er murede og fremstår sortmalede

Facader og gavle: I stueetagen – imod nord, syd og øst, er ydervæg-gene pudsede –

               mellem 1. og 2. etage er der afsluttet med kordongesims, bestående af  
               pudset fremspring.

               1. sal er udført i røde teglsten og afsluttet med pudsede/malede
               kvadrelisener. Over vinduer og døre ses buede stik.

               Det buet stik, over indgangsdøren til trappetårnet, er forsynet   
               med ”slutstens puds”

               Facaden imod vest er udført som ”bagsidemur” d.v.s. her fremstår facaden 
               i blank mur/delvis malet murværk. Murværket i stueetagen er rykket 
               ca. 45 mm frem – over alle døre og vinduer er der udført buede stik. 

               Imod vest ses afblændet vindue – afblændingen skete i forbindelse med
               nedlæggelse af den indvendige bagtrappe (1995). 

               Fordøren excl. karmen, fra opførelsen (1911).

               Vinduerne er er udskiftet – i 1973 og senest i 2008. 

Sålbænke: Er imod nord, syd og vest - udført i beton – med en tykkelse, som

               2 skifter – i dag (2010) er sålbænkene mod syd og et enkelt mod øst,  
               blevet afdækket med zink.

               Imod vest er sålbænkene, udført i uafdækkede rulskifter. 

Gesimse: Er udført som pudsede/trukne buede profiler. Bygnings gesimse, imod nord, syd og øst, fremstår hvidmalede.

Gesimsen imod vest, fremstår i aftrappet murværk.

Taget: 75 gr. eternitbelagte mansardetage samt 35 gr. eternitbelagt

               spids-/hvalmtag.
               Tagdækningen var oprindelig flade cementtegl (falstegl)

Kviste: Bygningen har 5 stk. indbyggede kviste – 2 imod syd, 2 imod nord samt

               en imod vest.

               Kvisterne imod nord og syd, er med zinkbeklædte flunke. 

               Kvisten imod vest er blytækket - i kvisten er der isat adgangsdør til
               boligen på 2. sal. 

               Før 1980 havde bygningen yderligere 2 stk. kviste imod øst
               – se ovenstående fotos fra 1930.

Skorstene: Bygningen var opført med 2 murede skorstenspiber. Skorstenene skønnes fjernet i forbindelse med indlæggelse af

               centralvarme – omkring 1960-70.

               I juni 2008 blev ejendommen tilsluttet Hjørring Varmeforsyning.

Byggestil: Skønnes at være ”Nationalromantisk”, som havde sin storhedsperiode

               fra 1890 til 1902.

               Nationalromantikken indeholder mange stilarter,herunder Barokken 
               (mandsardetagen), Rococoen, Louis seize, eller nyklassicismen 
               (fordøren) – ja den danske og den italienske arkitektur fik i denne
               periode frit spil. 

               Arkitektonisk fremstår bygningen velproportioneret – idet 
               vinduesåbningerne i de store Frederiksberg vinduer er firkantede –                sålbænken samt de lodrette og vandrette sprosser, går alle op i bygningens 
               skiftehøjde - idet alle mål er delelige med højden på 2 skifte
               ca. 12,66 cm.) Bemærk: skiftegangen - 15 skifte fylder ca. 95 cm.,
               hvorimod 15 skifter i dag, fylder 100 cm.

               Bygningen er med mansard-etage.

               Trappetårnet imod øst er forsynet med buet gavl.– Denne stilart er 
               hentet fra rokokoen.

Arkitekt: Tegningerne fra marts 1911 er signeret af A. Christiansen og skønnes

               derfor, at være bygningens arkitekt.

               Som emne på facadetegningen imod øst står ”Ejendom på hjørnet af 
               Toftegade og Sæbyvej.

               Side huset – som er beliggende langs Toftegade – menes at være opført 
               som landarbejderbolig tilhørende Bistrupgård – bygningen skønnes at være
               opført før 1864.

Sidebygningen imod syd - langs Toftegade:

Er i 1½ etage, grundmuret på fundamenter af teglsten.

               Ydermurene er delvis massive.

Bygningen skønnes at have været med kælder – idet der under renoveringen

               i 1984 blev der fundet resterne af en kældernedgang (ca. 4 m fra den 
               vestlige gavl – inde i lej. 6 – Østerbro 8 A)

Sokkel: Soklerne er murede og fremstår sortmalede. Fra ca. 4,20 m fra vestgavlen – ses tegn på udført tilbygning, eller

               tegn på, at bygningen har været/er med opfyldt kælder?.

Facader og gavle: Er fremstår som vandskurede og hvidmalede.

I 1920 skønnes bygningen tilført en frontispice. Frontispice skønnes

               at have være placeret i midten af bygningen, hvorfor de sidste 
               ca. 4,20 meter imod vest, skønnes at være tilbygget nogen sener, og over
               2 gange – kikker man på spærafstandene - i nævnte område - kan man her 
               se, at der er sket en tilbygning samt, at den "første" tilbygning, er sket
               i trænge tider. 

               BEMÆRK: Da matrikelkortet fra 1911 – fortsat er gældende – er mine skøn
               i modstrid med matrikelkortet, idet matrikelkortet viser, alle 
               bygningernes nuværende bebyggede arealer ?) 

               Frontispicen skønner jeg, at være tilbygget i forbindelse med opførelsen
               af hovedhuset i 1911 – muligvis senere - måske i 1920?.

               I frontispicen ses murede lisenerne som tillige er ført op langs
               tagfladerne i frontispicen.

               Mellem 1. og 2. etage i frontispicen,  er der afsluttet med
               rundongesims(gennemgående gesims).

               Over vinduer og døre er der udført buede stik.

Sålbænke: Er udført i beton og fremstår hvidmalet.

Gesimse: Er udført aftrappede – og fremstår malede.

Taget: 42 gr. eternitbelagt sadeltag – under eternittagdækningen ses paptag.

Kviste: - Se under facader og gavle.

Skorstene: Bygningen er uden skorsten, men har tidligere været med 2 skorstene –

               skorstenene, skønnes at være blevet fjernet i forbindelse med indlæggelse
               af centralvarme i 1967.

Byggestil: Oprindelig bygning skønnes opført som byggestilen der var gældende på

               opførelsestidspunktet.

               Frontispidsen skønnes at være indtænkt i forbindelse med opførelse af 
               hovedhuset i 1911.

Arkitekt: Før 1911 – Bygmestrene.

               Efter 1911 – arkitekt B.  Christiansen  - samme arkitekt som på hovedhuset.

Sidebygningen mod nord: (baghuset)

Baghuset – er beliggende langs Østerbro – eller Sæby landevej – vurderes opført i forbindelse opførelsen af forhuset – bygningen vurderes at have indeholdt – das (lokummer) udhus, evt. værksted (billedskære værksted) samt lager.

Bygningsbeskrivelse:

              Bygningen er 1-etage, grundmuret på fundamenter af teglsten.

Bygningen vurderes, at have været med kælder, idet der i gården kan ses

              rester af en kældernedgang – i soklerne - mod øst og nord, ses tilmuret
              vindue.

              I bygningens vestlige ende har der været indrettet das (lokumer i gården)

              Om bygningen er opført som drejerværksted eller lager til butikkerne, 
              vides endnu ikke?  

Sokkel: Soklen imod Østerbro (Sæby Landevej) er murede og med fremspring - og

              fremstår sortmalede.

              På gaden - imod den østlige gavl - står der en Kilometersten (1 km) - 
              kilometerstenen er udført i granit. 

Facader og gavle: Facader og gavle fremstår malede

Facaden mod Østerbro, er opdelt af lisener og afsluttet med murkam – i dag

              er belægningen på bygningen halvtag ført udover murkammen, hvorfor det må
              skønnes, at murkammenes oprindelige højde derved, er blevet reduceret.

              I hjørnerne - over lisenerne - har der, jf. fotoet, fra 1930, været
              placeret cementstøbte kugler.

Sålbænke: Facaden mod gaden er uden vinduer og døre - sålbænkene i gården er

              skråmurende og uden fremspring - Vinduet i gavlen imod øst er af beton og
              med fremspring (lavet 1980).

Gesimse: Er udført som glat og fremstår malede.

Taget: 15 gr. eternitbelagt halvtag (ensidig fald) – under

              eternittagdækningen ses paptag.

Kviste: Ingen.

Skorstene: Bygningen har en muret skorsten – skorstenen skønnes ikke at være den

              originale skorsten, idet skorstenen ikke er placeret over bygningens 
              midterste lisen - se fotoet fra 1930.

Byggestil: Facaden imod Østerbro (oprindelig Sæby landevej) fremstår

              i ”Nationalromantisk” byggestil – samme byggestil stil som hovedhuset.
              (Nationalromantikken havde sin storhedsperiode fra 1890 til 1902.)

Arkitekt: Arkitekten på ”baghuset” skønnes at være den samme som har tegnet

              forhuset - nemlig arkitekt B.	Christiansen – se under hovedhuset.

Oktober 2013 – Ib Larsen