Forskel mellem versioner af "Hirtshals Fyr"
Helbo (diskussion | bidrag) |
Helbo (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen. | Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen. | ||
| − | Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997. | + | Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn. |
| + | |||
| + | Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997. | ||
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne. | Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne. | ||
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene. | De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene. | ||
Versionen fra 8. aug 2013, 13:37
Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863. Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram. Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.
Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen. Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.
Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997. Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne. De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene. Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr. Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.
Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v. På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen. I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.
Kilder:
Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31
Hirtshals Fyr 1862 til i dag Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.
