Forskel mellem versioner af "Thomas Riise Segelcke (1831-1902)"

Fra wikivendsyssel
(Oprettede siden med '55 -~-f Thomas Riise Segelcke 1831-1902 Som barn hjalp Thomas R. Segelcke til på gården tæt ved Hjørring. Faderen ønskede, at Thomas skulle uddanne sig til landmand. Me...')
 
Linje 1: Linje 1:
55 -~-f Thomas Riise Segelcke 1831-1902 Som barn hjalp Thomas R. Segelcke til på gården tæt ved Hjørring. Faderen ønskede, at Thomas skulle uddanne sig til landmand. Men sønnen ville hellere studere. I en alder af 11 år startede han på Århus Realskole. Senere tog han til København for at læse på Polyteknisk Læreanstalt, og fik eksamen i anvendt naturvidenskab. Thomas R. Segelcke blev altså ikke praktiserende landmand som faderen ønskede det. I en række år læste han i udlandet, bl.a. i Tyskland og England. På trods af at han i udlandet fik tilbudt flere stillinger, valgte han at vende tilbage til Danmark. Han begyndte at forske i mejeribrugets fremstilling af smør og ost, og han indså hurtigt, at der manglede en rationel mejeriteknik i fremstillingen. Det lykkedes ham at skabe en langt bedre produktionsform i mejerierne, som var med til at sikre en højere kvalitet. Dansk landbrug stillede sig dog tvivlende overfor hans resultat og dets anvendelighed. Men ejerne afherregårdsmejerierne så mulighederne i hans produktionsform. Resultatet var en stor succes, specielt indenfor smørproduktionen. T.R. Segelcke opfordrede bønderne til at gå i laere hos herregårdsmejerierne. En opfordring, som specielt kvinder fra de mindre landbrug og godsejersønner tog op. Efterhånden kom landmandssønnerne også med. Op mod 1000 elever blev således uddannet i T.R. Segelckes metode. I udlandet repræsenterede han ved flere lejligheder dansk landbrug og høstede stor anerkendelse for sit arbejde.
+
Thomas Riise Segelcke 1831-1902 Som barn hjalp Thomas R. Segelcke til på gården tæt ved Hjørring.  
 +
Faderen ønskede, at Thomas skulle uddanne sig til landmand. Men sønnen ville hellere studere.  
 +
 
 +
I en alder af 11 år startede han på Århus Realskole. Senere tog han til København for at læse på Polyteknisk Læreanstalt, og fik eksamen i anvendt naturvidenskab.  
 +
 
 +
Thomas R. Segelcke blev altså ikke praktiserende landmand som faderen ønskede det. I en række år læste han i udlandet, bl.a. i Tyskland og England. På trods af at han i udlandet fik tilbudt flere stillinger, valgte han at vende tilbage til Danmark.  
 +
 
 +
Han begyndte at forske i mejeribrugets fremstilling af smør og ost, og han indså hurtigt, at der manglede en rationel mejeriteknik i fremstillingen. Det lykkedes ham at skabe en langt bedre produktionsform i mejerierne, som var med til at sikre en højere kvalitet.  
 +
 
 +
Dansk landbrug stillede sig dog tvivlende overfor hans resultat og dets anvendelighed. Men ejerne af herregårdsmejerierne så mulighederne i hans produktionsform. Resultatet var en stor succes, specielt indenfor smørproduktionen.  
 +
 
 +
T.R. Segelcke opfordrede bønderne til at gå i lære hos herregårdsmejerierne. En opfordring, som specielt kvinder fra de mindre landbrug og godsejersønner tog op. Efterhånden kom landmandssønnerne også med. Op mod 1000 elever blev således uddannet i T.R. Segelckes metode. I udlandet repræsenterede han ved flere lejligheder dansk landbrug og høstede stor anerkendelse for sit arbejde.

Versionen fra 3. jul 2013, 10:09

Thomas Riise Segelcke 1831-1902 Som barn hjalp Thomas R. Segelcke til på gården tæt ved Hjørring. Faderen ønskede, at Thomas skulle uddanne sig til landmand. Men sønnen ville hellere studere.

I en alder af 11 år startede han på Århus Realskole. Senere tog han til København for at læse på Polyteknisk Læreanstalt, og fik eksamen i anvendt naturvidenskab.

Thomas R. Segelcke blev altså ikke praktiserende landmand som faderen ønskede det. I en række år læste han i udlandet, bl.a. i Tyskland og England. På trods af at han i udlandet fik tilbudt flere stillinger, valgte han at vende tilbage til Danmark.

Han begyndte at forske i mejeribrugets fremstilling af smør og ost, og han indså hurtigt, at der manglede en rationel mejeriteknik i fremstillingen. Det lykkedes ham at skabe en langt bedre produktionsform i mejerierne, som var med til at sikre en højere kvalitet.

Dansk landbrug stillede sig dog tvivlende overfor hans resultat og dets anvendelighed. Men ejerne af herregårdsmejerierne så mulighederne i hans produktionsform. Resultatet var en stor succes, specielt indenfor smørproduktionen.

T.R. Segelcke opfordrede bønderne til at gå i lære hos herregårdsmejerierne. En opfordring, som specielt kvinder fra de mindre landbrug og godsejersønner tog op. Efterhånden kom landmandssønnerne også med. Op mod 1000 elever blev således uddannet i T.R. Segelckes metode. I udlandet repræsenterede han ved flere lejligheder dansk landbrug og høstede stor anerkendelse for sit arbejde.