Forskel mellem versioner af "Hirtshals 9. april 1945"

Fra wikivendsyssel
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Fil:Oprob.jpg|350px|thumb|right|Flyveblad som blev kastet over Danmark om morgenen d. 9. april. Kilde: Historisk Arkiv, Hjørring.]]
 
Natten til d. 9. april 1940 bevægede tyske tropper sig gennem jylland. Danmark var besat og om morgenen blev der over hele Danmark nedkastet flyveblade, der gjorde rede for hvordan befolkningen skulle forholde sig til besættelsen. Ifølge flyvebladet var besættelsen det for at sikre, at dansk territorium ikke blev anvendt i krigsøjemed af Storbritannien. Den reelle årsag var imidlertid, at tyskerne ønskede at opnå kontrol med de norske fjorde, og besættelsen af Danmark var et led i denne strategi.  
 
Linje 13: Linje 14:
  
[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940/ Danmarkshistorien.dk]
 
[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940/ Danmarkshistorien.dk]
 +
 
'''Historier fra fortid og nutid nr. 42, april 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
 
'''Historier fra fortid og nutid nr. 42, april 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
  
Versionen fra 29. apr 2020, 13:21

Flyveblad som blev kastet over Danmark om morgenen d. 9. april. Kilde: Historisk Arkiv, Hjørring.

Natten til d. 9. april 1940 bevægede tyske tropper sig gennem jylland. Danmark var besat og om morgenen blev der over hele Danmark nedkastet flyveblade, der gjorde rede for hvordan befolkningen skulle forholde sig til besættelsen. Ifølge flyvebladet var besættelsen det for at sikre, at dansk territorium ikke blev anvendt i krigsøjemed af Storbritannien. Den reelle årsag var imidlertid, at tyskerne ønskede at opnå kontrol med de norske fjorde, og besættelsen af Danmark var et led i denne strategi.

Den tidligere kæmner i Hirtshals Peter Meldgaard Pedersen husker d. 9 april således: Det var tæt tåge den morgen, og jeg undrede mig over, at jeg kunne høre lyden af flere lavthængende flyvemaskiner, som jeg dog ikke rigtig kunne se, men jeg kunne skimte, at der blev fløjet rundt over den daværende vandbeholder, som lå midt i hovedvejen lige der, hvor denne forlader Nejstskråningen (...) De første tyskere som man så her, var 4 soldater i en jeep, som ankom over middag, de henvendte sig til stationsforstander Jensen og fik ham med til kabelhuset ved stranden lige ud for campingpladsen, hvor man afbrød telegrafkablet til England. Der var i løbet af dagen gennem radio og politi givet ordre til at mørklægge alle vinduer, slukke gadelygter og afblænde bil- og cyklelygter.

Peter fortæller endvidere, at der samme aften skulle være sognerådsmøde, hvor sognerådet blev bedt om at finde indkvartering til et tysk kompagni, der var på vej til Hirtshals. Kl. 23 måtte sognerådet derfor ud at stemme dørklokker og overbringe udvalgte hjem nyheden om, at de skulle rede op til 2-3 tyske soldater. Da kompagniet ankom kl. 01.30 om natten, krævede de imidlertid at blive indkvarteret samme sted: hvorfor man ikke så anden udvej end i hast at få hentet et læs halm fra en af de større gårde i Asdal og så indkvatere hele styrken i Afholdshotellets store sal.Vi måtte nu have de samme personer til at gå rundt i byen og give meddelelse om, at der alligevel ikke blev nogen indkvartering og mærkværdig nok blev folk mange steder forargede over, at man til ingen nytte var blevet ulejliget med at forberede modtagelsen af soldaterne.

På Hjørring Kommunearkiv findes referatet fra sognerådsmødet d. 9. april 1940 og pudsigt nok, så er der ikke en eneste bemærkning om den nye situation, landet var i, eller indkvarteringen af det tyske kompagni. Måske blev intet noteret, af den simple grund, at indkvarteringsopgaven ikke var på den officielle dagsorden til mødet. Du kan læse hele Peter Meldgaards beretning samt referatet fra sognerådsmødet i Hjørring Kommunearkivs kildepakke 9.april.

Kilder:

Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden

Danmarkshistorien.dk

Historier fra fortid og nutid nr. 42, april 2020, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/