Forskel mellem versioner af "Kommunesammenlægningen i Sindal 1966"
Linje 85: | Linje 85: | ||
[5]Kommunesammenlægning. I: vendsyssel | [5]Kommunesammenlægning. I: vendsyssel | ||
Tidende d. 02-11-1965. | Tidende d. 02-11-1965. | ||
+ | '''Historier fra fortid og nutid nr. 19, december 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]''' | ||
+ | |||
+ | <fblike/> | ||
+ | |||
+ | {{Kommunearkiv}} | ||
+ | |||
+ | [[Kategori: Alle Artikler]] | ||
+ | [[Kategori: Historier fra fortid og nutid]] | ||
+ | [[Kategori: Begivenheder]] | ||
+ | [[Kategori: Samfund]] | ||
+ | [[Kategori: Politik]] |
Versionen fra 8. dec 2016, 09:21
1. april 1970 er i kommunalhistorisk sammenhæng en skelsættende dato, da Danmark på denne dag blev næsten 1000 kommuner fattigere. Kommunalreformen medførte, at 1388 kommuner blev reduceret til 275. Bevæggrunden bag reformen var, at den kommunale struktur ikke længere matchede de krav, der blev stillet til kommunerne. Kommunesammenlægningen blev ikke gennemført i et stort hug. Allerede i 1959 indledte Kommunallovskommissionen det arbejde, der skulle ende med et helt nyt kommunalt landkort, og i perioden 1959-1969 valgte nogle hundrede kommuner frivilligt at blive sammenlagt. En af disse var den nye Sindal Kommune, der blev dannet i 1966.
De første spæde skridt mod kommunesammenlægningen i Sindal blev
taget i 1965 i kølvandet på rapporten Udkast
til en kommunesammenlægning i Hjørring Amt, der blev udarbejdet af Hjørring Amt og kommunallovskommissionen i 1964. Heri
blev en sammenlægning af Astrup, Sindal, Hørmested og Tolne sognekommuner
anbefalet. På rapportens s. 86 står der bl.a., at: ”En sammenlægning vil give tilstrækkeligt befolkningsunderlag til, at
der rationelt kan tilvejebringes en kommende teknisk forvaltning til
administration af vejvæsen, landsbyggelov, byplanlægning m.v.”[1] Her
aner man nogle af de førnævnte samfundskrav, som de gamle sognekommuner havde
vanskeligt ved at opfylde. Ud over det tekniske område, var skoleområdet i
kraft af en ny skolelov fra 1958 et
område, der fordelagtigjorde større kommunale enheder.[2]
Efter at have læst rapportens anbefalinger indledte de fire
sognekommuner et samarbejde og i løbet af ganske kort tid meldte Mosbjerg og
Ugilt sognekommuner sig ligeledes på banen med et ønske om at deltage i en
fremtidig kommunesammenlægning. De 6 sognerådsformænd udarbejdede en
overenskomst for vilkårene for sammenlægningen, som de underskrev d. 13.
november 1965, men før Hjørring Amt
havde færdigbehandlet sagen meddelte sognerådet i Lendum imidlertid, at også deres
kommune ønskede at blive en del af sammenlægningen. En ny overenskomst blev udarbejdet
og afsendt og d. 10. februar 1966 godkendte indenrigsministeriet
kommunesammenlægningen, som trådte i kraft d. 1. april 1966. [3]
Kommunesammenlægningen i Sindal foregik temmelig
gnidningsfrit og da Hjørring Amtsråd på et møde d. 10. december 1965 godkendte
beslutningen om at optage Lendum sogn i fællesskabet, blev storkommunen ifølge
Vendsyssel Tidende beskrevet som: ”et
familieanliggende blandt kommuner, som har det rart sammen.” Selvom der således var fred og fordragelighed
imellem sognekommunerne, skinner det dog i samme artikel tydeligt igennem, at
den frivillige kommunesammenlægning mest af alt fandt sted, fordi
sognerådsformændene var klar over, at en kommunalreform, der ville tvinge
kommunerne til at finde sammen i større enheder, stod for døren. Derfor
foretrak de at gennemføre en frivillig sammenlægning, hvor de selv havde
indflydelse på, hvem der måtte være med. Blandt andet skulle sognerådsformand i
Sindal, Oluf Pedersen, på det samme møde have udtalt følgende: ”- Hvis sammenlægningen var sket ved lov,
kunne man risikere at komme i stue med folk, man ikke brød sig om at være
sammen med. Det sker ikke, naar alt ordnes frivilligt.”[4]
Samtidig med at
lokalpolitikerne i det store og hele var tilfredse med beslutningen om en
sammenlægning af de syv sogne, fik den en blandet modtagelse i befolkningen.
Specielt i de østligste områder af Tolne og Lendum sogne, mente flere, at
politikerne burde have adspurgt borgerne inden, de indgik en aftale. Chr.
Nørgaard fra Tolne satte i et læserbrev i Vendsyssel Tidende i november 1965
ord på frustrationen blandt borgerne således: ”Det er ligesom de ledende inden for alle samfundsklasser er blevet
grebet af en slags storhedsvanvid, intet kan blive stort nok (…)Jeg læste referatet
fra sogneraadenes møde angaaende sammenlægning af Sindal, Astrup, Ugilt,
Hørmested, Mosbjerg og Tolne kommuner, at 80 pct. af samtlige medlemmer gik ind
for tanken, og saa kan man vel gaa ud fra, at det gaar igennem, og at de ikke
behøver at spørge skatteyderne”[5]
Trods skepsis fra kommunens yderområder udviklede den nye Sindal Kommune sig til at være velfungerende med en sund økonomi. Sindal Kommune fungerede som administrativ enhed indtil den næste strukturreform,
der gennemførtes ved årsskiftet 2006/07 og hvor Sindal blev en del af den nye Hjørring Kommune. [6]
[1]Hjørring
Kommunearkiv, A4006 lb. nr. 6 u. sags nr. Udkast til en kommunesammenlægning i
Hjørring Amt, udarbejdet af tjenestemænd ved Hjørring Amt i samarbejde med
kommunallovskommissionens sekretariat, 1964, s. 86.
[2]Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen, 18. juni 1958.
[3]Hjørring Kommunearkiv, j. nr. 702/2010.
[4]Hjørring amtsråd godkender at ”De seks” bliver ”De syv”. I: Vendsyssel Tidende d. 11-12-1965.
[5]Kommunesammenlægning. I: vendsyssel Tidende d. 02-11-1965. Historier fra fortid og nutid nr. 19, december 2016, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum
<fblike/>
Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ |