Forskel mellem versioner af "Forsamlingsbygningen, Østergade 9, Hjørring"
Linje 10: | Linje 10: | ||
}} | }} | ||
− | [[Fil:Forsamlingsbygningen.JPG| | + | [[Fil:Forsamlingsbygningen.JPG|240px|right|Forsamlingsbygningen Østergade 9. Foto: Historiske Arkiv, Hjørring]] |
Versionen fra 14. okt 2013, 11:25
Faktaboks Ejendom
|
Foreningen til Folkesagens Fremme i Vendsyssel bliver stiftet i 1873, og er et slags
aktieselskab af venstrefolk i Hjørring, som har et behov for et samlingssted for
landboerne, når de kommer til byen. Forsamlingsbygningen i Østergade erhverver
foreningen sig i 1873, og i 1882 bliver der på grunden bygget en ny og større
bygning.
Afholdsbevægelsen kommer til Hjørring i 1882 med dannelsen af “Hjørring Afholdsforening”. Stiftelsesmødet bliver afholdt i Forsamlingsbygningen, som ligeledes bliver afholdsforeningens faste tilholdssted. Der er på dette tidspunkt ikke anden forbindelse mellem folkesagen og afholdsbevægelsen. Folkesagen er en landbosag, mens afholdssagen er et byfænomen.
I den nye forsamlingsbygning er der en restauration, som aktieselskabet lejer ud. Fra begyndelsen bliver restaurationen udlejet til en vært med almindelig bevilling, men i 1896 bliver restaurationen udlejet til en afholdsmand, som driver restauration uden spiritusbevilling. Dette lejemål fortsætter upåklageligt frem til 1898, hvor bestyrelsen for Forsamlingsbygningen bliver enige om, at restaurationen fra 1901 skal udlejes for en 10 års periode til den forrige vært E. Hansen, som atter vil drive restaurationen med bevilling.
Denne beslutning er startskuddet til en ”krig” mellem “Foreningen til Folkesagens Fremme” og “Hjørring Afholdsforening”. Afholdsfolkene begynder at opkøbe aktier blandt medlemmerne af folkesagen for at kunne ændre på beslutningen om lejemålet af restaurationslokalerne i Forsamlingsbygningen. Man kommer ved de følgende generalforsamlinger ikke nærmere en afklaring omkring lejemålet, selv om det ikke skorter på alternative løsninger. Blandt andet diskuterer man en skillevæg, så der er plads til både afholdsfolk og ikke-afholdsfolk. Det er afholdsfolkene som til sidst vinder slaget om restaurationen i Forsamlingsbygningen, og aktieselskabet må i 1905 betale erstatning til vært E. Hansen, som ikke har fået det lovede lejemål af restaurationen.
Kilde: Hjørring Historie nr. 21, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum