Forskel mellem versioner af "Jacob Brønnum Scavenius (1749-1820)"
| Linje 17: | Linje 17: | ||
[[kategori:Personer|Scavenius]] | [[kategori:Personer|Scavenius]] | ||
[[kategori:Erhvervsfolk|Scavenius]] | [[kategori:Erhvervsfolk|Scavenius]] | ||
| − | Kategori:Landmænd og Godsejere|Scavenius]] | + | [[Kategori:Landmænd og Godsejere|Scavenius]] |
Versionen fra 3. jul 2013, 08:21
Jacob Brønnum Scavenius blev født i Skagen. Forældrene var handelsmand Peder Christensen Brønnum ( 1702-1755) og Anne Ibsdatter (1714-1786).
Jacob B. Scavenius[1] blev student fra Aalborg Latinskole i 1770. Herefter tog han til København. I hovedstaden fik han arbejde ved Asiatisk Kompagni, og han gjorde tjeneste i Bengalen i næsten 15 år.
Da han vendte tilbage, var han blevet meget velhavende, l 1793 købte han for 200.000 rigsdaler det Lindencroneske stamhus, som bestod af godserne Gjorslev, Erikstrup, og Søholm. Senere købte han Klinteholm gods på Møn.
Han viste sig at være en både dygtig, effektiv og efter datidens forhold, moderne jordbruger. Han sørgede for at udskifte bøndernes jorde og fik indhegnet og fredet store skovarealer.
På Møn anlagde han en større kridtfabrik, som fik leverancer fra Stevns Klint. Alt dette var med til at forøge hans formue, yderligere. Han var også på andre måder en oplysningens mand, idet han ved siden af det praktiske arbejde var meget interesseret i matematik, historie og sprog.
Han var en stor bogsamler og oprettede flere offentligt tilgængelige samlinger, bl.a. på Christiansborg. Denne samling gik tabt ved branden i 1794. Desuden sponserede han Werlauffs og Outzens afhandling om det danske sprog i Slesvig. Han blev i 1793 udnævnt til justitsråd, og senere i 1811 blev han udnævnt til etatsråd.
