Forskel mellem versioner af "Henrik Stampe 1713-1789"
(Oprettede siden med 'Henrik Stampe var født i Hammer præstegård ved Nørresundby. Han var yngste søn af provst Jens Henriksen Stampe (1682-1733) og Christiane Amalie Thestrup (1693-1735). Ef...') |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Henrik Stampe var født i Hammer præstegård ved Nørresundby. Han var yngste søn af provst Jens Henriksen Stampe (1682-1733) og Christiane Amalie Thestrup (1693-1735). Efter endt skolegang blev han optaget på universitetet i en alder af 15 år. Allerede som 18-årig bestod han den teologiske embedseksamen. Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en de] år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig | + | Henrik Stampe var født i Hammer præstegård ved Nørresundby. |
+ | Han var yngste søn af provst Jens Henriksen Stampe (1682-1733) og Christiane Amalie Thestrup (1693-1735). | ||
+ | Efter endt skolegang blev han optaget på universitetet i en alder af 15 år. Allerede som 18-årig bestod han den teologiske embedseksamen. | ||
+ | |||
+ | {| cellspacing=3 | ||
+ | |- valign="top" | ||
+ | |bgcolor="DDDDDC" style="border:3px solid #4E4848;padding:1em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;"| | ||
+ | |||
+ | Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en de] år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig over jurastudierne. Efter en årrække i udlandet blev han kaldt hjem til Danmark, hvor han til sidst fik et professorat i jura på universitetet. | ||
+ | Han fik plads i kancelliet, hvor han udarbejdede love og svarede på juridiske spørgsmål for regeringen. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |- | ||
+ | | | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Henrik Stampe var en af de første repræsentanter for det, der kaldes Det oplyste Enevælde. | ||
+ | Han var præget af merkantilismen, og var en stor tilhænger af den enkelte borgers økonomiske frihed og uafhængighed. Han var modstander af lavsvæsnet, og han fik indført et forbud mod oprettelsen af flere. | ||
+ | Han fik udvidet næringsfriheden for de danske og norske købstæder. | ||
+ | |||
+ | Hvad landbruget angik anså han selvejerbønder for at være af det gode. Han mente nemlig, at den enkelte bonde ville producere mere, hvis udbyttet tilfaldt ham selv. Henrik Stampe blev i 1759 adlet, og blev i 1774 udnævnt til gehejmeråd. Han var med i den inderkreds, som overtog magten ved regeringsskiftet i 1784. |
Versionen fra 2. jul 2013, 12:30
Henrik Stampe var født i Hammer præstegård ved Nørresundby. Han var yngste søn af provst Jens Henriksen Stampe (1682-1733) og Christiane Amalie Thestrup (1693-1735). Efter endt skolegang blev han optaget på universitetet i en alder af 15 år. Allerede som 18-årig bestod han den teologiske embedseksamen.
Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en de] år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig over jurastudierne. Efter en årrække i udlandet blev han kaldt hjem til Danmark, hvor han til sidst fik et professorat i jura på universitetet. Han fik plads i kancelliet, hvor han udarbejdede love og svarede på juridiske spørgsmål for regeringen.
|
Hvad landbruget angik anså han selvejerbønder for at være af det gode. Han mente nemlig, at den enkelte bonde ville producere mere, hvis udbyttet tilfaldt ham selv. Henrik Stampe blev i 1759 adlet, og blev i 1774 udnævnt til gehejmeråd. Han var med i den inderkreds, som overtog magten ved regeringsskiftet i 1784. |