Forskel mellem versioner af "Anders Bille (1600-1657)"
| (14 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | {{infoboks personer| | ||
| + | Billede = | | ||
| + | Uddannelse = | | ||
| + | Politiske hverv = | | ||
| + | Personnavn = Anders Bille| | ||
| + | Født = 1600| | ||
| + | Død = 1657| | ||
| + | Erhverv = | | ||
| + | Far = Erik Jensen Bille (1570-1600)| | ||
| + | Mor = Mette Banner Andersdatter (1575-1614)| | ||
| + | Ægtefælle1 = Sophie (14. december 1628)| | ||
| + | Ægtefælle2 = | | ||
| + | Ægtefælle3 = | | ||
| + | Børn = | | ||
| + | Bopæl = | | ||
| + | }} | ||
| + | |||
Anders Bille blev født på [[Rønnovsholm Vrejlev Sogn|Rønnovsholm]] i [[Vrejlev sogn]]. I en ung alder drog han i fremmed krigstjeneste i 1618. Han deltog i [http://da.wikipedia.org/wiki/30_%C3%A5rs_krigen 30 års krigen] under forskellige feltherrer. | Anders Bille blev født på [[Rønnovsholm Vrejlev Sogn|Rønnovsholm]] i [[Vrejlev sogn]]. I en ung alder drog han i fremmed krigstjeneste i 1618. Han deltog i [http://da.wikipedia.org/wiki/30_%C3%A5rs_krigen 30 års krigen] under forskellige feltherrer. | ||
| Linje 5: | Linje 22: | ||
Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Torstenson-krigen Torstenson-krigen] 1643-1645, ledede Anders Bille forsvaret af Lillebælt med stor succes. Han ledede en række heldige udfald imod Kolding og Fredericia som gjorde, at den danske hær atter fik fodfæste i Jylland. | Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Torstenson-krigen Torstenson-krigen] 1643-1645, ledede Anders Bille forsvaret af Lillebælt med stor succes. Han ledede en række heldige udfald imod Kolding og Fredericia som gjorde, at den danske hær atter fik fodfæste i Jylland. | ||
| − | Hans store succes som godsejer og hærfører medførte utvivlsomt, at han fik en række modstandere i rigsrådet blandt fynske og slesvig- | + | |
| + | Hans store succes som godsejer og hærfører medførte utvivlsomt, at han fik en række modstandere i rigsrådet blandt fynske og slesvig-holstenske rigsrådsmedlemmer. l hvert fald faldt han i unåde hos [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_IV Christian IV], der overvejede at udelukke ham fra rigsrådet. Anders Bille blev i denne periode kendt for en række betænkninger vedrørende militærvæsnets fremtid. Bl.a. var han i 1650 medlem af udvalget for en ny forsvarsordning. | ||
Han deltog som øverstbefalende i svenskekrigen i 1657. Her ledede han personligt forsvaret af [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederiksodde Frederiksodde], hvor han blev dødeligt såret. Under stor æresbevisning fra svensk side, blev hans lig overdraget til familien på Fyn, og han blev begravet i Odense. | Han deltog som øverstbefalende i svenskekrigen i 1657. Her ledede han personligt forsvaret af [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederiksodde Frederiksodde], hvor han blev dødeligt såret. Under stor æresbevisning fra svensk side, blev hans lig overdraget til familien på Fyn, og han blev begravet i Odense. | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Personer |Bille]] | ||
| + | [[kategori:Godsejere |Bille]] | ||
| + | [[Kategori: Alle Artikler|B]] | ||
Nuværende version fra 4. sep 2015, 12:11
Person oplysninger
|
Anders Bille blev født på Rønnovsholm i Vrejlev sogn. I en ung alder drog han i fremmed krigstjeneste i 1618. Han deltog i 30 års krigen under forskellige feltherrer.
Omkring 1627 var han steget i graderne, og var blevet ritmester. Han fik i 1631 Rugård Len, og senere i perioden 1634-1642 var han lensmand på Øsel. Han blev udnævnt til rigsmarsk i 1642. Han blev en af de største og rigeste godsejere i landet med store besiddelser på Fyn og omkring Viborg.
Under Torstenson-krigen 1643-1645, ledede Anders Bille forsvaret af Lillebælt med stor succes. Han ledede en række heldige udfald imod Kolding og Fredericia som gjorde, at den danske hær atter fik fodfæste i Jylland.
Hans store succes som godsejer og hærfører medførte utvivlsomt, at han fik en række modstandere i rigsrådet blandt fynske og slesvig-holstenske rigsrådsmedlemmer. l hvert fald faldt han i unåde hos Christian IV, der overvejede at udelukke ham fra rigsrådet. Anders Bille blev i denne periode kendt for en række betænkninger vedrørende militærvæsnets fremtid. Bl.a. var han i 1650 medlem af udvalget for en ny forsvarsordning.
Han deltog som øverstbefalende i svenskekrigen i 1657. Her ledede han personligt forsvaret af Frederiksodde, hvor han blev dødeligt såret. Under stor æresbevisning fra svensk side, blev hans lig overdraget til familien på Fyn, og han blev begravet i Odense.
