Tilbageblik på Hirtshals by anno 1919

Kort over Hirtshals by som den så ud i 1919. På kortet ses også de eksproprierede områder samt planlagte gadeforløb. Kilde: Rigsarkivet: Plan til en by ved Hirtshals

Rejsegilde ved Kaptajn Pedersens hus på hjørnet af Jyllandsgade og Vanggårdsgade i Hirtshals 1919, Foto: Historisk Arkiv Hjørring B27158

Afholdshotellet i Nørregade i Hirtshals 1919. I 1919 var afholdsbevægelsen stadig på sit højeste, hvorefter den i 1920’erne og 1930’erne efterhånden begyndte at miste pusten. Foto: Historisk Arkiv Hjørring B30488

Hjørringvej i Hirtshals 1928. I forbindelse med havnebyggeriet fik byen indlagt strøm, hvilket elmasterne på billedet er et tydeligt vidne om. Foto: Hirstorisk Arkiv Hjørring B30028

Året er 1919. Mens Europa slikker sine sår efter 1.Verdenskrig og det store spørgsmål i Danmark er, hvor grænsen til Tyskland skal trækkes, sker der helt andre ting nordpå. I Vendsyssels nordvestligste hjørne ligger det lille forblæste fiskerleje Hirtshals, også kaldet Lilleheden. Her bliver bygget en havn og en storstilet byplan bliver udarbejdet. 2019 fejrer Hirtshals by 100 års jubilæum og i den anledning kommer her et lille tilbageblik på, hvordan byen så ud i 1919.

Byen havde i løbet af 1800-tallet og specielt siden 1880, hvor den første læmole blev anlagt, oplevet en eksplosiv vækst. Fra at huse nogle få familier, der boede omkring den gamle strandfogedgård, Lilleheden, til i 1919 at være en by med ca. 800 indbyggere. Byen bestod primært af to store veje - Hornevejen og Hjørringvejen - og langs disse boede mennesker, der primært levede af fiskeri. Blandt indbyggerne fandt du dog også håndværksmestre, en bager og et par købmænd. Den gamle strandfogedgård fungerede i 1919 som gæstgivergård og Købmand. J.P. Nielsen skriver følgende om gæstgivergården: ”I butikken var der foran langs den lange disk strøet hvidt strandsand på gulvet, som bestod af store stenfliser hjembragt fra Norge, og de traditionelle spyttebakker stod hist og her på gulvet til rigelig afbenyttelse. Mod væggen stod der en række tønder med sæbe, salt, spegesild og islandsk lammekød.” Ud over kroen, der stadig findes idag (2019) under navnet Hotel Hirtshals, havde byen blandt andet skole, kirke samt et redningshus. Redningsbåden, som byen fik i 1890, betød, at fiskernes barske liv på havet var blevet mere sikkert, men langt fra ufarligt. At leve under fiskersamfundets barske kår, hvor havet både tog og gav, krævede en særlig mentalitet, som stadig præger byen 100 år senere i 2019.

Skelsættende for år 1919 er, at det store havnebyggeri i Hirtshals blev påbegyndt. I marts 1917 vedtog Rigsdagen, at der skulle bygges en havn i Hirtshals og at et område på 322 ha omkring havnen skulle eksproprieres. Dette skete dels for at undgå spekulation med jorden, men også for at staten selv kunne få nytte af den stigning i ejendomsværdierne, som ville følge af havnens tilblivelse og den by, som man forudså, ville vokse op omkring havnen. Beboerne i Hirtshals var ikke just tilfredse med eksproprieringen, da de nu blev til lejere og ikke ejere af deres ejendom. Nu hvor jorden omkring havnen var ejet af staten, så de statslige embedsmænd en mulighed for at styre, hvorledes byen skulle udvikle sig. I 1919 nedsatte Ministeriet for offentlige Arbejder en kommission, som skulle komme med et forslag til en byplan for Hirtshals. Efter afholdelse af en konkurrence blev Knud H. Christiansen og Steen Eiler Rasmussens ”Plan til en By ved Hirtshals” udråbt som vinderforslag. Byplanen blev dog aldrig realiseret, men erstattet af en mængde senere planer, og i årtierne efter 1919 udviklede den hastigt voksende Hirtshals by sig blandt andet efter, hvor de billigste grunde kunne erhverves. Og dette var i området udenfor statens arealer.

De mange nye arbejdspladser, der blev skabt under havnebyggeriet, medførte ikke kun, at byen voksede. Nogle af fiskerne, som tidligere havde risikeret liv og lemmer på havet, fik nu i en periode mulighed for at skifte fiskeriet ud med et job som havnebygger. 17. maj 1919 blev reglen om en 8 timers arbejdsdag indført i Danmark. Om havnebyggerne kun arbejdede 8 timer om dagen, ved vi ikke, men i 1919 fik Tømrernes Fagforening en afdeling i Hirtshals, som kunne varetage arbejdernes interesser. Generelt var starten af det 20. århundrede en periode, hvor danskerne arbejdede mindre og fik mere fritid. I Hirtshals blev den nye fritid blandt andet brugt på stranden. Hirtshals’ dejlige sandstrand var allerede i 1919 et yndet udflugtsmål for fx folk fra Hjørring. Først i 1925 åbnede jernbanestrækningen mellem Hjørring og Hirtshals, så når folk fra Hjørring skulle til stranden i Hirtshals, foregik transporten primært med hestevogn. Den 18 km lange tur tog ca. 3 timer. Udvalget for Statens arealer ved Hirtshals skriver følgende i 1922: ”Tværsted Vejen er endnu kun en gruset Skovvej, men den vil sikkert med Tiden blive af turistmæssig Betydning”. I de 100 år, der er gået siden 1919, er Hirtshals som forudset blevet et yndet turistmål og det lille fiskerleje er vokset til en by med ca. 6000 indbyggere og en af Danmarks største fiskerihavne.

Kilder:

Hjørring Kommunearkiv, Hirtshals Kommune F252 Byplaner Hirtshals

Hjørring Kommunearkiv, Hirtshals Kommune, F250 Betænkning vedrørende de af udvalget angående administration af statens arealer ved Hirtshals og Hanstholm fremsendte forslag til byplanmæssige dispositioner i Hirtshals fra 1950.

Rigsarkivet, Knud H. Christiansen og Steen Eiler Rasmussen: Plan til en By ved Hirtshals

Fibiger, Susanne: Eksproprieringen af Hirtshals 1917, Fra egnens fortid 2017.

Nielsen, J.P: Historien om Hirtshals inden kommunesammenlægningen i året 1970, 1976.

Historier fra fortid og nutid nr. 32, februar 2019, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/