Forskel mellem versioner af "Toftegade 27, Hjørring"
m (Jesper Helbo flyttede siden Toftegade 27 til Toftegade 27, Hjørring) |
|||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Kort bygningsbeskrivelse: | Kort bygningsbeskrivelse: | ||
Forhuset blev opført på en ubebygget hjørnegrund i 1911 af [[Billedsskærer L. P. Sørensen|Billedskærer L. P. Sørensen]]. | Forhuset blev opført på en ubebygget hjørnegrund i 1911 af [[Billedsskærer L. P. Sørensen|Billedskærer L. P. Sørensen]]. | ||
| − | Hjørnegrunden matr. nr. 3ak og nabogrunden imod vest, | + | Hjørnegrunden matr. nr. 3ak og nabogrunden imod vest, matr. nr. 3al, - blev jf. gældende matrikelkort sammenlagt i oktober 1911. |
[[Fil:Eksempel.jpg]] | [[Fil:Eksempel.jpg]] | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
[[kategori: lokaliteter]] | [[kategori: lokaliteter]] | ||
[[kategori: Ejendomme]] | [[kategori: Ejendomme]] | ||
| + | [[Kategori: Alle Artikler]] | ||
| Linje 25: | Linje 26: | ||
| − | '''Forhuset | + | '''Forhuset indeholdt/indeholder følgende:''' |
I stueetagen: Var der indrettet 2 butikker – henholdsvis en købmandsbutik, imod | I stueetagen: Var der indrettet 2 butikker – henholdsvis en købmandsbutik, imod | ||
| Linje 46: | Linje 47: | ||
en vinkel på 90 gr.. | en vinkel på 90 gr.. | ||
| − | På 2. sal | + | På 2. sal – er væggen ind til boligerne – trukket ind i flugt med |
boligens skunkvægge – disse døre er ikke blevet ændret. | boligens skunkvægge – disse døre er ikke blevet ændret. | ||
| Linje 57: | Linje 58: | ||
Facader og | Facader og | ||
| − | gavle: I stueetagen – imod nord, syd og øst, | + | gavle: I stueetagen – imod nord, syd og øst, er ydervæggene pudsede – |
mellem 1. og 2. etage er der afsluttet med kordongesims, bestående af | mellem 1. og 2. etage er der afsluttet med kordongesims, bestående af | ||
pudset fremspring. | pudset fremspring. | ||
| Linje 68: | Linje 69: | ||
Facaden imod vest er udført som ”bagsidemur” d.v.s. her fremstår facaden | Facaden imod vest er udført som ”bagsidemur” d.v.s. her fremstår facaden | ||
| − | i blank mur/ | + | i blank mur/delvist malet murværk. Murværket i stueetagen er rykket |
ca. 45 mm frem – over alle døre og vinduer er der udført buede stik. | ca. 45 mm frem – over alle døre og vinduer er der udført buede stik. | ||
| Linje 96: | Linje 97: | ||
en imod vest. | en imod vest. | ||
| − | + | Kvistene imod nord og syd, er med zinkbeklædte flunke. | |
Kvisten imod vest er blytækket - i kvisten er der isat adgangsdør til | Kvisten imod vest er blytækket - i kvisten er der isat adgangsdør til | ||
| Linje 113: | Linje 114: | ||
fra 1890 til 1902. | fra 1890 til 1902. | ||
| − | Nationalromantikken indeholder mange stilarter,herunder Barokken | + | Nationalromantikken indeholder mange stilarter, herunder Barokken |
(mandsardetagen), Rococoen, Louis seize, eller nyklassicismen | (mandsardetagen), Rococoen, Louis seize, eller nyklassicismen | ||
(fordøren) – ja den danske og den italienske arkitektur fik i denne | (fordøren) – ja den danske og den italienske arkitektur fik i denne | ||
| Linje 119: | Linje 120: | ||
Arkitektonisk fremstår bygningen velproportioneret – idet | Arkitektonisk fremstår bygningen velproportioneret – idet | ||
| − | vinduesåbningerne i de store Frederiksberg vinduer er firkantede – sålbænken samt de lodrette og vandrette sprosser, går alle op i bygningens | + | vinduesåbningerne i de store Frederiksberg vinduer er firkantede – |
| − | skiftehøjde - idet alle mål er delelige med højden på 2 | + | sålbænken samt de lodrette og vandrette sprosser, går alle op i bygningens |
| − | ca. 12,66 cm.) Bemærk: skiftegangen - 15 | + | skiftehøjde - idet alle mål er delelige med højden på 2 skifter |
| + | ca. 12,66 cm.) Bemærk: skiftegangen - 15 skifter fylder ca. 95 cm, | ||
hvorimod 15 skifter i dag, fylder 100 cm. | hvorimod 15 skifter i dag, fylder 100 cm. | ||
Bygningen er med mansard-etage. | Bygningen er med mansard-etage. | ||
| − | Trappetårnet imod øst er forsynet med buet gavl | + | Trappetårnet imod øst er forsynet med buet gavl – denne stilart er |
hentet fra rokokoen. | hentet fra rokokoen. | ||
Arkitekt: Tegningerne fra marts 1911 er signeret af A. Christiansen og skønnes | Arkitekt: Tegningerne fra marts 1911 er signeret af A. Christiansen og skønnes | ||
| − | derfor | + | derfor at være bygningens arkitekt. |
Som emne på facadetegningen imod øst står ”Ejendom på hjørnet af | Som emne på facadetegningen imod øst står ”Ejendom på hjørnet af | ||
| Linje 148: | Linje 150: | ||
Bygningen skønnes at have været med kælder – idet der under renoveringen | Bygningen skønnes at have været med kælder – idet der under renoveringen | ||
| − | i 1984 blev | + | i 1984 blev fundet resterne af en kældernedgang (ca. 4 m fra den |
| − | vestlige gavl – inde i lej. 6 – Østerbro 8 A) | + | vestlige gavl – inde i lej. 6 – Østerbro 8 A). |
Sokkel: Soklerne er murede og fremstår sortmalede. | Sokkel: Soklerne er murede og fremstår sortmalede. | ||
| Linje 160: | Linje 162: | ||
I 1920 skønnes bygningen tilført en frontispice. Frontispice skønnes | I 1920 skønnes bygningen tilført en frontispice. Frontispice skønnes | ||
at have være placeret i midten af bygningen, hvorfor de sidste | at have være placeret i midten af bygningen, hvorfor de sidste | ||
| − | ca. 4,20 meter imod vest, skønnes at være tilbygget nogen | + | ca. 4,20 meter imod vest, skønnes at være tilbygget nogen tid senere, og over |
| − | 2 | + | 2 omgange – kikker man på spærafstandene - i nævnte område - kan man her |
se, at der er sket en tilbygning samt, at den "første" tilbygning, er sket | se, at der er sket en tilbygning samt, at den "første" tilbygning, er sket | ||
i trænge tider. | i trænge tider. | ||
| − | BEMÆRK: Da matrikelkortet fra 1911 | + | BEMÆRK: Da matrikelkortet fra 1911 fortsat er gældende, er mine skøn |
| − | i modstrid med matrikelkortet, idet matrikelkortet viser | + | i modstrid med matrikelkortet, idet matrikelkortet viser alle |
bygningernes nuværende bebyggede arealer ?) | bygningernes nuværende bebyggede arealer ?) | ||
| Linje 173: | Linje 175: | ||
| − | I frontispicen ses murede | + | I frontispicen ses murede lisener som tillige er ført op langs |
tagfladerne i frontispicen. | tagfladerne i frontispicen. | ||
| − | Mellem 1. og 2. etage i frontispicen, | + | Mellem 1. og 2. etage i frontispicen, er der afsluttet med |
rundongesims(gennemgående gesims). | rundongesims(gennemgående gesims). | ||
| Linje 193: | Linje 195: | ||
af centralvarme i 1967. | af centralvarme i 1967. | ||
| − | Byggestil: Oprindelig bygning skønnes opført som byggestilen der var gældende på | + | Byggestil: Oprindelig bygning skønnes opført som byggestilen, der var gældende på |
opførelsestidspunktet. | opførelsestidspunktet. | ||
| Linje 201: | Linje 203: | ||
Arkitekt: Før 1911 – Bygmestrene. | Arkitekt: Før 1911 – Bygmestrene. | ||
| − | Efter 1911 – arkitekt B. Christiansen | + | Efter 1911 – arkitekt B. Christiansen - samme arkitekt som på hovedhuset. |
'''Sidebygningen mod nord: (baghuset)''' | '''Sidebygningen mod nord: (baghuset)''' | ||
| − | Baghuset – er beliggende langs Østerbro – eller Sæby landevej – vurderes opført i forbindelse opførelsen af forhuset – bygningen vurderes at have indeholdt – das (lokummer) udhus, evt. værksted ( | + | Baghuset – er beliggende langs Østerbro – eller Sæby landevej – vurderes opført i forbindelse opførelsen af forhuset – bygningen vurderes at have indeholdt – das (lokummer) udhus, evt. værksted (billedskærer værksted) samt lager. |
Bygningsbeskrivelse: | Bygningsbeskrivelse: | ||
| Linje 214: | Linje 216: | ||
vindue. | vindue. | ||
| − | I bygningens vestlige ende har der været indrettet das ( | + | I bygningens vestlige ende har der været indrettet das (lokummer i gården) |
Om bygningen er opført som drejerværksted eller lager til butikkerne, | Om bygningen er opført som drejerværksted eller lager til butikkerne, | ||
| Linje 232: | Linje 234: | ||
Facaden mod Østerbro, er opdelt af lisener og afsluttet med murkam – i dag | Facaden mod Østerbro, er opdelt af lisener og afsluttet med murkam – i dag | ||
er belægningen på bygningen halvtag ført udover murkammen, hvorfor det må | er belægningen på bygningen halvtag ført udover murkammen, hvorfor det må | ||
| − | skønnes, at murkammenes oprindelige højde derved | + | skønnes, at murkammenes oprindelige højde derved er blevet reduceret. |
| − | I hjørnerne - over lisenerne - har der, jf. fotoet | + | I hjørnerne - over lisenerne - har der, jf. fotoet fra 1930, været |
placeret cementstøbte kugler. | placeret cementstøbte kugler. | ||
| Linje 253: | Linje 255: | ||
Byggestil: Facaden imod Østerbro (oprindelig Sæby landevej) fremstår | Byggestil: Facaden imod Østerbro (oprindelig Sæby landevej) fremstår | ||
| − | i ”Nationalromantisk” byggestil – samme byggestil | + | i ”Nationalromantisk” byggestil – samme byggestil som hovedhuset. |
(Nationalromantikken havde sin storhedsperiode fra 1890 til 1902.) | (Nationalromantikken havde sin storhedsperiode fra 1890 til 1902.) | ||
| − | Arkitekt: Arkitekten på ”baghuset” | + | Arkitekt: Arkitekten på ”baghuset” vurderes at være den samme, der har tegnet |
forhuset - nemlig arkitekt B. Christiansen – se under hovedhuset. | forhuset - nemlig arkitekt B. Christiansen – se under hovedhuset. | ||
Nuværende version fra 7. sep 2015, 09:02
Ejendommen Toftegade 27, 9800 Hjørring,
matr. nr. 3ak, består af 3 bygninger.
Kort bygningsbeskrivelse:
Forhuset blev opført på en ubebygget hjørnegrund i 1911 af Billedskærer L. P. Sørensen.
Hjørnegrunden matr. nr. 3ak og nabogrunden imod vest, matr. nr. 3al, - blev jf. gældende matrikelkort sammenlagt i oktober 1911.
Fotos fra omkring 1930 og set imod vest.
Forhuset indeholdt/indeholder følgende:
I stueetagen: Var der indrettet 2 butikker – henholdsvis en købmandsbutik, imod
syd og et Mejeriudsalg imod nord.
Adgangen til butikkerne skete via selvstændige butiksdøre i østfacaden
samt via fælles bagindgang i vestfacaden (i gården).
På 1. og 2. sal: Skønnes der at have været indrettet 2x2 boliger – adgangen til
boligerne skete via bygningens for- og bagtrapper – fortrappen, er
placeret i bygningens østvendte trappetårn – bagtrappen, var placeret
inde i bygningen - (bagtrappen blev nedlagt i 1995 og erstattet af en
udvendig ståltrappe.
Boligerne vendte henholdsvis mod nord og syd.
I trappetårnet - på 1. sal – var indgangsdørene til boligerne placeret i
skråtstillede vægge. Væggene var bygget ind i boligerne og dannede derved
en vinkel på 90 gr..
På 2. sal – er væggen ind til boligerne – trukket ind i flugt med
boligens skunkvægge – disse døre er ikke blevet ændret.
Bygningsbeskrivelse:
Forhuset: Er i 2½ etage, grundmuret på fundamenter af teglsten. Bygningen har lille
kælder under trappetårnet.
Sokkel: Soklerne, er murede og fremstår sortmalede
Facader og gavle: I stueetagen – imod nord, syd og øst, er ydervæggene pudsede –
mellem 1. og 2. etage er der afsluttet med kordongesims, bestående af
pudset fremspring.
1. sal er udført i røde teglsten og afsluttet med pudsede/malede
kvadrelisener. Over vinduer og døre ses buede stik.
Det buet stik, over indgangsdøren til trappetårnet, er forsynet
med ”slutstens puds”
Facaden imod vest er udført som ”bagsidemur” d.v.s. her fremstår facaden
i blank mur/delvist malet murværk. Murværket i stueetagen er rykket
ca. 45 mm frem – over alle døre og vinduer er der udført buede stik.
Imod vest ses afblændet vindue – afblændingen skete i forbindelse med
nedlæggelse af den indvendige bagtrappe (1995).
Fordøren excl. karmen, fra opførelsen (1911).
Vinduerne er er udskiftet – i 1973 og senest i 2008.
Sålbænke: Er imod nord, syd og vest - udført i beton – med en tykkelse, som
2 skifter – i dag (2010) er sålbænkene mod syd og et enkelt mod øst,
blevet afdækket med zink.
Imod vest er sålbænkene, udført i uafdækkede rulskifter.
Gesimse: Er udført som pudsede/trukne buede profiler. Bygnings gesimse, imod nord, syd og øst, fremstår hvidmalede.
Gesimsen imod vest, fremstår i aftrappet murværk.
Taget: 75 gr. eternitbelagte mansardetage samt 35 gr. eternitbelagt
spids-/hvalmtag.
Tagdækningen var oprindelig flade cementtegl (falstegl)
Kviste: Bygningen har 5 stk. indbyggede kviste – 2 imod syd, 2 imod nord samt
en imod vest.
Kvistene imod nord og syd, er med zinkbeklædte flunke.
Kvisten imod vest er blytækket - i kvisten er der isat adgangsdør til
boligen på 2. sal.
Før 1980 havde bygningen yderligere 2 stk. kviste imod øst
– se ovenstående fotos fra 1930.
Skorstene: Bygningen var opført med 2 murede skorstenspiber. Skorstenene skønnes fjernet i forbindelse med indlæggelse af
centralvarme – omkring 1960-70.
I juni 2008 blev ejendommen tilsluttet Hjørring Varmeforsyning.
Byggestil: Skønnes at være ”Nationalromantisk”, som havde sin storhedsperiode
fra 1890 til 1902.
Nationalromantikken indeholder mange stilarter, herunder Barokken
(mandsardetagen), Rococoen, Louis seize, eller nyklassicismen
(fordøren) – ja den danske og den italienske arkitektur fik i denne
periode frit spil.
Arkitektonisk fremstår bygningen velproportioneret – idet
vinduesåbningerne i de store Frederiksberg vinduer er firkantede –
sålbænken samt de lodrette og vandrette sprosser, går alle op i bygningens
skiftehøjde - idet alle mål er delelige med højden på 2 skifter
ca. 12,66 cm.) Bemærk: skiftegangen - 15 skifter fylder ca. 95 cm,
hvorimod 15 skifter i dag, fylder 100 cm.
Bygningen er med mansard-etage.
Trappetårnet imod øst er forsynet med buet gavl – denne stilart er
hentet fra rokokoen.
Arkitekt: Tegningerne fra marts 1911 er signeret af A. Christiansen og skønnes
derfor at være bygningens arkitekt.
Som emne på facadetegningen imod øst står ”Ejendom på hjørnet af
Toftegade og Sæbyvej.
Side huset – som er beliggende langs Toftegade – menes at være opført
som landarbejderbolig tilhørende Bistrupgård – bygningen skønnes at være
opført før 1864.
Sidebygningen imod syd - langs Toftegade:
Er i 1½ etage, grundmuret på fundamenter af teglsten.
Ydermurene er delvis massive.
Bygningen skønnes at have været med kælder – idet der under renoveringen
i 1984 blev fundet resterne af en kældernedgang (ca. 4 m fra den
vestlige gavl – inde i lej. 6 – Østerbro 8 A).
Sokkel: Soklerne er murede og fremstår sortmalede. Fra ca. 4,20 m fra vestgavlen – ses tegn på udført tilbygning, eller
tegn på, at bygningen har været/er med opfyldt kælder?.
Facader og gavle: Er fremstår som vandskurede og hvidmalede.
I 1920 skønnes bygningen tilført en frontispice. Frontispice skønnes
at have være placeret i midten af bygningen, hvorfor de sidste
ca. 4,20 meter imod vest, skønnes at være tilbygget nogen tid senere, og over
2 omgange – kikker man på spærafstandene - i nævnte område - kan man her
se, at der er sket en tilbygning samt, at den "første" tilbygning, er sket
i trænge tider.
BEMÆRK: Da matrikelkortet fra 1911 fortsat er gældende, er mine skøn
i modstrid med matrikelkortet, idet matrikelkortet viser alle
bygningernes nuværende bebyggede arealer ?)
Frontispicen skønner jeg, at være tilbygget i forbindelse med opførelsen
af hovedhuset i 1911 – muligvis senere - måske i 1920?.
I frontispicen ses murede lisener som tillige er ført op langs
tagfladerne i frontispicen.
Mellem 1. og 2. etage i frontispicen, er der afsluttet med
rundongesims(gennemgående gesims).
Over vinduer og døre er der udført buede stik.
Sålbænke: Er udført i beton og fremstår hvidmalet.
Gesimse: Er udført aftrappede – og fremstår malede.
Taget: 42 gr. eternitbelagt sadeltag – under eternittagdækningen ses paptag.
Kviste: - Se under facader og gavle.
Skorstene: Bygningen er uden skorsten, men har tidligere været med 2 skorstene –
skorstenene, skønnes at være blevet fjernet i forbindelse med indlæggelse
af centralvarme i 1967.
Byggestil: Oprindelig bygning skønnes opført som byggestilen, der var gældende på
opførelsestidspunktet.
Frontispidsen skønnes at være indtænkt i forbindelse med opførelse af
hovedhuset i 1911.
Arkitekt: Før 1911 – Bygmestrene.
Efter 1911 – arkitekt B. Christiansen - samme arkitekt som på hovedhuset.
Sidebygningen mod nord: (baghuset)
Baghuset – er beliggende langs Østerbro – eller Sæby landevej – vurderes opført i forbindelse opførelsen af forhuset – bygningen vurderes at have indeholdt – das (lokummer) udhus, evt. værksted (billedskærer værksted) samt lager.
Bygningsbeskrivelse:
Bygningen er 1-etage, grundmuret på fundamenter af teglsten.
Bygningen vurderes, at have været med kælder, idet der i gården kan ses
rester af en kældernedgang – i soklerne - mod øst og nord, ses tilmuret
vindue.
I bygningens vestlige ende har der været indrettet das (lokummer i gården)
Om bygningen er opført som drejerværksted eller lager til butikkerne,
vides endnu ikke?
Sokkel: Soklen imod Østerbro (Sæby Landevej) er murede og med fremspring - og
fremstår sortmalede.
På gaden - imod den østlige gavl - står der en Kilometersten (1 km) -
kilometerstenen er udført i granit.
Facader og gavle: Facader og gavle fremstår malede
Facaden mod Østerbro, er opdelt af lisener og afsluttet med murkam – i dag
er belægningen på bygningen halvtag ført udover murkammen, hvorfor det må
skønnes, at murkammenes oprindelige højde derved er blevet reduceret.
I hjørnerne - over lisenerne - har der, jf. fotoet fra 1930, været
placeret cementstøbte kugler.
Sålbænke: Facaden mod gaden er uden vinduer og døre - sålbænkene i gården er
skråmurende og uden fremspring - Vinduet i gavlen imod øst er af beton og
med fremspring (lavet 1980).
Gesimse: Er udført som glat og fremstår malede.
Taget: 15 gr. eternitbelagt halvtag (ensidig fald) – under
eternittagdækningen ses paptag.
Kviste: Ingen.
Skorstene: Bygningen har en muret skorsten – skorstenen skønnes ikke at være den
originale skorsten, idet skorstenen ikke er placeret over bygningens
midterste lisen - se fotoet fra 1930.
Byggestil: Facaden imod Østerbro (oprindelig Sæby landevej) fremstår
i ”Nationalromantisk” byggestil – samme byggestil som hovedhuset.
(Nationalromantikken havde sin storhedsperiode fra 1890 til 1902.)
Arkitekt: Arkitekten på ”baghuset” vurderes at være den samme, der har tegnet
forhuset - nemlig arkitekt B. Christiansen – se under hovedhuset.
Oktober 2013 – Ib Larsen