Forskel mellem versioner af "Anders Bille (1600-1657)"

Fra wikivendsyssel
 
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
{{infoboks personer|
 
{{infoboks personer|
 +
Billede =  |
 +
Uddannelse = |
 +
Politiske hverv = |
 
Personnavn = Anders Bille|
 
Personnavn = Anders Bille|
 
Født = 1600|
 
Født = 1600|
 
Død = 1657|
 
Død = 1657|
 +
Erhverv = |
 
Far = Erik Jensen Bille (1570-1600)|
 
Far = Erik Jensen Bille (1570-1600)|
 
Mor = Mette Banner Andersdatter (1575-1614)|
 
Mor = Mette Banner Andersdatter (1575-1614)|
Linje 25: Linje 29:
 
[[Kategori:Personer |Bille]]
 
[[Kategori:Personer |Bille]]
 
[[kategori:Godsejere |Bille]]
 
[[kategori:Godsejere |Bille]]
 +
[[Kategori: Alle Artikler|B]]

Nuværende version fra 4. sep 2015, 12:11

Person oplysninger
Navn Anders Bille
Født: 1600
Død: 1657
Far: Erik Jensen Bille (1570-1600)
Mor: Mette Banner Andersdatter (1575-1614)
Ægtefælle: Sophie (14. december 1628)

Anders Bille blev født på Rønnovsholm i Vrejlev sogn. I en ung alder drog han i fremmed krigstjeneste i 1618. Han deltog i 30 års krigen under forskellige feltherrer.

Omkring 1627 var han steget i graderne, og var blevet ritmester. Han fik i 1631 Rugård Len, og senere i perioden 1634-1642 var han lensmand på Øsel. Han blev udnævnt til rigsmarsk i 1642. Han blev en af de største og rigeste godsejere i landet med store besiddelser på Fyn og omkring Viborg.

Under Torstenson-krigen 1643-1645, ledede Anders Bille forsvaret af Lillebælt med stor succes. Han ledede en række heldige udfald imod Kolding og Fredericia som gjorde, at den danske hær atter fik fodfæste i Jylland.


Hans store succes som godsejer og hærfører medførte utvivlsomt, at han fik en række modstandere i rigsrådet blandt fynske og slesvig-holstenske rigsrådsmedlemmer. l hvert fald faldt han i unåde hos Christian IV, der overvejede at udelukke ham fra rigsrådet. Anders Bille blev i denne periode kendt for en række betænkninger vedrørende militærvæsnets fremtid. Bl.a. var han i 1650 medlem af udvalget for en ny forsvarsordning.

Han deltog som øverstbefalende i svenskekrigen i 1657. Her ledede han personligt forsvaret af Frederiksodde, hvor han blev dødeligt såret. Under stor æresbevisning fra svensk side, blev hans lig overdraget til familien på Fyn, og han blev begravet i Odense.