Forskel mellem versioner af "Hirtshals Fyr"
Helbo (diskussion | bidrag) |
|||
| (12 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Hirtshals Fyr.JPG|300px|thumbnail|Hirtshals Fyr 1923 Fotograf Mathæus Rasmussen]] | [[Fil:Hirtshals Fyr.JPG|300px|thumbnail|Hirtshals Fyr 1923 Fotograf Mathæus Rasmussen]] | ||
| − | Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni | + | Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1861 og det blev tændt første gang den 1. januar 1863. |
| − | Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram. | + | Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt, og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram. |
| − | Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af | + | Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stenbjerg 27 m over havets overflade. Fyrets fokushøjde (= lyskeglens højde over havoverfladen) er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen forsynet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer. |
Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen. | Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen. | ||
| − | Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn. | + | Tager man de 144 trin op i fyrtårnet, har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg, 10. batteri, bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn. |
| − | Fra | + | |
| − | De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene. | + | {{#ev:youtube|KBzHxDxNpLI|400|right|Droneflyvning ved Hirtshals Fyr ([https://www.youtube.com/user/vhmdk/featured Fra vhm´s Youtube-kanal])}} |
| − | Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk | + | |
| − | Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871 | + | Fra begyndelsen i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energikilde, fra 1914 til 1939 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 400 watt. Linserne er håndslebne. |
| + | De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole, var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene. | ||
| + | Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. De gamle beboelser tjener i dag som kaffestue og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr. | ||
| + | Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken fra 1871 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet. | ||
Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v. | Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v. | ||
| − | På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken | + | På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. |
| − | I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995. | + | I 1963 blev der rejst en radiomast, og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995. |
Kilder: | Kilder: | ||
| − | + | Kystfortællinger 01 - Hirtshals Fyr - skrevet af Morten Nielsen & Bjørn Løth | |
Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31 | Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31 | ||
| − | |||
| − | |||
[http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Hirtshals Fyr 1862 til i dag] Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside. | [http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Hirtshals Fyr 1862 til i dag] Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside. | ||
[[Kategori:Lokaliteter]] | [[Kategori:Lokaliteter]] | ||
[[Kategori:Ejendomme]] | [[Kategori:Ejendomme]] | ||
| + | [[Kategori: Alle Artikler]] | ||
| + | [[Kategori:Kystfortællinger]] | ||
Nuværende version fra 13. maj 2020, 12:24
Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1861 og det blev tændt første gang den 1. januar 1863. Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt, og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram. Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stenbjerg 27 m over havets overflade. Fyrets fokushøjde (= lyskeglens højde over havoverfladen) er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen forsynet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.
Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen. Tager man de 144 trin op i fyrtårnet, har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg, 10. batteri, bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.
Fra begyndelsen i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energikilde, fra 1914 til 1939 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 400 watt. Linserne er håndslebne. De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole, var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene. Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. De gamle beboelser tjener i dag som kaffestue og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr. Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken fra 1871 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.
Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v. På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. I 1963 blev der rejst en radiomast, og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.
Kilder: Kystfortællinger 01 - Hirtshals Fyr - skrevet af Morten Nielsen & Bjørn Løth Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31
Hirtshals Fyr 1862 til i dag Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.
