Forskel mellem versioner af "Nørregade, Hjørring"
(Oprettede siden med 'Nørregade er Hjørrings ældste gade. Med torve og pladser strækker den sig gennem hele ”Gammel Hjørring”, og udgør med sine fine gamlehuse og købmandsgårde det ce...') |
|||
Linje 2: | Linje 2: | ||
strækker den sig gennem hele ”Gammel Hjørring”, og udgør med sine fine gamlehuse og købmandsgårde det centrale i byens gamle kvarter. Det ældste hus i Nørregade i dag (Kbm. Riis gård) er fra slutningen af 1700-tallet. Men gaden erlangt ældre end de ældste af dens huse. Allerede i den tidlige middelalder varder en tæt bebyggelse på stedet. Det var især velhavende købmænd oghåndværkere, der slog sig ned her. Gaden kaldtes for Adelgade, senere blotAlgade, og var byens vigtigste gade. Først i løbet af 1800-tallet kom navnet Nørregade til. | strækker den sig gennem hele ”Gammel Hjørring”, og udgør med sine fine gamlehuse og købmandsgårde det centrale i byens gamle kvarter. Det ældste hus i Nørregade i dag (Kbm. Riis gård) er fra slutningen af 1700-tallet. Men gaden erlangt ældre end de ældste af dens huse. Allerede i den tidlige middelalder varder en tæt bebyggelse på stedet. Det var især velhavende købmænd oghåndværkere, der slog sig ned her. Gaden kaldtes for Adelgade, senere blotAlgade, og var byens vigtigste gade. Først i løbet af 1800-tallet kom navnet Nørregade til. | ||
− | Ved gadens sydende opstod torvet, hvortil bønderne kom fra oplandet med deres varer og hvor byens købmænd og håndværkere udstillede deres. Torvet udgjorde oprindeligt Hjørrings grænse mod syd, men byen begyndte tidligt at vokse denne vej (Nygade, i dag den sydlige del af Nørregade). Nordenden af Nørregade udgjorde derimod helt indtil slutningen af 1800-tallet byens grænsemod nord. Da der i 1672, som følge af en ny afgift på fødevarer, blev opsatbomme ved alle byens hovedadgangsveje, blev Nørre bom derfor anbragt | + | Ved gadens sydende opstod torvet, hvortil bønderne kom fra oplandet med deres varer og hvor byens købmænd og håndværkere udstillede deres. Torvet udgjorde oprindeligt Hjørrings grænse mod syd, men byen begyndte tidligt at vokse denne vej (Nygade, i dag den sydlige del af Nørregade). Nordenden af Nørregade udgjorde derimod helt indtil slutningen af 1800-tallet byens grænsemod nord. Da der i 1672, som følge af en ny afgift på fødevarer, blev opsatbomme ved alle byens hovedadgangsveje, blev Nørre bom derfor anbragt på Nørretorv. |
− | At Nørregade og Torvet i mange år udgjorde byens | + | At Nørregade og Torvet i mange år udgjorde byens absolutte centrum, fremgår af nogle af de bygninger der blev opført her. Byens rådhus låsåledes i næsten 400 år på Torvet. Det først kendte rådhus, et lille bindingsværkshus med tegltag, blev opført her allerede omkring år 1600. 1790 blev der bygget et nyt rådhus af rødmalet bindingsværk. Det blev i 1834 afløst af den bygning vi i dag kender som ”det gamle rådhus”, og som fungerede sombyens rådhus indtil kommunesammenlægningen i 1970, hvor [[Codanhus, Hjørring|Codanhus]] blev taget i brug. |
Også byens teater fik tidligt sin plads i Nørregade. I 1855fik byen for første gang en egentlig teatersal, idet der på et eksisterendegæstgiveri i Nørregade blev opført et rum beregnet til dette formål. 1907opførte Borger- og Haandværkerforeningen en helt ny teaterbygning på sammested, nemlig ”Hotel du Nord”. En smuk bygning tegnet af arkitekt Sylvius Knutzen.Bygningen brændte delvist i 1957, og året efter blev den nuværendeteater-/forsamlingsbygning ”Vendelbohus” opført. | Også byens teater fik tidligt sin plads i Nørregade. I 1855fik byen for første gang en egentlig teatersal, idet der på et eksisterendegæstgiveri i Nørregade blev opført et rum beregnet til dette formål. 1907opførte Borger- og Haandværkerforeningen en helt ny teaterbygning på sammested, nemlig ”Hotel du Nord”. En smuk bygning tegnet af arkitekt Sylvius Knutzen.Bygningen brændte delvist i 1957, og året efter blev den nuværendeteater-/forsamlingsbygning ”Vendelbohus” opført. |
Versionen fra 24. jun 2013, 12:43
Nørregade er Hjørrings ældste gade. Med torve og pladser strækker den sig gennem hele ”Gammel Hjørring”, og udgør med sine fine gamlehuse og købmandsgårde det centrale i byens gamle kvarter. Det ældste hus i Nørregade i dag (Kbm. Riis gård) er fra slutningen af 1700-tallet. Men gaden erlangt ældre end de ældste af dens huse. Allerede i den tidlige middelalder varder en tæt bebyggelse på stedet. Det var især velhavende købmænd oghåndværkere, der slog sig ned her. Gaden kaldtes for Adelgade, senere blotAlgade, og var byens vigtigste gade. Først i løbet af 1800-tallet kom navnet Nørregade til.
Ved gadens sydende opstod torvet, hvortil bønderne kom fra oplandet med deres varer og hvor byens købmænd og håndværkere udstillede deres. Torvet udgjorde oprindeligt Hjørrings grænse mod syd, men byen begyndte tidligt at vokse denne vej (Nygade, i dag den sydlige del af Nørregade). Nordenden af Nørregade udgjorde derimod helt indtil slutningen af 1800-tallet byens grænsemod nord. Da der i 1672, som følge af en ny afgift på fødevarer, blev opsatbomme ved alle byens hovedadgangsveje, blev Nørre bom derfor anbragt på Nørretorv.
At Nørregade og Torvet i mange år udgjorde byens absolutte centrum, fremgår af nogle af de bygninger der blev opført her. Byens rådhus låsåledes i næsten 400 år på Torvet. Det først kendte rådhus, et lille bindingsværkshus med tegltag, blev opført her allerede omkring år 1600. 1790 blev der bygget et nyt rådhus af rødmalet bindingsværk. Det blev i 1834 afløst af den bygning vi i dag kender som ”det gamle rådhus”, og som fungerede sombyens rådhus indtil kommunesammenlægningen i 1970, hvor Codanhus blev taget i brug.
Også byens teater fik tidligt sin plads i Nørregade. I 1855fik byen for første gang en egentlig teatersal, idet der på et eksisterendegæstgiveri i Nørregade blev opført et rum beregnet til dette formål. 1907opførte Borger- og Haandværkerforeningen en helt ny teaterbygning på sammested, nemlig ”Hotel du Nord”. En smuk bygning tegnet af arkitekt Sylvius Knutzen.Bygningen brændte delvist i 1957, og året efter blev den nuværendeteater-/forsamlingsbygning ”Vendelbohus” opført. Erhvervsmæssigt set var Nørregade domineret af købmandsgårde og brændevinsbrænderier. Der var to store brænderier i Nørregade. Det ene, ”Aktiebræn-deriet”,lå på vestsiden af gaden (nuv. Nørregade 27). Det andet, Ths. P. Olesensbrænderi, lå på gadens østside (nuv. Nørregade 30). Brænderierne blev opkøbt ognedlagt af ”De danske Spritfabrikker” i 1905 og 1918.
Også de mange forretninger var et karakteristisk træk vedNørregade til langt op i 1900-tallet. Men Hjørrings kraftige vækst fra midtenaf 1800-tallet medførte, at byens egentlige forretningskvarter forskød sig modøst, så Østergade efterhånden blev byens handels- og hovedgade. Tekst: Helle Thrane.