Forskel mellem versioner af "Toftegade 27, Hjørring"

Fra wikivendsyssel
m (Jesper Helbo flyttede siden Toftegade 27 til Toftegade 27, Hjørring)
m
Linje 5: Linje 5:
 
Kort bygningsbeskrivelse:
 
Kort bygningsbeskrivelse:
 
Forhuset blev opført på en ubebygget hjørnegrund i 1911 af [[Billedsskærer L. P. Sørensen|Billedskærer L. P. Sørensen]].
 
Forhuset blev opført på en ubebygget hjørnegrund i 1911 af [[Billedsskærer L. P. Sørensen|Billedskærer L. P. Sørensen]].
−
Hjørnegrunden matr. nr. 3ak og nabogrunden imod vest, matr. nr. 3al, - blev jf. gældende matrikelkort sammenlagt i oktober 1911.
+
Hjørnegrunden matr. nr. 3ak og nabogrunden imod vest, matr. nr. 3al, - blev jf. gældende matrikelkort sammenlagt i oktober 1911.
  
 
[[Fil:Eksempel.jpg]]
 
[[Fil:Eksempel.jpg]]
Linje 25: Linje 25:
  
  
−
'''Forhuset indeholdte/indeholder følgende:'''
+
'''Forhuset indeholdt/indeholder følgende:'''
  
 
I stueetagen: Var der indrettet 2 butikker – henholdsvis en købmandsbutik, imod
 
I stueetagen: Var der indrettet 2 butikker – henholdsvis en købmandsbutik, imod
Linje 46: Linje 46:
 
                   en vinkel på 90 gr..  
 
                   en vinkel på 90 gr..  
  
−
                   På 2. sal – er væggen ind til boligerne – trukket ind i flugt med
+
                   På 2. sal – er væggen ind til boligerne – trukket ind i flugt med
 
                   boligens skunkvægge – disse døre er ikke blevet ændret.
 
                   boligens skunkvægge – disse døre er ikke blevet ændret.
  
Linje 57: Linje 57:
  
 
Facader og  
 
Facader og  
−
gavle:         I stueetagen – imod nord, syd og øst, er ydervæg-gene pudsede –  
+
gavle:         I stueetagen – imod nord, syd og øst, er ydervæggene pudsede –  
 
                   mellem 1. og 2. etage er der afsluttet med kordongesims, bestående af   
 
                   mellem 1. og 2. etage er der afsluttet med kordongesims, bestående af   
 
                   pudset fremspring.
 
                   pudset fremspring.
Linje 68: Linje 68:
  
 
                   Facaden imod vest er udført som ”bagsidemur” d.v.s. her fremstår facaden  
 
                   Facaden imod vest er udført som ”bagsidemur” d.v.s. her fremstår facaden  
−
                   i blank mur/delvis malet murværk. Murværket i stueetagen er rykket  
+
                   i blank mur/delvist malet murværk. Murværket i stueetagen er rykket  
 
                   ca. 45 mm frem – over alle døre og vinduer er der udført buede stik.  
 
                   ca. 45 mm frem – over alle døre og vinduer er der udført buede stik.  
  
Linje 96: Linje 96:
 
                   en imod vest.
 
                   en imod vest.
  
−
                   Kvisterne imod nord og syd, er med zinkbeklædte flunke.  
+
                   Kvistene imod nord og syd, er med zinkbeklædte flunke.  
  
 
                   Kvisten imod vest er blytækket - i kvisten er der isat adgangsdør til
 
                   Kvisten imod vest er blytækket - i kvisten er der isat adgangsdør til
Linje 113: Linje 113:
 
                   fra 1890 til 1902.
 
                   fra 1890 til 1902.
  
−
                   Nationalromantikken indeholder mange stilarter,herunder Barokken  
+
                   Nationalromantikken indeholder mange stilarter, herunder Barokken  
 
                   (mandsardetagen), Rococoen, Louis seize, eller nyklassicismen  
 
                   (mandsardetagen), Rococoen, Louis seize, eller nyklassicismen  
 
                   (fordøren) – ja den danske og den italienske arkitektur fik i denne
 
                   (fordøren) – ja den danske og den italienske arkitektur fik i denne
Linje 119: Linje 119:
  
 
                   Arkitektonisk fremstår bygningen velproportioneret – idet  
 
                   Arkitektonisk fremstår bygningen velproportioneret – idet  
−
                   vinduesåbningerne i de store Frederiksberg vinduer er firkantede –                sålbænken samt de lodrette og vandrette sprosser, går alle op i bygningens  
+
                   vinduesåbningerne i de store Frederiksberg vinduer er firkantede –                 
−
                   skiftehøjde - idet alle mål er delelige med højden på 2 skifte
+
                  sålbænken samt de lodrette og vandrette sprosser, går alle op i bygningens  
−
                   ca. 12,66 cm.) Bemærk: skiftegangen - 15 skifte fylder ca. 95 cm.,
+
                   skiftehøjde - idet alle mål er delelige med højden på 2 skifter
 +
                   ca. 12,66 cm.) Bemærk: skiftegangen - 15 skifter fylder ca. 95 cm,
 
                   hvorimod 15 skifter i dag, fylder 100 cm.
 
                   hvorimod 15 skifter i dag, fylder 100 cm.
  
 
                   Bygningen er med mansard-etage.
 
                   Bygningen er med mansard-etage.
  
−
                   Trappetårnet imod øst er forsynet med buet gavl.– Denne stilart er  
+
                   Trappetårnet imod øst er forsynet med buet gavl – denne stilart er  
 
                   hentet fra rokokoen.
 
                   hentet fra rokokoen.
  
 
Arkitekt: Tegningerne fra marts 1911 er signeret af A. Christiansen og skønnes   
 
Arkitekt: Tegningerne fra marts 1911 er signeret af A. Christiansen og skønnes   
−
                   derfor, at være bygningens arkitekt.
+
                   derfor at være bygningens arkitekt.
  
 
                   Som emne på facadetegningen imod øst står ”Ejendom på hjørnet af  
 
                   Som emne på facadetegningen imod øst står ”Ejendom på hjørnet af  
Linje 148: Linje 149:
  
 
        Bygningen skønnes at have været med kælder – idet der under renoveringen  
 
        Bygningen skønnes at have været med kælder – idet der under renoveringen  
−
                   i 1984 blev der fundet resterne af en kældernedgang (ca. 4 m fra den  
+
                   i 1984 blev fundet resterne af en kældernedgang (ca. 4 m fra den  
−
                   vestlige gavl – inde i lej. 6 – Østerbro 8 A)
+
                   vestlige gavl – inde i lej. 6 – Østerbro 8 A).
  
 
Sokkel:         Soklerne er murede og fremstår sortmalede.
 
Sokkel:         Soklerne er murede og fremstår sortmalede.
Linje 160: Linje 161:
 
        I 1920 skønnes bygningen tilført en frontispice. Frontispice skønnes  
 
        I 1920 skønnes bygningen tilført en frontispice. Frontispice skønnes  
 
                   at have være placeret i midten af bygningen, hvorfor de sidste  
 
                   at have være placeret i midten af bygningen, hvorfor de sidste  
−
                   ca. 4,20 meter imod vest, skønnes at være tilbygget nogen sener, og over
+
                   ca. 4,20 meter imod vest, skønnes at være tilbygget nogen tid senere, og over
−
                   2 gange – kikker man på spærafstandene - i nævnte område - kan man her  
+
                   2 omgange – kikker man på spærafstandene - i nævnte område - kan man her  
 
                   se, at der er sket en tilbygning samt, at den "første" tilbygning, er sket
 
                   se, at der er sket en tilbygning samt, at den "første" tilbygning, er sket
 
                   i trænge tider.  
 
                   i trænge tider.  
  
−
                   BEMÆRK: Da matrikelkortet fra 1911 – fortsat er gældende – er mine skøn
+
                   BEMÆRK: Da matrikelkortet fra 1911 fortsat er gældende, er mine skøn
−
                   i modstrid med matrikelkortet, idet matrikelkortet viser, alle  
+
                   i modstrid med matrikelkortet, idet matrikelkortet viser alle  
 
                   bygningernes nuværende bebyggede arealer ?)  
 
                   bygningernes nuværende bebyggede arealer ?)  
  
Linje 173: Linje 174:
  
  
−
                   I frontispicen ses murede lisenerne som tillige er ført op langs
+
                   I frontispicen ses murede lisener som tillige er ført op langs
 
                   tagfladerne i frontispicen.
 
                   tagfladerne i frontispicen.
  
−
                   Mellem 1. og 2. etage i frontispicen, er der afsluttet med
+
                   Mellem 1. og 2. etage i frontispicen, er der afsluttet med
 
                   rundongesims(gennemgående gesims).
 
                   rundongesims(gennemgående gesims).
  
Linje 193: Linje 194:
 
                   af centralvarme i 1967.
 
                   af centralvarme i 1967.
  
−
Byggestil: Oprindelig bygning skønnes opført som byggestilen der var gældende på  
+
Byggestil: Oprindelig bygning skønnes opført som byggestilen, der var gældende på  
 
                   opførelsestidspunktet.
 
                   opførelsestidspunktet.
  
Linje 201: Linje 202:
 
Arkitekt: Før 1911 – Bygmestrene.
 
Arkitekt: Før 1911 – Bygmestrene.
  
−
                   Efter 1911 – arkitekt B.  Christiansen - samme arkitekt som på hovedhuset.
+
                   Efter 1911 – arkitekt B.  Christiansen - samme arkitekt som på hovedhuset.
  
 
'''Sidebygningen mod nord: (baghuset)'''
 
'''Sidebygningen mod nord: (baghuset)'''
  
−
Baghuset – er beliggende langs Østerbro – eller Sæby landevej – vurderes opført i forbindelse opførelsen af forhuset – bygningen vurderes at have indeholdt – das (lokummer) udhus, evt. værksted (billedskære værksted) samt lager.
+
Baghuset – er beliggende langs Østerbro – eller Sæby landevej – vurderes opført i forbindelse opførelsen af forhuset – bygningen vurderes at have indeholdt – das (lokummer) udhus, evt. værksted (billedskærer værksted) samt lager.
  
 
Bygningsbeskrivelse:
 
Bygningsbeskrivelse:
Linje 214: Linje 215:
 
                 vindue.
 
                 vindue.
  
−
                 I bygningens vestlige ende har der været indrettet das (lokumer i gården)
+
                 I bygningens vestlige ende har der været indrettet das (lokummer i gården)
  
 
                 Om bygningen er opført som drejerværksted eller lager til butikkerne,  
 
                 Om bygningen er opført som drejerværksted eller lager til butikkerne,  
Linje 232: Linje 233:
 
      Facaden mod Østerbro, er opdelt af lisener og afsluttet med murkam – i dag
 
      Facaden mod Østerbro, er opdelt af lisener og afsluttet med murkam – i dag
 
                 er belægningen på bygningen halvtag ført udover murkammen, hvorfor det må
 
                 er belægningen på bygningen halvtag ført udover murkammen, hvorfor det må
−
                 skønnes, at murkammenes oprindelige højde derved, er blevet reduceret.
+
                 skønnes, at murkammenes oprindelige højde derved er blevet reduceret.
  
−
                 I hjørnerne - over lisenerne - har der, jf. fotoet, fra 1930, været
+
                 I hjørnerne - over lisenerne - har der, jf. fotoet fra 1930, været
 
                 placeret cementstøbte kugler.
 
                 placeret cementstøbte kugler.
  
Linje 253: Linje 254:
  
 
Byggestil:    Facaden imod Østerbro (oprindelig Sæby landevej) fremstår
 
Byggestil:    Facaden imod Østerbro (oprindelig Sæby landevej) fremstår
−
                 i ”Nationalromantisk” byggestil – samme byggestil stil som hovedhuset.
+
                 i ”Nationalromantisk” byggestil – samme byggestil som hovedhuset.
 
                 (Nationalromantikken havde sin storhedsperiode fra 1890 til 1902.)
 
                 (Nationalromantikken havde sin storhedsperiode fra 1890 til 1902.)
  
−
Arkitekt:      Arkitekten på ”baghuset” vurderes at være den samme, der har tegnet
+
Arkitekt:      Arkitekten på ”baghuset” vurderes at være den samme, der har tegnet
 
                 forhuset - nemlig arkitekt B. Christiansen – se under hovedhuset.
 
                 forhuset - nemlig arkitekt B. Christiansen – se under hovedhuset.
  

Versionen fra 21. okt 2013, 12:08

Eksempel.jpgEjendommen Toftegade 27, 9800 Hjørring, matr. nr. 3ak, består af 3 bygninger.


Kort bygningsbeskrivelse: Forhuset blev opført på en ubebygget hjørnegrund i 1911 af Billedskærer L. P. Sørensen. Hjørnegrunden matr. nr. 3ak og nabogrunden imod vest, matr. nr. 3al, - blev jf. gældende matrikelkort sammenlagt i oktober 1911.

Eksempel.jpg






Fotos fra omkring 1930 og set imod vest.


Forhuset indeholdt/indeholder følgende:

I stueetagen: Var der indrettet 2 butikker – henholdsvis en købmandsbutik, imod

                 syd og et Mejeriudsalg imod nord.
	          Adgangen til butikkerne skete via selvstændige butiksdøre i østfacaden
                 samt via fælles bagindgang i vestfacaden (i gården).

På 1. og 2. sal: Skønnes der at have været indrettet 2x2 boliger – adgangen til

                 boligerne skete via bygningens for- og bagtrapper – fortrappen, er
                 placeret i bygningens østvendte  trappetårn – bagtrappen, var placeret 
                 inde i bygningen -  (bagtrappen blev nedlagt i 1995 og erstattet af en
                 udvendig ståltrappe.
                 Boligerne vendte henholdsvis mod nord og syd.
                 I trappetårnet - på 1. sal – var indgangsdørene til boligerne placeret i
                 skråtstillede vægge. Væggene var bygget ind i boligerne og dannede derved 
                 en vinkel på 90 gr.. 
                 På 2. sal – er væggen ind til boligerne – trukket ind i flugt med
                 boligens skunkvægge – disse døre er ikke blevet ændret.

Bygningsbeskrivelse:

Forhuset: Er i 2½ etage, grundmuret på fundamenter af teglsten. Bygningen har lille

                 kælder under trappetårnet.

Sokkel: Soklerne, er murede og fremstår sortmalede

Facader og gavle: I stueetagen – imod nord, syd og øst, er ydervæggene pudsede –

                 mellem 1. og 2. etage er der afsluttet med kordongesims, bestående af  
                 pudset fremspring.
                 1. sal er udført i røde teglsten og afsluttet med pudsede/malede
                 kvadrelisener. Over vinduer og døre ses buede stik.
                 Det buet stik, over indgangsdøren til trappetårnet, er forsynet   
                 med ”slutstens puds”
                 Facaden imod vest er udført som ”bagsidemur” d.v.s. her fremstår facaden 
                 i blank mur/delvist malet murværk. Murværket i stueetagen er rykket 
                 ca. 45 mm frem – over alle døre og vinduer er der udført buede stik. 
                 Imod vest ses afblændet vindue – afblændingen skete i forbindelse med
                 nedlæggelse af den indvendige bagtrappe (1995). 
                 Fordøren excl. karmen, fra opførelsen (1911).
                 Vinduerne er er udskiftet – i 1973 og senest i 2008. 

Sålbænke: Er imod nord, syd og vest - udført i beton – med en tykkelse, som

                 2 skifter – i dag (2010) er sålbænkene mod syd og et enkelt mod øst,  
                 blevet afdækket med zink.
                 Imod vest er sålbænkene, udført i uafdækkede rulskifter. 

Gesimse: Er udført som pudsede/trukne buede profiler. Bygnings gesimse, imod nord, syd og øst, fremstår hvidmalede.

Gesimsen imod vest, fremstår i aftrappet murværk.

Taget: 75 gr. eternitbelagte mansardetage samt 35 gr. eternitbelagt

                 spids-/hvalmtag.
                 Tagdækningen var oprindelig flade cementtegl (falstegl)

Kviste: Bygningen har 5 stk. indbyggede kviste – 2 imod syd, 2 imod nord samt

                 en imod vest.
                 Kvistene imod nord og syd, er med zinkbeklædte flunke. 
                 Kvisten imod vest er blytækket - i kvisten er der isat adgangsdør til
                 boligen på 2. sal. 
                 Før 1980 havde bygningen yderligere 2 stk. kviste imod øst
                 – se ovenstående fotos fra 1930.

Skorstene: Bygningen var opført med 2 murede skorstenspiber. Skorstenene skønnes fjernet i forbindelse med indlæggelse af

                 centralvarme – omkring 1960-70.
                 I juni 2008 blev ejendommen tilsluttet Hjørring Varmeforsyning.

Byggestil: Skønnes at være ”Nationalromantisk”, som havde sin storhedsperiode

                 fra 1890 til 1902.
                 Nationalromantikken indeholder mange stilarter, herunder Barokken 
                 (mandsardetagen), Rococoen, Louis seize, eller nyklassicismen 
                 (fordøren) – ja den danske og den italienske arkitektur fik i denne
                 periode frit spil. 
                 Arkitektonisk fremstår bygningen velproportioneret – idet 
                 vinduesåbningerne i de store Frederiksberg vinduer er firkantede –                
                 sålbænken samt de lodrette og vandrette sprosser, går alle op i bygningens 
                 skiftehøjde - idet alle mål er delelige med højden på 2 skifter
                 ca. 12,66 cm.) Bemærk: skiftegangen - 15 skifter fylder ca. 95 cm,
                 hvorimod 15 skifter i dag, fylder 100 cm.
                 Bygningen er med mansard-etage.
                 Trappetårnet imod øst er forsynet med buet gavl – denne stilart er 
                 hentet fra rokokoen.

Arkitekt: Tegningerne fra marts 1911 er signeret af A. Christiansen og skønnes

                 derfor at være bygningens arkitekt.
                 Som emne på facadetegningen imod øst står ”Ejendom på hjørnet af 
                 Toftegade og Sæbyvej.
                 Side huset – som er beliggende langs Toftegade – menes at være opført 
                 som landarbejderbolig tilhørende Bistrupgård – bygningen skønnes at være
                 opført før 1864.



Sidebygningen imod syd - langs Toftegade:

Er i 1½ etage, grundmuret på fundamenter af teglsten.

                 Ydermurene er delvis massive.

Bygningen skønnes at have været med kælder – idet der under renoveringen

                 i 1984 blev fundet resterne af en kældernedgang (ca. 4 m fra den 
                 vestlige gavl – inde i lej. 6 – Østerbro 8 A).

Sokkel: Soklerne er murede og fremstår sortmalede. Fra ca. 4,20 m fra vestgavlen – ses tegn på udført tilbygning, eller

                 tegn på, at bygningen har været/er med opfyldt kælder?.

Facader og gavle: Er fremstår som vandskurede og hvidmalede.

I 1920 skønnes bygningen tilført en frontispice. Frontispice skønnes

                 at have være placeret i midten af bygningen, hvorfor de sidste 
                 ca. 4,20 meter imod vest, skønnes at være tilbygget nogen tid senere, og over
                 2 omgange – kikker man på spærafstandene - i nævnte område - kan man her 
                 se, at der er sket en tilbygning samt, at den "første" tilbygning, er sket
                 i trænge tider. 
                 BEMÆRK: Da matrikelkortet fra 1911 fortsat er gældende, er mine skøn
                 i modstrid med matrikelkortet, idet matrikelkortet viser alle 
                 bygningernes nuværende bebyggede arealer ?) 
                 Frontispicen skønner jeg, at være tilbygget i forbindelse med opførelsen
                 af hovedhuset i 1911 – muligvis senere - måske i 1920?.


                 I frontispicen ses murede lisener som tillige er ført op langs
                 tagfladerne i frontispicen.
                 Mellem 1. og 2. etage i frontispicen, er der afsluttet med
                 rundongesims(gennemgående gesims).
                 Over vinduer og døre er der udført buede stik.

Sålbænke: Er udført i beton og fremstår hvidmalet.

Gesimse: Er udført aftrappede – og fremstår malede.

Taget: 42 gr. eternitbelagt sadeltag – under eternittagdækningen ses paptag.

Kviste: - Se under facader og gavle.

Skorstene: Bygningen er uden skorsten, men har tidligere været med 2 skorstene –

                 skorstenene, skønnes at være blevet fjernet i forbindelse med indlæggelse
                 af centralvarme i 1967.

Byggestil: Oprindelig bygning skønnes opført som byggestilen, der var gældende på

                 opførelsestidspunktet.
                 Frontispidsen skønnes at være indtænkt i forbindelse med opførelse af 
                 hovedhuset i 1911.

Arkitekt: Før 1911 – Bygmestrene.

                 Efter 1911 – arkitekt B.  Christiansen - samme arkitekt som på hovedhuset.

Sidebygningen mod nord: (baghuset)

Baghuset – er beliggende langs Østerbro – eller Sæby landevej – vurderes opført i forbindelse opførelsen af forhuset – bygningen vurderes at have indeholdt – das (lokummer) udhus, evt. værksted (billedskærer værksted) samt lager.

Bygningsbeskrivelse:

                Bygningen er 1-etage, grundmuret på fundamenter af teglsten.

Bygningen vurderes, at have været med kælder, idet der i gården kan ses

                rester af en kældernedgang – i soklerne - mod øst og nord, ses tilmuret
                vindue.
                I bygningens vestlige ende har der været indrettet das (lokummer i gården)
                Om bygningen er opført som drejerværksted eller lager til butikkerne, 
                vides endnu ikke?  

Sokkel: Soklen imod Østerbro (Sæby Landevej) er murede og med fremspring - og

                fremstår sortmalede.
                På gaden - imod den østlige gavl - står der en Kilometersten (1 km) - 
                kilometerstenen er udført i granit. 


Facader og gavle: Facader og gavle fremstår malede

Facaden mod Østerbro, er opdelt af lisener og afsluttet med murkam – i dag

                er belægningen på bygningen halvtag ført udover murkammen, hvorfor det må
                skønnes, at murkammenes oprindelige højde derved er blevet reduceret.
                I hjørnerne - over lisenerne - har der, jf. fotoet fra 1930, været
                placeret cementstøbte kugler.

Sålbænke: Facaden mod gaden er uden vinduer og døre - sålbænkene i gården er

                skråmurende og uden fremspring - Vinduet i gavlen imod øst er af beton og
                med fremspring (lavet 1980).

Gesimse: Er udført som glat og fremstår malede.

Taget: 15 gr. eternitbelagt halvtag (ensidig fald) – under

                eternittagdækningen ses paptag.

Kviste: Ingen.

Skorstene: Bygningen har en muret skorsten – skorstenen skønnes ikke at være den

                originale skorsten, idet skorstenen ikke er placeret over bygningens 
                midterste lisen - se fotoet fra 1930.

Byggestil: Facaden imod Østerbro (oprindelig Sæby landevej) fremstår

                i ”Nationalromantisk” byggestil – samme byggestil som hovedhuset.
                (Nationalromantikken havde sin storhedsperiode fra 1890 til 1902.)

Arkitekt: Arkitekten på ”baghuset” vurderes at være den samme, der har tegnet

                forhuset - nemlig arkitekt B.	Christiansen – se under hovedhuset.



Oktober 2013 – Ib Larsen