Forskel mellem versioner af "Jul på Hjørring Alderdomshjem"
| (12 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Jul.jpg|400px|thumbnail| | + | [[Fil:Jul.jpg|400px|thumbnail|right|Plan over julemaden på Hjørring Alderdomshjem anno 1938.]] |
| − | Madplanen her, der er fra Hjørring Alderdomshjem anno 1938 viser, at flere af de retter,der i dag hører julen til, også blev nydt på alderdomshjemmet. Der blev fx serveret risengrød, småkager og flæskesteg. Gåsestegen som i løbet af 1800-tallet blev en del af julemiddagen er for manges vedkommende i dag blevet skiftet ud med en andesteg, som er en relativ ny juletradition. Grunden til dette fjerkræbytte er, at anden var billigere og mindre end den traditionelle gås. | + | Madplanen her, der er fra [[Hjørring Alderdomshjem]] anno 1938, viser, at flere af de retter, der i dag hører julen til, også blev nydt på alderdomshjemmet. Der blev fx serveret risengrød, småkager og flæskesteg. Gåsestegen som i løbet af 1800-tallet blev en del af julemiddagen er for manges vedkommende i dag blevet skiftet ud med en andesteg, som er en relativ ny juletradition. Grunden til dette fjerkræbytte er, at anden var billigere og mindre end den traditionelle gås. |
| − | Selvom vi således har fastholdt mange af datidens traditionelle juleretter såsom flæskesteg,risengrød, æbleskiver og pebernødder, så er der dog en del gamle retter, som fylder mindre på julebordet i dag, end de gjorde for bare 100 år siden. Dette gælder eksempelvis fulling, finker og klipfisk. Da det måske ikke er alle, | + | Selvom vi således har fastholdt mange af datidens traditionelle juleretter såsom flæskesteg, risengrød, æbleskiver og pebernødder, så er der dog en del gamle retter, som fylder mindre på julebordet i dag, end de gjorde for bare 100 år siden. Dette gælder eksempelvis fulling, finker og klipfisk. Da det måske ikke er alle, der ved, hvad fulling består af, kan man finde opskriften i denne lille artikel-samling om datidens [https://issuu.com/vhmarkiv/docs/artikler_julekalenderen_2012 jul i Vendsyssel]. |
| − | [[Fil:Grønkål.jpg|400px|thumbnail|Grønkålsjuletræ hos familien Friis, Hjørring, 1904. Fotograf [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]]. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring, Fotosamlingen|Historisk Arkiv]] B24898 ]] | + | [[Fil:Grønkål.jpg|400px|thumbnail|Grønkålsjuletræ hos familien Friis, Hjørring, 1904. Fotograf [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]]. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring, Fotosamlingen|Historisk Arkiv]] [https://www.arkiv.dk/vis/3158130 B24898] ]] |
| − | På Hjørring Alderdomshjem blev der 1. juledag serveret grønlangkål. Grønlangkålen er en gammel traditionel juleret, men hvad færre måske er klar over, | + | På Hjørring Alderdomshjem blev der 1. juledag serveret grønlangkål. Grønlangkålen er en gammel traditionel juleret, men hvad færre måske er klar over, blev grønlangkålen i den søde juletid ikke kun anvendt til at stille sulten. Det største af kålene blev i mange hjem pyntet op og brugt som juletræ. Først i starten af 1900-tallet begyndte man at skifte kålen ud med et grantræ. |
| − | Nytårsaften på alderdomshjemmet var med en nutidig målestok temmelig spartansk, da selve nytårs-middagen kun bestod af en enkelt ret. Denne bestod af den klassiske kogte torsk, som stadig bliver spist i mange hjem nytårsaften. Nytårstorsken kan spores langt tilbage. I tiden før reformationen, var det nemlig skik, at adventstiden var en fasteperiode, hvor mager fisk var ideel. Efter en pause på nogle | + | Nytårsaften på alderdomshjemmet var med en nutidig målestok temmelig spartansk, da selve nytårs-middagen kun bestod af en enkelt ret. Denne bestod af den klassiske kogte torsk, som stadig bliver spist i mange hjem nytårsaften. Nytårstorsken kan spores langt tilbage. I tiden før reformationen, var det nemlig skik, at adventstiden var en fasteperiode, hvor mager fisk var ideel. Efter en pause på nogle århundreder, hvor nytårsmaden ikke adskilte sig synderligt fra den øvrige julemad, fik nytårstorsken fra 1800-tallet en renæssance. |
'''Kilder:''' | '''Kilder:''' | ||
| − | + | ||
| + | https://kommunearkiv.hjoerring.dk/kildepakker-til-undervisningsbrug/velfaerdsstaten-med-udgangspunkt-i-socialreformen-fra-1933 | ||
| + | |||
| + | Hjørring Købstadskommune, Alderdomshjem og pensionsboliger [https://www.arkiv.dk/vis/3141547 Æ16341] | ||
'''Historier fra fortid og nutid nr. 18, december 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]''' | '''Historier fra fortid og nutid nr. 18, december 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]''' | ||
| − | |||
| − | |||
{{Kommunearkiv}} | {{Kommunearkiv}} | ||
| Linje 20: | Linje 21: | ||
[[Kategori: Alle Artikler]] | [[Kategori: Alle Artikler]] | ||
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]] | [[Kategori: Historier fra fortid og nutid]] | ||
| + | [[Kategori: Socialvæsen]] | ||
Nuværende version fra 17. dec 2021, 13:16
Madplanen her, der er fra Hjørring Alderdomshjem anno 1938, viser, at flere af de retter, der i dag hører julen til, også blev nydt på alderdomshjemmet. Der blev fx serveret risengrød, småkager og flæskesteg. Gåsestegen som i løbet af 1800-tallet blev en del af julemiddagen er for manges vedkommende i dag blevet skiftet ud med en andesteg, som er en relativ ny juletradition. Grunden til dette fjerkræbytte er, at anden var billigere og mindre end den traditionelle gås.
Selvom vi således har fastholdt mange af datidens traditionelle juleretter såsom flæskesteg, risengrød, æbleskiver og pebernødder, så er der dog en del gamle retter, som fylder mindre på julebordet i dag, end de gjorde for bare 100 år siden. Dette gælder eksempelvis fulling, finker og klipfisk. Da det måske ikke er alle, der ved, hvad fulling består af, kan man finde opskriften i denne lille artikel-samling om datidens jul i Vendsyssel.
På Hjørring Alderdomshjem blev der 1. juledag serveret grønlangkål. Grønlangkålen er en gammel traditionel juleret, men hvad færre måske er klar over, blev grønlangkålen i den søde juletid ikke kun anvendt til at stille sulten. Det største af kålene blev i mange hjem pyntet op og brugt som juletræ. Først i starten af 1900-tallet begyndte man at skifte kålen ud med et grantræ.
Nytårsaften på alderdomshjemmet var med en nutidig målestok temmelig spartansk, da selve nytårs-middagen kun bestod af en enkelt ret. Denne bestod af den klassiske kogte torsk, som stadig bliver spist i mange hjem nytårsaften. Nytårstorsken kan spores langt tilbage. I tiden før reformationen, var det nemlig skik, at adventstiden var en fasteperiode, hvor mager fisk var ideel. Efter en pause på nogle århundreder, hvor nytårsmaden ikke adskilte sig synderligt fra den øvrige julemad, fik nytårstorsken fra 1800-tallet en renæssance.
Kilder:
Hjørring Købstadskommune, Alderdomshjem og pensionsboliger Æ16341
Historier fra fortid og nutid nr. 18, december 2016, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum
|
Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ |
