Forskel mellem versioner af "Besættelsestiden i Vendsyssel - sparsomhed i dagligdagen"
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Dog forsøgte man at tilpasse rationeringerne til folks behov, således at eksempelvis folk,der udførte hårdt arbejde fik flere rationeringsmærker til mad og småbørnsfamilier fik flere mærker til eksempelvis sæbe. | Dog forsøgte man at tilpasse rationeringerne til folks behov, således at eksempelvis folk,der udførte hårdt arbejde fik flere rationeringsmærker til mad og småbørnsfamilier fik flere mærker til eksempelvis sæbe. | ||
| − | I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes der en række kilder, som kan kaste lys på mangelsituationen i Vendsyssel. Her kan vi blandt andet se, at Hjørring Kommune havde problemer med at skaffe brændsel til opvarmning af plejehjem. Plejestiftelsens forbrug af koks blev fx reduceret fra 30 til 13 tons i perioden 1940-1942 | + | I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes der en række kilder, som kan kaste lys på mangelsituationen i Vendsyssel. Her kan vi blandt andet se, at Hjørring Kommune havde problemer med at skaffe brændsel til opvarmning af plejehjem. Plejestiftelsens forbrug af koks blev fx reduceret fra 30 til 13 tons i perioden 1940-1942. |
| + | |||
| + | Som nævnt var benzin ligeledes en mangelvare, hvilket medførte, at man i nogen situationer var nødsaget til at benytte andre transportmuligheder | ||
[[Kategori: Alle artikler]] | [[Kategori: Alle artikler]] | ||
Versionen fra 28. apr 2020, 11:52
Under 2. verdenskrig førte materialeknaphed til rationering på mange slags varer. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, blev hverdagen ændret drastisk. Mørklægning og luftalarm blev en del af hverdagen, og det samme gjorde rationeringsmærker, genbrug, omsyning og optrævling.
Ved hjælp af rationeringskuponer og tekstilkort fastsatte staten, hvor meget hver indbygger måtte købe af forskellige varer.Faktisk blev benzin og kul allerede rationeret i september 1939.
I stedet for de almindelige dagligvarer kom nu nye produkter på markedet: Erstatningskaffe, tobakserstatning og erstatningssæbe er kun nogle af de ting, som havde et fælles kendetegn, nemlig at kvaliteten var ringe. Også mange private forsøgte sig med at hjemmefremstille disse varer.
Rationeringsmærkerne blev udleveret til alle husholdninger med jævne mellemrum. Løb man tør formærker, måtte man ikke købe flere rationerede varer. I hvert fald ikke før derigen blev udleveret nye mærker. Formålet med rationeringen var dels at undgå,at varerne hurtigt slap op, og dels at medvirke til, at de blev fordelt nogenlunde ligeligt i befolkningen.
Dog forsøgte man at tilpasse rationeringerne til folks behov, således at eksempelvis folk,der udførte hårdt arbejde fik flere rationeringsmærker til mad og småbørnsfamilier fik flere mærker til eksempelvis sæbe.
I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes der en række kilder, som kan kaste lys på mangelsituationen i Vendsyssel. Her kan vi blandt andet se, at Hjørring Kommune havde problemer med at skaffe brændsel til opvarmning af plejehjem. Plejestiftelsens forbrug af koks blev fx reduceret fra 30 til 13 tons i perioden 1940-1942.
Som nævnt var benzin ligeledes en mangelvare, hvilket medførte, at man i nogen situationer var nødsaget til at benytte andre transportmuligheder