Legestuer med lir

På et møde d. 10. januar år 1843 besluttede sognerådet i Bindslev, at afholdelse af legestuer skulle begrænses, da de var skadelige for både sædelighed og moralitet. I mødereferatet findes blandt andet denne spøjse sætning: ”Da det var Medlemmerne bekjendt, at det gik meget i Svang at holde Legestuer heri Sognet besluttede Man desangaaende at tilskrive Sognefogden, for at faae Grænser sat for dette Misbrug, som ved Overdrivelse virker i høi Grad skadeligt paa Sædelighed og Moralitet”. Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der ofte latterliggjorde præsterne eller havde frække undertoner, som fx at trille julekage hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.