Anders Christian Andersen (1874 - 1928)

Person oplysninger Navn Anders Christian Andersen Født: 24.8.1874 Vrensted Død: 21.7.1928 Hellerup Erhverv: Forfatter, Lærer Far: Gårdejer Jens Andersen. (1843–1923) Mor: Mette Marie Sørensen (1845–1903) Ægtefælle: Caroline Christensen, født 23.11.1875 i Østofte ved Maribo, død 25.12.1945 i Viborg

Historien om forfatteren og digteren A.C. Andersen født i Vrensted.

Liv

A. C. Andersen levede et lykkeligt barndomsliv i sit stille hjem og som vogterdreng i Vendsyssel. Her fik han det intime kendskab til naturen som præger alle hans bøger. Efter præliminæreksamen 1892 rejste han til København hvor han – efter at have tumlet med litterære forsøg i 1896 tog studentereksamen (Døckers kursus) og i 1897 tog han filosofikum.

På grund af sjælelige lidelser måtte han afbryde sit videre studium og blev lærer. Han underviste ved forskellige københavnske privatskoler; særlig følte han sig tiltalt af de frie arbejdsforhold ved Starckes skole. Først her genvandt han helt den ro og sindsligevægt han i studieårene havde sat over styr.

1915 trak han sig tilbage fra lærergerningen. – A.C. Andersens første offentliggjorte arbejde var en artikel om dansk bondedigtning i Aakjærs årsskrift, "Jydsk Stævne" 1902.

Forfatterskab

Anders Christian Andersen

Fire år efter kom hans første bog Husmandens Datter, en hjemstavnsroman med mørke og tunge skæbner, indgående menneskeskildring og følelsesfuld naturlyrik.

De påfølgende to romaner, Stavnsbunden Ungdom, 1907 og Stavnsbundne Mænd, 1908 er for en stor del bygget over barndoms- og ungdomserindringer og skildrer en ung bondes udlængsel og kamp for åndelig frigørelse. Sammen med fine og yndefulde billeder af hjemegnens natur rummer bogen tunge og besværlige tankeskildringer.

1909 følger en lille fortælling fra københavnske kunstnerkredse Niels Haven og Inger Waage. Emnet er det samme som i dobbeltromanen: menneskets higen mod skønhed og kultur; men det fremmede miljø har gjort forfatteren usikker. Betydeligere virker Sigrid fra Skovlunde, 1911, der skildrer kvindens skuffelser som deltager i det offentlige liv.

Efter udsendelsen af en lille brev-fortælling Den lille Højskole, 1913, der slutter sig nær til Stavnsbunden Ungdom kaster A.C. Andersen sig over skildringen af sygt sjæleliv.

I Slægten Hovgaard, 1915 er det mandlig melankoli, i Drømmen, 1918 er det kvindeligt hysteri, og i Kærlighedens Vækst, 1922 er det sindssygdom der er emnet.

Det er tunge bøger, og de er ikke uden stilistiske pletter. Ved at tumle med disse syge og sære mennesker har forfatteren mistet noget af sin sikkerhed over for det sprogligt naturlige.

I anledningen af hans 50 års fødselsdag i 1924 blev han anmodet om et bidrag til serien ”Danske forfattere fortæller om sig selv” og således skrev han: ”Den 24. august 1874 fødtes jeg på en lille går i Vrensted sogn oppe i Vendsyssel – en mils vej øst for Jammerbugten, hvis brusen ind over klitterne vi i stille sommernætter altid kunne høre. På de brede kære voksede jeg op som hyrde og blev fortrolig med naturen, med vejret, med vilde dyr og vilde fugle. Skolen pinte mig ikke. Om sommeren gik jeg der kun hver onsdag formiddag. Det var alt. Men det var nok. Hvad skal man med al den skolegang, der giver os det fjerne som en kummerlig erstatning for alt det nære! Mit barndomsliv i naturen blev uudtømmeligt rigt”.

I 1927 udsendte han en samling poetisk-topografiske skildringer fra landets forskellige egne, Til Hyrdefløjtens Toner. De stemningsfulde naturhymner viser os både hans ekstatiske skønhedsglæde og hans mørke grublertrang.

Efter hans død udkom en vemodig smuk og harmonisk fortælling De stille i Landet, 1928, bygget over erindringer fra barndomshjemmet. Inden for dansk hjemstavnsdigtning indtager A. C. Andersen en smuk plads.

Hans menneskeskildring er ujævn men ofte dyb og indtrængende, båret af en ægte medfølelse med de lidende og en stærk harme over for al slags undertrykkelse og uret.

Højest når han i skildringen af primitive menneskers samliv med naturen, med jorden og dyrene. Hans billeder af gryende elskov i forbindelse med naturfølelse har en enkel ynde.

Familie

Forældre: gårdejer Jens Andersen. (1843–1923) og Mette Marie Sørensen (1845–1903). A.C. Andersen blev gift 24.4.1902 i København med Caroline Christensen, født 23.11.1875 i Østofte ved Maribo, død 25.12.1945 i Viborg, datter af skomagermester Hans Peter Christensen (1837–96) og Elise Margrethe Techov (1837–1923).

Der er i dag i Vrensted by opkaldt en vej efter ham, A.C. Andersens vej, der går fra Vrenstedvej midt i byen ud til Vrensteds kær.

På Lokalhistorisk Arkiv i Vrensted findes der en buste af A.C. Andersen samt to store udklipsbøger, der fortæller meget om A.C. Andersens arbejde, hans dagligdag og kontakt til kendte.

A.C. Andersens gravsten på Hellerup Kirkegård

<fblike/>

Vrensted historier og fortællinger er skrevet af Jens Otto Madsen

Alfabetisk oversigt med Vrensted historier og fortællinger i WikiVendsyssel

De kan også læses på Slægter fra Vendsyssel, derudover kan man læse mere om Vrensted på vrensted-lokalhistorie.dk Anders Christian Andersen