Forskel mellem versioner af "Jul på Hjørring Alderdomshjem"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Selvom vi altsåhar fastholdt mange af datidens traditionelle juleretter såsom flæskesteg,risengrød, æbleskiver og pebernødder, så er der dog en del gamle retter, som fylder mindre på julebordet i dag, end de gjorde for bare 100 år siden. Dette gælder eksempelvis fulling, finker og klipfisk. Da det måske ikke er alle, derved, hvad fulling består af, kan man finde opskriften i denne lilleartikel-samling om datidens [https://issuu.com/vhmarkiv/docs/artikler_julekalenderen_2012 jul i Vendsyssel]. | Selvom vi altsåhar fastholdt mange af datidens traditionelle juleretter såsom flæskesteg,risengrød, æbleskiver og pebernødder, så er der dog en del gamle retter, som fylder mindre på julebordet i dag, end de gjorde for bare 100 år siden. Dette gælder eksempelvis fulling, finker og klipfisk. Da det måske ikke er alle, derved, hvad fulling består af, kan man finde opskriften i denne lilleartikel-samling om datidens [https://issuu.com/vhmarkiv/docs/artikler_julekalenderen_2012 jul i Vendsyssel]. | ||
| − | [[Fil:Grønkål.jpg|thumbnail|Grønkålsjuletræ hos familien Friis, Hjørring, 1904. Fotograf Kirstine Lund. Foto: Historisk Arkiv B24898 ]] | + | [[Fil:Grønkål.jpg|300px|thumbnail|Grønkålsjuletræ hos familien Friis, Hjørring, 1904. Fotograf Kirstine Lund. Foto: Historisk Arkiv B24898 ]] |
På Hjørring Alderdomshjem blev der 1. juledag serveret grønlangkål. Grønlangkålen er en gammel traditionel juleret, men hvad færre måske er klar over, blevgrønlangkålen i den søde juletid ikke kun anvendt til at stille sulten. Destørste af kålene blev i mange hjem pyntet op og brugt som juletræ. Først i starten af 1900-tallet begyndte man at skifte kålen ud med et grantræ. | På Hjørring Alderdomshjem blev der 1. juledag serveret grønlangkål. Grønlangkålen er en gammel traditionel juleret, men hvad færre måske er klar over, blevgrønlangkålen i den søde juletid ikke kun anvendt til at stille sulten. Destørste af kålene blev i mange hjem pyntet op og brugt som juletræ. Først i starten af 1900-tallet begyndte man at skifte kålen ud med et grantræ. | ||
Nytårsaften på alderdomshjemmet var med en nutidig målestok temmelig spartansk, da selve nytårs-middagen kun bestod af en enkelt ret. Denne bestod af den klassiske kogte torsk, som stadig bliver spist i mange hjem nytårsaften. Nytårstorsken kan spores langt tilbage. I tiden før reformationen, var det nemlig skik, at adventstiden var en fasteperiode, hvor mager fisk var ideel. Efter en pause på nogle århundrede, hvor nytårsmaden ikkeadskilte sig synderligt fra den øvrige julemad, fik nytårstorsken fra 1800-tallet en renæssance. | Nytårsaften på alderdomshjemmet var med en nutidig målestok temmelig spartansk, da selve nytårs-middagen kun bestod af en enkelt ret. Denne bestod af den klassiske kogte torsk, som stadig bliver spist i mange hjem nytårsaften. Nytårstorsken kan spores langt tilbage. I tiden før reformationen, var det nemlig skik, at adventstiden var en fasteperiode, hvor mager fisk var ideel. Efter en pause på nogle århundrede, hvor nytårsmaden ikkeadskilte sig synderligt fra den øvrige julemad, fik nytårstorsken fra 1800-tallet en renæssance. | ||
Versionen fra 30. nov 2016, 11:12
Madplanen her, der er fra Hjørring Alderdomshjem anno 1938 viser, at flere af de retter,der i dag hører julen til, også blev nydt på alderdomshjemmet. Der blev fx serveret risengrød, småkager og flæskesteg. Gåsestegen som i løbet af 1800-tallet blev en del af julemiddagen er for manges vedkommende i dag blevet skiftet ud med en andesteg, som er en relativ ny juletradition. Grunden til dette fjerkræbytte er, at anden var billigere og mindre end den traditionellegås.
Selvom vi altsåhar fastholdt mange af datidens traditionelle juleretter såsom flæskesteg,risengrød, æbleskiver og pebernødder, så er der dog en del gamle retter, som fylder mindre på julebordet i dag, end de gjorde for bare 100 år siden. Dette gælder eksempelvis fulling, finker og klipfisk. Da det måske ikke er alle, derved, hvad fulling består af, kan man finde opskriften i denne lilleartikel-samling om datidens jul i Vendsyssel.
På Hjørring Alderdomshjem blev der 1. juledag serveret grønlangkål. Grønlangkålen er en gammel traditionel juleret, men hvad færre måske er klar over, blevgrønlangkålen i den søde juletid ikke kun anvendt til at stille sulten. Destørste af kålene blev i mange hjem pyntet op og brugt som juletræ. Først i starten af 1900-tallet begyndte man at skifte kålen ud med et grantræ.
Nytårsaften på alderdomshjemmet var med en nutidig målestok temmelig spartansk, da selve nytårs-middagen kun bestod af en enkelt ret. Denne bestod af den klassiske kogte torsk, som stadig bliver spist i mange hjem nytårsaften. Nytårstorsken kan spores langt tilbage. I tiden før reformationen, var det nemlig skik, at adventstiden var en fasteperiode, hvor mager fisk var ideel. Efter en pause på nogle århundrede, hvor nytårsmaden ikkeadskilte sig synderligt fra den øvrige julemad, fik nytårstorsken fra 1800-tallet en renæssance.
