Jul på Hjørring Alderdomshjem

December er julefrokosternes tid, så mens vi har travlt med at guffe sild, grønlangkål og brunede kartofler kommer her et lille tilbageblik på datidens julemad.

Madplanenher, der er fra Hjørring Alderdomshjem anno 1938 viser, at flere af de retter,der i dag hører julen til, også blev nydt på alderdomshjemmet. Der blev fxserveret risengrød, småkager og flæskesteg. Gåsestegen som i løbet af1800-tallet blev en del af julemiddagen er for manges vedkommende i dag blevetskiftet ud med en andesteg, som er en relativ ny juletradition. Grunden tildette fjerkræsbytte er, at anden var billigere og mindre end den traditionellegås.

Selvom vi altsåhar fastholdt mange af datidens traditionelle juleretter såsom flæskesteg,risengrød, æbleskiver og pebernødder, så er der dog en del gamle retter, somfylder mindre på julebordet i dag, end de gjorde for bare 100 år siden. Dettegælder eksempelvis fulling, finker og klipfisk. Da det måske ikke er alle, derved, hvad fulling består af, kan man finde opskriften i denne lilleartikel-samling om datidens jul i Vendsyssel.

På Hjørring Alderdomshjem blev der 1. juledag serveret grønlangkål. Grønlangkålen er en gammel traditionel juleret, men hvad færre måske er klar over, blevgrønlangkålen i den søde juletid ikke kun anvendt til at stille sulten. Destørste af kålene blev i mange hjem pyntet op og brugt som juletræ. Først istarten af 1900-tallet begyndte man at skifte kålen ud med et grantræ.

Nytårsaften på alderdomshjemmet var med ennutidig målestok temmelig spartansk, da selve nytårs-middagen kun bestod af enenkelt ret. Denne bestod af den klassiske kogte torsk, som stadig bliver spisti mange hjem nytårsaften. Nytårstorsken kan spores langt tilbage. I tiden førreformationen, var det nemlig skik, at adventstiden var en fasteperiode, hvormager fisk var ideel. Efter en pause på nogle århundrede, hvor nytårsmaden ikkeadskilte sig synderligt fra den øvrige julemad, fik nytårstorsken fra1800-tallet en renæssance.