Forskel mellem versioner af "Jens Andreas Graah (1787 - 1873)"
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Graah var en typisk repræsentant for enevældens embedstand. En stivbenet og reaktionær bureaukrat, der administrerede sit embede med betydelig egenrådighed og arrogance uden evne for smidighed og samarbejde. Graah var en indædt modstander af enevældens ophævelse og demokratiets indførelse ved grundloven i 1849. Som amtmand i Hjørring 1822 – 43 var Graahs embedsførelse noget præget af vilkårlighed og uduelighed, og han var ofte udsat for stærk kritik, bl.a. for sin administration af vejvæsenet. | Graah var en typisk repræsentant for enevældens embedstand. En stivbenet og reaktionær bureaukrat, der administrerede sit embede med betydelig egenrådighed og arrogance uden evne for smidighed og samarbejde. Graah var en indædt modstander af enevældens ophævelse og demokratiets indførelse ved grundloven i 1849. Som amtmand i Hjørring 1822 – 43 var Graahs embedsførelse noget præget af vilkårlighed og uduelighed, og han var ofte udsat for stærk kritik, bl.a. for sin administration af vejvæsenet. | ||
Ved anlæggelsen af nye veje var det Graahs princip, at den snorlige vej er kortest, og med en lineal trak han på landkortet en lige linje mellem byerne – uden hensynstagen til de naturlige forhindringer, som landskabet frembød. Resultatet var en række mislykkede veje. Også ved andre anlægsarbejde opstod der problemer, bl.a. lod Graah en bro bygge uden opfyldning, hvorved den fik så stor stigning, at det var umuligt at trække en vogn med læs over den, og folk var derfor henvist til som hidtil at køre den våde tur gennem vadestedet ved siden af broen. Sagen afstedkom en længerevarende polemik i den lokale avis. | Ved anlæggelsen af nye veje var det Graahs princip, at den snorlige vej er kortest, og med en lineal trak han på landkortet en lige linje mellem byerne – uden hensynstagen til de naturlige forhindringer, som landskabet frembød. Resultatet var en række mislykkede veje. Også ved andre anlægsarbejde opstod der problemer, bl.a. lod Graah en bro bygge uden opfyldning, hvorved den fik så stor stigning, at det var umuligt at trække en vogn med læs over den, og folk var derfor henvist til som hidtil at køre den våde tur gennem vadestedet ved siden af broen. Sagen afstedkom en længerevarende polemik i den lokale avis. | ||
| − | Blandt de større projekter, som amtmand Graah tog initiativet til, var byggeriet af det nye rådhus i Hjørring. Graah mente sig ikke forpligtet til at følge tidens normale procedure ved iværksættelse af byggeri, og uden at indsende ansøgning til Danske Kancelli beordrede han arbejdet i gang. I 1834 blev bygningen indviet, og da nyheden herom nåede kancelliet, blev der voldsomt røre. Rådhusbyggeriet udviklede sig til en skandalesag, der først i 1838 blev afsluttet med en eftertrykkelig næse til den egenrådige amtmand. J. A. Graah, der efterhånden var kommet i et kraftigt modsætningsforhold til amtets beboere, blev i 1843 forflyttet til en post som stiftamtmand i Aarhus, men heller ikke her gjorde han en god figur. I 1857 forlod han sit embede, og resten af sin levetid tilbragte han i København. | + | Blandt de større projekter, som amtmand Graah tog initiativet til, var byggeriet af det nye [[Hjørring gamle rådhus|rådhus i Hjørring]]. Graah mente sig ikke forpligtet til at følge tidens normale procedure ved iværksættelse af byggeri, og uden at indsende ansøgning til Danske Kancelli beordrede han arbejdet i gang. I 1834 blev bygningen indviet, og da nyheden herom nåede kancelliet, blev der voldsomt røre. Rådhusbyggeriet udviklede sig til en skandalesag, der først i 1838 blev afsluttet med en eftertrykkelig næse til den egenrådige amtmand. J. A. Graah, der efterhånden var kommet i et kraftigt modsætningsforhold til amtets beboere, blev i 1843 forflyttet til en post som stiftamtmand i Aarhus, men heller ikke her gjorde han en god figur. I 1857 forlod han sit embede, og resten af sin levetid tilbragte han i København. |
Nuværende version fra 2. mar 2016, 14:08
Person oplysninger
|
Graah var en typisk repræsentant for enevældens embedstand. En stivbenet og reaktionær bureaukrat, der administrerede sit embede med betydelig egenrådighed og arrogance uden evne for smidighed og samarbejde. Graah var en indædt modstander af enevældens ophævelse og demokratiets indførelse ved grundloven i 1849. Som amtmand i Hjørring 1822 – 43 var Graahs embedsførelse noget præget af vilkårlighed og uduelighed, og han var ofte udsat for stærk kritik, bl.a. for sin administration af vejvæsenet.
Ved anlæggelsen af nye veje var det Graahs princip, at den snorlige vej er kortest, og med en lineal trak han på landkortet en lige linje mellem byerne – uden hensynstagen til de naturlige forhindringer, som landskabet frembød. Resultatet var en række mislykkede veje. Også ved andre anlægsarbejde opstod der problemer, bl.a. lod Graah en bro bygge uden opfyldning, hvorved den fik så stor stigning, at det var umuligt at trække en vogn med læs over den, og folk var derfor henvist til som hidtil at køre den våde tur gennem vadestedet ved siden af broen. Sagen afstedkom en længerevarende polemik i den lokale avis.
Blandt de større projekter, som amtmand Graah tog initiativet til, var byggeriet af det nye rådhus i Hjørring. Graah mente sig ikke forpligtet til at følge tidens normale procedure ved iværksættelse af byggeri, og uden at indsende ansøgning til Danske Kancelli beordrede han arbejdet i gang. I 1834 blev bygningen indviet, og da nyheden herom nåede kancelliet, blev der voldsomt røre. Rådhusbyggeriet udviklede sig til en skandalesag, der først i 1838 blev afsluttet med en eftertrykkelig næse til den egenrådige amtmand. J. A. Graah, der efterhånden var kommet i et kraftigt modsætningsforhold til amtets beboere, blev i 1843 forflyttet til en post som stiftamtmand i Aarhus, men heller ikke her gjorde han en god figur. I 1857 forlod han sit embede, og resten af sin levetid tilbragte han i København.
Litteratur: Vendsyssel Nu og Da 1982.
