Se kilde til Skoleloven af 1958 - da landsbyskolerne lukkede på stribe


[[Fil:Løkkenskole.jpg|500px|thumbnail|right|
I Børglum-Furreby Sogn blevder opført en centralskole i Løkken. Her lukkede alle landsbyskoler dog ikke helt, idet man bevarede tre-årige grundskoler i [[Børglum Skole|Børglum]] og [[Vittrup Skole|Vittrup]], mens skolen i [[Furreby Skole|Furreby]] lukkede helt. Udklippet her er fra centralskolens indvielse d. 22 november 1963 og findes i scrapbog for [[Løkken Skole|Børglum Furreby Centralskole]], [[Hjørring Kommunearkiv]].]]
I både byrådssalen og ude i lokalsamfundene har skolestruktur været et
rødglødende emne de seneste år. Sidst kommunen oplevede store ændringer af
skolestrukturen var i perioden efter 1958, hvor en ny skolelov så dagens lys.
Den nye skolelov fik en enorm betydning for de små landsbyskoler,
idet en af hensigterne med loven var at udligne den store forskel, der var
mellem de store byskoler og landsbyskolerne. I denne periode var det stadig
almindeligt, at børnene fra landet skulle bruge en stor del af deres tid på at
hjælpe til hjemme på gården, men i takt med at landbrugssektoren svandt og
flere og flere unge efter endt skolegang tog ind til de større byer, blev det i
særlig grad aktuelt for landsbybørnene at få samme uddannelsesmæssige
kvalifikationer som dem, der voksede op i de større byer. Så nu skulle
landsbybørnene, der nogle steder var vant til kun at gå i skole hver anden dag,
tilbydes flere undervisningstimer. Desuden skulle Landsbyskolerne, der for det
meste kun havde 2-4 klassetrin, nu have et klassetrin per årgang som følge af
nye undervisningskrav i eksempelvis fagene engelsk, tysk og fysik.


Allerede i 1937 var det blevet indført ved lov, at alle skoler
skulle undervise i idræt sløjd og hjemkundskab, men da disse fag krævede
specielt indrettede faglokaler, omklædningsrum og gymnastiksale, var den svær
at implementere på de små skoler. Den tyske besættelse og efterkrigstiden, hvor
pengene var knappe, vanskeliggjorde situationen yderligere, men her i
slutningen af 1950’erne var sognekommunerne klar til at reformere folkeskolen i
stor stil, så man kunne leve op til både skoleloven af 1937 og 1958. 


Konsekvensen af den nye skolelov blev, at landsbyskolerne i
sognekommunerne lukkede på stribe og der blev bygget nye store moderne
centralskoler i stedet. I [[Astrup]] sogn blev eksempelvis [[Klastrup Skole, Astrup Sogn|Klastrup]], [[Sønderskov|Sønderskov Skole, Astrup Sogn]] og
[[Borrisholt skole|Borrisholt skole, Astrup Sogn]] samlet på Astrup centralskole, som blev sognets hidtil dyreste
byggeri. Med den største by placeret ca. midt i sognet, gav skolens placering
stort set sig selv, og i det store hele var processen omgærdet af en
begejstring over den nye skole, der på mange måder repræsenterede den fagre nye
verden. En af de tekniske vidundere på den nye skole er bl.a. beskrevet i [[Vendsyssel Tidende]] d. 3. maj
1964: ”''Paa væggen hænger et usædvanligtur. Herfra fjernstyres de øvrige ure paa gange og i skolegaard. Selv en kortere strømafbrydelse kan ikke slaa det ud. Uret har endnu en funktion. Det ringer automatisk ud og ind, saa herefter har saavel elever som lærere sig at rette''.”

[[Fil:Skallerup skole.jpg|500px|thumbnail|left|Skallerup skole set fraluften. Billedet er sandsynligvis fra ca. 1961, hvor skolen blev opført. Fotograf: Sylvest Jensen luftfoto, Foto: Hjørring Kommunearkiv [http://arkiv.dk/soeg?searchstring=skallerup+skole+luftfoto B72514]]]


Det var imidlertid ikke alle steder, at centraliseringen af skolevæsenet gik ligeså
gnidningsfrit som i Astrup. I [[Skallerup-Vennebjerg sognehistorie|Skallerup-Vennebjerg sogn]] hvor [[Lønstrup |Lønstrup Skole]], [[Skallerup|Skallerup Skole]],
[[Vennebjerg|Vennebjerg Skole]], [[Nr. Harritslev|Nr. Harritslev Skole]] og [[Nørlev skoler|Nørlev Skole]] skulle lægges sammen til én, var der
stor uenighed om placeringen af den nye skole. Striden gik primært på, hvorvidt
centralskolen skulle placeres i Sønderlev eller i Vennebjerg og kompromiset
endte med at blive en skole, der lå på en grund fuld af flyvesand lige midt på Villerupvej,
der forbandt de stridende parter. At bølgerne forinden var gået højt, fremgår
tydeligt af disse to vers af sangen, der blev sunget til skolens indvielse d.
10. juni 1961: ”''Men hvor skal den ligge? Hvor er det centralt?| Hos os er en ypperlig plads!| Nej, her hos vi andre! Det er dog for galt!| Her ligger den netop tilpas!|Nej, længre mod syd og endrejning til vest,| der bygges den nok alerbedst!|Vi trækker mod nord,|mon ikke I tror|her findes af børn allerflest? (…) Vi lagde vor skole, hvor blæstengaard haardt,| hvor havluften spores iblandt.| Det klima vi elsker, fordi det ervort,| fordi her vi rodfæste fandt.| Gid luften maa indenfor murene naa,| saa tonen her altid er sund,| saa frisind og ret| maa præge den plet,| der ligger som fremtidens grund.''"
Sangen var forfattet af Agathe Thirup.


Når så mange af kommunens skoler i de seneste år har fejret 50 års jubilæum, er
forklaringen altså, at skoleloven fra 1958 betød et farvel til den lille landsbyskole,
der nogle steder blot havde et enkelt klasselokale, og al undervisning
varetoges af en lærer og en lærerinde. Nu begyndte centralskolernes storhedstid,
der både bød på skolebiblioteker, moderne faglokaler og som nævnt tekniske
vidundere såsom ringeklokker, duplikatorer og samtaleanlæg.


Kilde: '''Historier fra fortid og nutid nr. 4, maj 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]''' 


{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: samfund]]
[[Kategori: uddannelse]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Alle Artikler]]