Se kilde til M/F Skagerak

[[Fil:MF Skagerak.jpg|thumbnail|Redningsvesten drev i land på stranden i Lønstrup efter forliset, og er udstillet på Lønstrup Redningsstation. Fotograferet af Svend Erik Møller Jensen]]
31 skibe fra 5 nationer, fly fra 3 og helikoptere fra 2 deltog aktivt i redningsaktionen, da M/F Skagerak med 144 ombord sank den 7. september 1966. Færgen var leveret til Kristiansands Dampskibsselskab fra Aalborg Værft i juni 1965 for at sejle mellem Kristiansand og [[Hirtshals]].


Det var altså en ny færge, hvis agterporte blev slået ind af en kæmpe brodsø. Ved søforhøret efter forliset kom det frem, at færgen kun på den første sejlads fra værftet havde brugt alle 9 låseanordninger, som skulle låse agterportene. Normalt var der 3 i brug, og på den sidste sejlads kun 2, da den ene var gået i stykker. Denne oplysning var overraskende for de fleste, men besætningen var af den overbevisning, at det p.g.a. bølgens størrelse ikke ville have haft nogen betydning, hvor mange låseanordninger, der havde været benyttet. 


Da M/F Skageraks nødsignal kl. 11.21 blev opfanget af [[Skagen Radio]] gik det helt store redningsapparat i gang. Alle 5 danske redningshelikoptere blev sendt af sted, der blev sendt 2 fra Torslanda Flygplats ved Göteborg, og der blev sendt amfibiefly fra Danmark, Norge og Vesttyskland. Redningsbåden fra Thyborøn, fiskekuttere fra Hirtshals og mange skibe i nærheden af havariet sejlede mod M/F Skagerak for at hjælpe. Lokalt blev [[Falck-Zonen]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] alarmeret, og stationen kontaktede straks politiet og [[Hjørring Sygehus|Hjørring Centralsygehus]]. Sygehuset lavede hurtigt en plan over liggende patienter, der kunne udskrives med det samme for på den måde, at give ledig sengeplads. Den lokale landbetjent i [[Skallerup]] fik sammen med et par kolleger fra Hirtshals ryddet den lille [[Lønstrup flyveplads|flyveplads]] i [[Lønstrup]], som af kaptajnen på helikopteren fra Aalborg var blevet udpeget til landingsplads. De afspærrede også flyvepladsen, og senere blev andre betjente placeret på ruten mellem flyvepladsen og Centralsygehuset, så alle ambulancer kunne komme igennem hurtigst muligt.


M/F Skagerak tog med det samme så meget vand ind, at skibet begyndte at krænge. Vandet trængte ned i maskinrummet, maskinerne satte ud og skibet kunne ikke manøvrere. Kaptajnen beordrede hurtigt passagererne på dækket, hvor alle blev hjulpet i redningsveste. Da kaptajnen så de første skibe på vej gav han ordre til, at passagererne skulle forlade skibet. Der stod flere togvogne på bildækket, og kaptajnen vidste, at hvis de væltede ville færgen kæntre. De første til at forlade skibet skulle være kvinder og børn, derefter mændene. De første kom i redningsbåde, og derefter sprang passagerne i vandet og kravlede i redningsflåderne.


Helikopteren fra Aalborg var den første, der ankom til stedet, og som gik i gang med at bjerge de nødstedte. Piloten, K.V. Willumsen, blev som den først ankomne automatisk leder af redningsaktionen. Da han så M/F Skagerak med en slagside på omkring 45 grader omgivet af gummiflåder og redningsbåde bad han med det samme om al den hjælp, der kunne skaffes.


Det blæste for meget til, at helikopterne kunne hejse personer op fra selve færgen. Nogle blev reddet fra både eller flåder, og de skulle selv sørge for at komme i sikkerhedsselen. Andre lå i vandet, og her blev der sendt en redder ned fra helikopterne for at sikre, at selen kom rigtigt på. Så blev begge hejst op sammen. 69 personer kom i land med helikopterne. En 35-årig nordmand var død ved ankomsten til Hjørring Centralsygehus.


Det første skib, der tog nødstedte om bord, var det sovjetiske Joseph Greifenberger. Da skibetstelegrafist hørte nødsignalet var det ca. 26 km. fra M/F Skagerak. Første opgave var en redningsbåd primært med kvinder og børn. Det tog ca. 2 timer at redde de 26 personer, som befandt sig i båden. Næste redning gik noget hurtigere, da en redningsflåde blev hejst ombordmed 13 personer i. Da Joseph Greifenberger stak for dybt til at gå ind i både Hirtshals og [[Skagen]] blev de 39 reddede sejlet til [[Frederikshavn]]. M/S Korea fra Østasiatisk Kompagni reddede 6 personer fra en redningsbåd. Disse kom til Middlesbrough i England, hvor skibet var på vej til. Det lille sælfanger – og køleskib M/S Polarhav var et af omkring 50 skibe, der reagerede på nødopkaldet. Dette skib var så lille, at de reddede blev hevet direkte ombordfra enten gummiflåde eller redningsbåd. Først blev der reddet 5 personer fra en redningsbåd. Derefter begyndte skibet at undersøge alle redningsflåder, og fandt efter 5 tomme en med 8 personer. Den sidste flåde, som sælfangeren mødte indeholdt 17 personer. De 30 reddede kom til Kristiansand.


Der deltog yderligere en del skibe i redningsarbejdet: 13 fiskekuttere fra Hirtshals, en britiskminestryger, 12 vesttyske orlogsskibe og et dansk inspektionsskib. Orlogsskibene gennemsejlede i formation hele området, for at sikre sig, at der ikke var flere nødstedte. Et norsk skib forsøgte forgæves at få trosser over til M/F Skagerak i forsøget på at undgå, at færgen strandede. Fiskekutterne kontrollerede flere af redningsflåderne, og nogle af dem tilbragte natten sammen med inspektionsskibet for at markere overfor den øvrige skibsfart,at her lå et vrag.


Kl. 11.00 blev agterportene slået ind, kl. 13.50 landede den første helikopter i Lønstrup og kl. 14.10 ankom de første til sygehuset. Kl. 20.10 overværede mange øjenvidner på kysten i Lønstrup, at skibet sank.


Da evakueringen startede, havde kaptajnen givet ordre til, at kvinder og børn først skulle i bådene. Dette betød, at familier blev splittede – nogle familier oplevede, at forældrene kom i land hver sit sted og børnene et helt tredie. En australsk familie blev genforenet i Kastrup Lufthavn, børnene var kommet til Frederikshavn, forældrene til Lønstrup og Kristiansand.


Et af redningsaktionens helt store problemer var, at rederiet ikke havde overblik over, hvor mange der var med færgen. Små børn, som ikke skulle betale, blev ikke registrerede og ofte havde besætningen gæster med på turen. De var heller ikke talt nogen steder. Dette forlis fik flere konsekvenser – blandt andet kom der nogle krav om konstruktions ændringer af bilfærger,og der kom også et krav om registrering af alle, der kom om bord.


Det retslige efterspil sluttede i oktober 1967 med en bøde på 2000 kr. til kaptajnen for at have sejlet under ugunstige vejrforhold, og 1000 kr. i bøde til vagthavende styrmand for ikke at have kontrolleret låseanordningerne på agterporten. Begge officerer og rederi udtrykte skuffelse over bøderne. At rederiet faktisk mente det, kom til udtryk, da M/F Skageraks efterfølger, M/F Christian IV, begyndte at sejle på ruten, for det var med kaptajn Anstein Dvergnes som skipper. Umiddelbart efter forliset blev der talt om, at færgen skulle bjærges, men dette skete aldrig, og M/F Skagerak ligger omkring 9 km ud for Lønstrup Strand.



Kilde: Kystfortællinger nr. 6 skrevet af Svend Erik Møller Jensen
[[kategori:Begivenheder|M/F Skagerak|S]]
[[kategori:Skibsforlis|M/F Skagerak|S]]
[[kategori:Kystfortællinger|M/F Skagerak|S]]
[[Kategori: Alle Artikler|S]]