Massebegravelsespladsen i Mosbjerg

Fra wikivendsyssel
Ekstra Bladet d. 22. september 1978
Fredsdemonstration foran Det gamle Rådhus i Hjørring, 1983. Fotograf: Carl Herman Hansen. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring B53558
Udsnit af civilforsvarets pjece: Om at overleve fra 1983. Kilde: Beredskabets materiale, Hjørring Kommunearkiv

Mange går i dag med en fornemmelse af, at verden bliver et mere og mere usikkert sted. Sådan var det også under Den kolde Krig. Dengang var det dog ikke terrorisme og klimaforandringer, der optog sindene, men derimod frygten for en altødelæggende atomkrig mellem stormagterne USA og Sovjetunionen. Den usikre globale situation medførte, at man ude i kommunerne skærpede beredskabet og forberedte sig på de værst tænkelige scenarier. Der blev bygget sikringsrum i stor stil, civilforsvaret blev opgraderet og man lavede oplysningskampagner om, hvorledes befolkningen skulle forholde sig under et nukleart angreb.


Hvis katastrofen indtraf, skulle kommunerne ligeledes tage stilling til, hvor man skulle gøre af de mange lig, så de ikke lå og rådnede op i gaderne og bragte sygdomme og endnu flere døde med sig. På Hjørring Kommunearkiv findes flere sager, hvor embedslægeinstitutionen eksempelvis bad kommunerne om at udpege egnede steder til massebegravelsespladser og i den gamle Sindal Kommune, blev et område tæt på Mosbjerg Kirke i 1978 udpeget som potentiel massebegravelsesplads. Placeringen af massebegravelsespladsen var på ingen måde tilfældig: Der skulle eksempelvis tages hensyn til grundvandets dybde og tilkørselsmulighederne. I Sindal Kommune kunne man sit kram og i embedslægens svar til kommunen fremgik det bl.a. at: "Jeg mindes ikke at have konstateret så fordelagtige forhold noget andet sted". Årsagerne til, at stedet ved Mosbjerg var noget nær ideelt, var , at det ud over at opfylde alle betingelser, var beskyttet af naturlig bevoksning og lå tæt på den eksisterende kirkegård.


Historien om massebegravelsespladsen i Mosbjerg vakte ikke kun genklang lokalt. Eksempelvis kunne Ekstra Bladet d. 22. september 1978 konstatere følgende : "Massegrave i tilfælde af atomkrig er i dag under planlægning i Sindal Kommune i Nordjylland. Den lokale borgmester, Jørgen Jensen, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at hans kommune er udset til at være Danmarkshistoriens største og mest makabre kirkegård." I dag kan vi prise os lykkelige over, at det aldrig blev nødvendigt at tage stedet i brug. Om fremtiden kan vi kun spå, men mon ikke massebegravelsespladsen i Mosbjerg også fremover forbliver et skrækscenarie og et minde om en tid, hvor en kold krig mellem to stormagter pludselig kunne blive meget varm og ramme selv ganske almindelige borgere i Sindal.


Kilde:Embedslægeinstitutionen, Sindal Kommune. Hjørring Kommunearkiv Æ17997, sag vedr. massebegravelsesplads i Mosbjerg

Historier fra fortid og nutid nr. 13, april 2016, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/