Velfærd i 1855 Barnets tarv

Den 11. januar 1855 holdt Lendum sogneforstanderskab møde på herregården Lengsholm. Et af punkterne på dagsordenen den pågældende dag var Lars Troldborg og hans familie. Grunden til at familien var kommet på dagsordenen, var at Lars Troldborgs hustru efter kort tids sygdom var død og havde efterladt deres 5 børn i Lars Troldborgs varetægt.

Sogneforstanderskabet mente ikke, at Lars Troldborg var i stand til at passe børne, da han ifølge forhandlingsprotokollen var ”…kjed af at arbeide og Lyst til Drik, som oftest glemte sin faderlige Pligt…” Derudover mente sogneforstanderskabet heller ikke, at familiens bopæl var egnet til menneskelig beboelse, den beskrives som havende rå og våde lervægge. De besluttede derfor, at de to ældste af børne skulle ud og tjene, samt at de tre yngste blev sat i pleje på sognets regning. De tre yngste var allerede kommet i pleje, inden sogneforstanderskabets tidligere møde den 17 december. De to mindste blev udsatte for hver 14 Rdl. og den ældste en Pige på 10 år for 10 Rdl.

Derudover opfordrede sogneforstanderskabet Lars Troldborg til at få sig et arbejde, så han kunne tjene en ordentlig løn. Desværre fremgår det af sagen, at denne velmente opfordring blev overhørt, og i stedet fortsatte Lars Troldborg sit sædvanlige levned uden stadigt arbejde. Ydermere var en dame, der både havde to børn og kom fra et andet sogn, flyttet ind hos Lars Troldborg. Hende ville sogneforstanderskabet havde til at flytte tilbage, hvor hun kom fra. Derudover blev Lars Troldborg påbudt at tage fast arbejde, som sogneforstanderskabet ville betale ham løn for.

Dermed afslutter sogneforstanderskabet deres behandling af sagen om Lars Troldborg, og hans afdøde hustru og fjernede børn. Hverken hustruen eller børnenes navne eller alder bliver omtalt i forhandlingsprotokollen, bortset fra at den ældste af dem der komme i pleje er en 10 år gammel pige. Lars Troldborg er der heller ikke mange oplysninger om, udover hans alkoholforbrug og hans arbejdssituation. Man kan kun gisne om baggrunden for de manglende oplysninger om personerne, måske kendte alle medlemmerne af sogneforstanderskabet familien, så der ikke var grund til at notere detaljerne ned, måske var der andre årsager.

Sogneforstanderskaberne var datidens lokale administration, der blandt andet skulle tage sig af fattigvæsen, skoler og veje. Sogneforstanderskabets og senere sognerådenes forhandlingsprotokoller kan, derfor give et indblik i sådanne sager og derigennem et indblik i hvordan folk levede dengang. I 1868 blev der indført en ny landkommunallov i Danmark, og sogneforstanderskaberne blev med nogle ændringer, til det måske mere velkendte sogneråd.

De fleste af forhandlingsprotokollerne fra de sogneforstanderskaber og sogneråd, der i dag er en del af en del af den nuværende Hjørring kommune er bevaret, og frem til ca. 1935 er de skannet. De kan læses direkte på Hjørring Kommunearkivs hjemmeside eller fremfindes på www.arkiv.dk

Historier fra fortid og nutid nr. 47, Januar 2021, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/