Se kilde til Strandfogedgården, Rubjerg


Landskabet omkring Strandfogedgården har mange historier at fortælle - om kystens dyre- og planteliv, om sandflugten og meget mere. 

[[Lønstrup Klint]] med de vældige skred kan berette om Danmarks geologiske fortid mere end 15.000 år tilbage. 

Sandflugtslandskabet, som kulminerer ved Rubjerg Knude, hvor Rubjerg Knude fyr er blevet flytte for, at undgå det skulle bukke under for sandflugten. 

Agerlandet omkring gården, mod vest sandflugtsdækket, men inde i landet frugtbart, er hævet havbund fra slutningen af den sidste istid - Yoldiahavet - opkaldt efter en musling, som findes i aflejringer fra denne tid. Muslingen - Saxicava - findes i stort tal ved klintskredene, hvor det også tydeligt ses, hvordan sandet dækker tidligere dyrket land. 

===== Dyre- og fugleliv =====
 
Mellem Jens Thomsens gård og Rubjerg Knude fyr ligger en klitplantage, anlagt af Hjørring Kommune i 30´erne som beskæftigelsesarbejde. I klitplantagen og ved indlandsklitterne findes spændende planter og et rigt fugle- og dyreliv. 

===== Stedets historie =====
 
I middelalderen lå gårdene i Rubjerg landsby tæt ved kirken. Omkring 1600 tvang sandflugt bønderne til at flytte deres huse til en ny landsby sydligere i sognet. Det affolkede område ved kirken blev herefter brugt til kreaturgræsning. 

Degnens embedsbolig blev lagt øde ved flyvesandet, derefter måtte de skiftende degne klare sig, som de bedst kunne. Men i 1724 blev der udlagt jord til et degnebol i klitfælleden øst for kirken, over 1/4 mil (ca. 2 km) fra gårdene i landsbyen. 

Rubjerg og Mårup havde fælles degn, og der gik en sti fra degnebolet til Mårup kirke. Degnen var kirkesanger og skulle undervise børn i kristendommens grundlag ud fra Luthers katekismus. Degnen var således landsbylærer, indtil der i 1814 kom en ny lov om almueskolevæsenet på landet. Efter den nye lov skulle degnene afløses af egentlige lærere, efterhånden som de fratrådte deres embeder. 

Loven gav behov for nye skoler, dels på grund af krav til lokaler, dels fordi børnene højst måtte have en 1/4 mil til skole. Derfor blev der i 1815 bygget en ny skole i landsbyen Rubjerg. Skolen fik da en grund af Thomas Pedersen, som til gengæld fik det gamle degnebol øst for kirken. 

Thomas Pedersens søn Jens overtog gården i 1838 og drev den i næsten 50 år, og det er efter ham, vi kalder stedet Jens Thomsens Gård. Jens Thomsen er tipoldefar til den nuværende ejer af gården. 

Degnebol og strandfogedgård
Før 1724: Stedet var græsningsområde for kreaturer tilhørende bønder og husmænd i Rubjerg. 

'''1724''' Degnebol og hus [[Niels Sørensen Løgstør (ca. 1665-1747)]] fik jorden udlagt til degnebol 14 år efter han var kommet til Rubjerg som degn. Sognet bistod med knapt halvdelen af udgifterne til at bygge et hus på bolet. Det bestod af 8 fag bindingsværkshus til beboelse og et jordhus til 1 ko og 6 får. Vest for huset var der en kålgård. Han supplerede sine indtægter ved at lave hatte. 

'''1747''' [[Peder Ejler Nielsen (ca. 1720-1771)]], søn af Niels Sørensen Løgstør, overtog degneembedet og degnebolet efter sin far, skønt han var dårlig til at læse og synge. Han supplerede sine indtægter ved at lave ligkister. 

'''1771''' [[Søren Jensen (1716-1795)]] havde været skoleholder i Vejby i 25 år, før han kom til Rubjerg som degn og overtog degnebolet. 

'''1795''' [[Hans Sørensen(1759-1832)]], søn af Søren Jensen, overtog degneembedet og degnebolet efter sin far. Han flyttede fra Rubjerg i 1810 for at blive degn i Skallerup-Vennebjerg. 

'''1810''' Sidste degn i Rubjerg 
[[Bo Johannesen Møller (1752-1842)]] blev den sidste degn i Rubjerg. Embedet blev afskaffet i forbindelse med en ny skoleordning, men han fortsatte som kirkesanger og skolelærer. 

'''1814''' Kongelig anordning - degneembedet afskaffes.
Kongelig anordning om almueskolevæsenet på landet, som bl. a. indebar, at degneembedet blev afskaffet, og at der skulle bygges ny skole. 

'''1815 '''
Thomas Pedersen (1761-1846) og Anne Jensdatter (1782-1849) overtog degnebolet til gengæld for deres hidtidige gårdsted, hvor der blev bygget en skole. 

ca. '''1835''' 
Ifølge brandforsikringsvurdering var huset 16 fag langt i retningen øst-vest. 

'''1838''' Strandfoged Jens Thomsen 
[[Jens Thomsen (1810-1896)]] søn af Thomas Pedersen, overtog gården. Forældrene blev boende som aftægtsfolk. I 1844 blev Jens Thomsen gift med [[Ane Villumsdatter (1816-1897)]]. Senest i 1854 blev Jens Thomsen strandfoged. 

'''1853''' 
Efter en ombygning var huset på 19 fag - det var 32 meter langt, 6 ½ meter bredt mod vest og 5 meter mod øst. Den vestlige halvdel var nyopført, til dels i grundmur, mens resten var lerklinet. Huset var stråtækt. Den ene ende var indrettet til beboelse, og i den anden var der heste- og kostald samt lo og lade. 

'''1885''' 
[[Jens Villumsen (1858-1947)]] blev gift med Jens Thomsens datter, [[Inger Kirstine (1854-1938)]], og de overtog gården med 1 hest, 4 køer, 4 kvier, 8 svin og 4 får. De gamle blev boende som aftægtsfolk. 1895 efterfulgte Jens Villumsen sin svigerfar som strandfoged. 

'''1927''' 
[[Villum Peder Villumsen (1886-1970)]], søn af Jens Villumsen, overtog gården. Forældrene blev boende som aftægtsfolk. Villum Villumsen var i 1920 blevet gift med [[Karoline Jørgensen (1895-1939)]]. I 1933 efterfulgte han sin far som strandfoged. 

'''1935''' Ombygning og udvidelse 
Gården blev ombygger og udvidet, så besætningen kunne mere end fordobles. 1945 var den på 3 heste, 8 køer, 10 kvier, 20 svin og 4 får. 

'''1960''' 
[[Jens Egon Villumsen (1928-92)]], søn af Villum Peter Villumsen, overtog driften af gården, og i 1963 efterfulgte han sin far som strandfoged. Efter Jens Egon Villumsens død har gården været ubeboet, men tilset af hans svoger og søster, som arvede gården. 

'''1999''' 
Verner Nielsen, Jens Egon Villumsens søstersøn, overtog gården. 



Kilde: [http://www.vhm.dk www.vhm.dk]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Kultur og Fritid]]
[[Kategori: Lokaliteter]]
[[Kategori: Ejendomme]]
[[Kategori: Alle Artikler]]