Artikelsprog

Fra wikivendsyssel
(Omdirigeret fra Sprog i artikler)

I forhold til sprogbrug i artikler skal man specielt være opmærksom på form og indhold.


  • Form.

Når det kommer til form skal man huske at skrive på en måde, som er let for andre at forstå, så det kan være en god idé at læse korrektur for at rydde op i eventuelle stavefejl. Derudover er det også en god idé at holde igen med låneord fra engelsk eller andre sprog, samt forkortelser kendt fra smssprog og forskellige former for slang, da de kan gøre artiklerne vanskelige at forstå for læseren.


  • Indhold.

Det er vigtigt at huske at skrive så objektivt og neutralt, som det er muligt således at ens artikler ikke udvikler sig til en lovprisning eller et smædeskrift. Man risikerer, at der bliver rettet i ens artikel eller klaget over den til redaktionen, der så tager stilling til om den overholder målsætningen om objektivitet. Der skal selvfølgelig meget til, førend redaktionen fjerner en artikel, og forfatteren vil som udgangspunkt altid blive kontaktet, inden det sker for at se om vi ikke kan finde en løsning, vi alle kan leve med.


Generelt for sprogbrug i artikler, skal man huske at alle brugere kan rette i artiklerne, så eventuelle fejl i indhold eller den måde, man skriver på, kan blive rettet. Hvis man er uenig i en rettelse, så har hver side en diskussions side, hvor man kan snakke om rettelser og den slags. Kan man ikke blive enige på diskussionssiden, så kan man kontakte en administrator, der så kan beskytte siden, så der ikke mere kan rettes i den.