Se kilde til Monroe auto equipment - erhvervseventyret, der sluttede, før det begyndte

[[Fil:Monroe billede.jpg|350px|thumb|left|Pjece fra Monroe. Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/5131543 Æ20352].]][[Fil:Monroe tekst.jpg|400px|thumb|Rosende ord om Hjørring i uddrag af brev fra direktør Koppius til Jens Jørgen Bolvig 1971. Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/5131543 Æ20352]]]
[[Fil:Monroe.jpg|400px|thumb|right|I 1974 var tonen mellem forhandlerne i Hjørring og Monroe særdeles hård. Uddrag af dokument med overskriften: ''Sentenser til eventuelt brug''. Om sætningerne nogensinde blev brugt, kan vi kun gisne. Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/5131543 Æ20352].]]
I 1960’erne og 1970’erne havde [[Hjørring Kommune]] et særdeles pulserende erhvervsliv. Virksomheder, der etablerede sig i udvalgte områder af Danmark, kunne nemlig opnå en særlig [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Geografi/Kulturgeografi/Bebyggelsesgeografi/egnsudvikling egnsudviklingsstøtte], der skulle sikre, at erhvervsudviklingen i Danmark ikke centrerede sig om de store byer.  

I1972 indgik Hjørring Kommune en mundtlig aftale med verdens største uafhængige producent af støddæmpere til bilindustrien, Monroe Auto Equipment. Monroe ville købe et areal på 100.000 m² ved Bredkærvej, hvor [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] hidtil største fabrik skulle etableres. Monroe proklamerede, at fabrikken i løbet af dens første leveår ville skabe 850 nye arbejdspladser til området, og i en pressemeddelelse oplyste firmaet, at det ”''har til hensigt at investere ca. 12. mill. US dollars i nye anlæg i Hjørring''”.  Direktør W. John Koppius begrunder valget af lige præcis Hjørring således: ”''Hjørring er en udpræget dynamisk by – en by, som jeg føler er i overensstemmelse med vort firmas hele image''”. Af yderligere årsager nævntes den reserve af stabil arbejdskraft, der fandtes i Nordjylland, samt den centrale beliggenhed i forhold til den svenske bilindustri. Hertil har det sandsynligvis ikke været uden betydning, at Monroe ved valget af Hjørring kunne se frem til at få 9 mio. kr. i egnsudviklingstilskud og et statslån på 32 mill. kr. Etableringen af Monroe i Hjørring havde udsigt til at blive Danmarks hidtil største egnsudviklingsprojekt. 

Hjørrings borgmester Harris Troensegaard og erhvervschef Jens Jørgen Bolvig var ovenud fornøjede over udsigten til de mange nye arbejdspladser, og kommunen gik straks i gang med de mange forberedelser, der skulle gøre området klar til støddæmper-gigantens indtog i lokalområdet. Nye boligområder blev påbegyndt, så fabrikkens ansatte havde et sted at bo, nye jernbanespor skulle lægges, og vejforholdene skulle tilpasses. Ikke alle hilste imidlertid Monroe velkommen. På Christiansborg var den politiske venstrefløj vrede over, at en stor amerikansk koncern kunne få et så betydeligt beløb fra den danske stat, der ellers ville kunne være givet til danske firmaer. Samtidig ytrede 18 Hjørring virksomheder ønske om en mere stilfærdig egnsudvikling, da man frygtede, at Monroes indtog i det nordjyske ville gøre det vanskeligt for lokale virksomheder at skaffe arbejde.

Trods de bekymrede røster godkendte Hjørring Byråd d. 23. november 1972 grundsalget. Selvom ingen aftaler endnu var blevet underskrevet, tvivlede ingen i Hjørring på, at Monroe var på vej. Så sent som i januar 1974 udtalte erhvervschef Bolvig: ”''Jeg tør vædde 100 kr. med de første 10 om, at Monroe kommer til Hjørring''.” Senere samme år kuldsejlede planerne definitivt, idet Monroe først meddelte, at etableringen var udskudt i 5 år på grund af oliekrisen og kort herefter valgte firmaet at bygge fabrikken i Spanien.  I et brev til borgmester Harris Troensegaard understregede direktør Koppius: ”''at denne ændring af vore planer på ingen måde skyldes manglende samarbejdsevne eller assistance fra myndighederne i Hjørring eller i Danmark. Tværtimod er vi meget imponerede over Hjørring og det samarbejde, man har ydet, og jeg beklager dybt, at vi af tvingende forretningsmæssige årsager ser os nødsaget til for øjeblikket at opgive vore planer i Danmark''.”  En af forklaring på, at Monroe endte i Spanien, var, at Dansk Arbejdsgiverforening advarede udenlandske virksomheder mod at etablere sig i Danmark, mens der var forhandlinger om [https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98konomisk_demokrati ØD]. 

Som kompensation til Hjørring Kommune indvilligede Monroe i at oprette en fond på 240.000 kr. som skulle bruges til kulturelle, uddannelsesmæssige og velgørende formål i Hjørring. Fonden skulle administreres af Hjørring Kommune og var en form for erstatning for de udgifter kommunen havde haft til blandt andet intensivering af boligbyggeriet, landinspektører samt revisorer. De mange indledende manøvrer, der blev brugt på støddæmpnings-eventyret blev derudover vanskelliggjort af Monroekoncernens krav om, at Hjørring Kommune arbejdede i det skjulte. I artiklen ''Krav efter tys-tys-plan for Monroe'' i Nordjyske Stiftstidende d. 7. december 1973, fremgår det nemlig at, af hensyn til børsen i New York var det en forudsætning, at planerne om fabrikken i Hjørring blev holdt hemmelige. I kommunearkivets samlinger fra samme periode findes en kommunal sag med titlen ''Tys tys fabrikken kgl. porcelæn''. [[Fil:Monroe tys tys.jpg|450px|thumb|right|Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/3141444 Æ15409]]]
Der er umiddelbart temmelig langt fra amerikanske støddæmpere til kongeligt porcelæn, men fælles for de to kan fortælles, at det er erhvervseventyr i Hjørring, der sluttede, før de rigtigt kom i gang.


'''Kilder:'''

Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/5131543 Æ20352]
 
Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/3141444 Æ15409]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 37, februar 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Håndværk og Industri]]
[[Kategori: Erhverv]]