Det er en rigtig god idé at bruge kildehenvisninger, når man skriver eller retter artikler i WikiVendsyssel, da det giver andre en mulighed for at se, hvor man har sine oplysninger fra.
Der er selvfølgelig nogle oplysninger, man ikke kan sætte en konkret kilde på, man kan have glemt hvor man har læst det eller det er noget man har hørt. Derudover er der mange oplysninger, der er så alment kendte at man ikke behøver at lave en kildehenvisning til dem.
En god tommelfinger regel er, hvis det er muligt, at lave kildehenvisninger til centrale oplysninger i artiklerne, samt hvis man retter oplysninger i artikler andre har skrevet.
Ret praktisk kan man lave kildehenvisninger på flere måder, enten ved at skrive en litteraturliste under hvert afsnit eller sidst i artiklen, hvor man skriver, hvilke bøger og hjemmesider, der er brugt til at finde frem til oplysningerne i artiklen.
Derudover kan man også bruge den funktion, der hedder "fodnoter", så kommer der et lille tal i teksten og nederst i artiklen kan man så se, hvad det tal betyder betyder. Dette gøres ved at klikke på den lille bog i menulinjen og skrive <references/> til sidst i artiklen.
Man vælger den metode, der passe én bedst, det vigtigste er bare, at andre kan se, hvor oplysningen kommer fra. Så hvis det er fra en bog, så er det altid rart med oplysninger som titel, forfatter og side, samt forlag og udgivelses år, da der kan være forskellige udgaver af samme bog.
Hvis det er oplysninger fra en hjemmeside, så er det muligt at henvise direkte til hjemmesiden fra artiklen, på samme måde som man normalt laver henvisninger. Metoden til dette kan læses her.
|