En kort, en lang, en kort - En lille historie om skoledagens længde

Sådan så klasseværelserne på Lørslev Forskole ud i 1940’erne; en tid hvor udenadslære stadig var udbredt i undervisningen og hvor folkeskolens formålsparagraf lød således: Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring B20293

Hvor mange timer om dagen bør et barn gå i skole? Spørgsmålet er i øjeblikket et glohedt emne, som også er kommet på den politiske dagsorden i Hjørring Kommune. D. 27. januar 2016 besluttede byrådet blandt andet, at skolerne kan konvertere en del af den understøttende undervisning til timer med to undervisere. Med denne beslutning er Hjørring Kommune blandt de første i landet, som planlægger at indføre en kortere skoledag for eleverne.

På Hjørring Kommunearkiv findes der skoleplaner, der går tilbage til slutningen af 1800-tallet og frem til i dag, og vi har gransket gemmerne for at blive klogere på, hvordan skoledagen har udviklet sig gennem tiden. Skoledagens længde har historisk set varieret meget fra skole til skole, og i tiden før 1958 havde børnene på landet generelt set færre timer på skolebænken, end de havde i byerne. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at børnene på landet også skulle have tid til at hjælpe til på gårdene. Men også på landsbyskolerne imellem kunne der være store lokale forskelle. Af skoleplanerne fra 1899 fremgår det eksempelvis, at en 4. klasses elev i Lørslev havde 746 årlige undervisningstimer, hvorimod børnene i 4. klasse i Ugilt var helt oppe på 1143 timer.

I gennemgangen af skoleplanerne tegner der sig overordnet set det billede, at eleverne havde ganske mange timer på skolebænken i første halvdel af det 20. århundrede. Springer man frem til år 1949 havde eleverne på Sindal Skole fx følgende årlige timetal: 1. klasse 720 timer, 4. klasse 1000 timer og i 6. klasse havde eleverne hele 1120 timer.

20 år senere, i 1969, var det årlige timetal på Sindal skole steget til 741 timer i 1. klasse, 1170 i 4. klasse og 1326 i 8. klasse. Sindal skole havde i denne periode et noget højere undervisningstal, end skolen var forpligtet til, idet minimumskravene fra undervisningsministeriet blot var på henholdsvis 720, 720 og 960 for de nævnte årgange. Samme år, i 1969, blev det vedtaget, at eleverne fremover skulle holde fri om lørdagen. Hidtil havde eleverne gået i skole 6 dage om ugen. En konsekvens af lørdagsfriheden blev, at timetallet faldt og i 1972 havde elever i 1. klasse på Sindal skole 720 årlige undervisningstimer, 4. klasse havde 960 timer i og timetallet for 8.-10. klassetrin lå på 1200.

Sådan så mandagen ud for eleverne på Løkken Centralskole i skoleåret 1975/76. 1970’ernes folkeskole var præget af undervisningsvejledningen Den Blå betænkning, som blev udgivet i kølvandet på folkeskoleloven fra 1958. Heraf fremgik det blandt andet at: ”Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker.” Kilde Hjørring Kommunearkiv A4097

De næste årtier havde eleverne en ganske kort skoledag. I 1993 så det årlige undervisningstimetal på Astrup Skole eksempelvis således ud: 1. klassetrin havde 540 timer, 4.klasse 720, 6. klasse 1020 og 7. klasse havde 810 timer. I folkeskoleloven fra 1994 fremgik det desuden, at det ugentlige timetal i 8. og 9. klasse ikke måtte overskride 25.

På tærsklen til det ny årtusinde tilbragte eleverne på landsbyskolerne i den gamle Sindal Kommune lidt færre timer på skolebænken end deres kammerater i Sindal; lige som det var tilfældet i starten af 1900-tallet. De færre undervisningstimer på landsbyskolerne kan eventuelt hænge sammen med, at elevtallet her var lavere. Fra 1977 var det nemlig gængs procedure i Sindal Kommune, at undervisningstiden skulle falde proportionalt med elevtallet i klasser med under 17 elever. I 1982 lå klassekvotienten i Sindal Kommune på 17,1, så der må have været temmelig mange klasser med et elevtal på mindre end 17.

I starten af det nye årtusinde var elevernes skoledag stadig temmelig kort, idet det planlagte undervisningstimetal på Sindal skole for 2003 ifølge kommunens indberetninger til Undervisningsministeriet var følgende: 1. klasse 690, 4. klasse 802 samt 9.klasse 1104. Et årti og utallige diskussioner om danske elevers kundskaber senere,i 2013, vedtoges den omdiskuterede skolereform, der gav eleverne et årligt timetal på 1200 for 1.-3- klasse, 1320 for 4.-6. klasse og 1400 for 7.-9, og som Hjørring Kommune i skrivende stund arbejder på at afkorte en smule.

Kilder: Hjørring Kommunearkiv: Skoleplan for Ugilt og Lørslev skoler A4019 Hjørring Kommunearkiv: Sindal Kommune, Indberetninger vedr. skolevæsenet Æ17663 Hjørring Kommunearkiv: Sindal kommune, Undervisningsplaner Æ17683

Historier fra fortid og nutid nr. 12, marts 2016, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/