Nørregade, Hjørring - Versionshistorie

Lonevenderby med 8. jan 2020, 12:25

2020-01-08T12:25:11Z

Jesper Helbo med 20. jul 2016, 11:55

2016-07-20T11:55:34Z

Jesper Helbo med 4. sep 2015, 11:31

2015-09-04T11:31:58Z

Jesper Helbo med 18. mar 2015, 10:03

2015-03-18T10:03:03Z

87.63.18.38 med 18. okt 2013, 08:21

2013-10-18T08:21:51Z

Vendbejs: Små skrivefejl.

2013-09-29T17:55:56Z

Små skrivefejl.

Lonevenderby med 24. sep 2013, 07:38

2013-09-24T07:38:05Z

Jesper Helbo med 2. sep 2013, 12:07

2013-09-02T12:07:25Z

Jesper Helbo med 28. aug 2013, 10:06

2013-08-28T10:06:09Z

Jesper Helbo med 6. aug 2013, 11:45

2013-08-06T11:45:16Z

←Ældre version		Versionen fra 8. jan 2020, 12:25
Linje 18:		Linje 18:
	Kilder:		Kilder:

−	1. Hjørring historie nr. 14, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum	+	1. [https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/ Hjørring historie nr. 14, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]

←Ældre version		Versionen fra 20. jul 2016, 11:55
Linje 18:		Linje 18:
	Kilder:		Kilder:

−	1. ~~[http://vhm.dk/page.asp?objectid=118&zcs=2~~ Hjørring historie nr. 14, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]	+	1. Hjørring historie nr. 14, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum

←Ældre version		Versionen fra 4. sep 2015, 11:31
Linje 24:		Linje 24:
	[[kategori: Gader og Veje]]		[[kategori: Gader og Veje]]
	[[kategori: Hjørring Historier]]		[[kategori: Hjørring Historier]]
		+	[[Kategori: Alle Artikler]]

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Der er en række billeder fra Nørregade på facebooksiden Historisk Arkiv Hjørring, de kan findes [https://www.facebook.com/media/set/?set=a.540505122626672.126353.147814108562444&type=3 her].
 [[kategori:Lokaliteter]]
 [[kategori: Gader og Veje]]

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 Ud over rådhuset og forretninger fik byens teater også i 1855 hjemme i Nørregade. Da blev der opført et rum beregnet til teater i et eksisterende gæstgiveri. Senere i 1907 opførte Borger- og Haandværkerforeningen en helt ny teaterbygning på samme sted, nemlig [[Vendelbohus, Hjørring|”Hotel du Nord”]]. En smuk bygning tegnet af arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/Sylvius_Knutzen Sylvius Knutzen]. Bygningen brændte delvist i 1957, og året efter blev den nuværende teater-/forsamlingsbygning [[Vendelbohus, Hjørring|Vendelbohus]] opført.
-Erhvervsmæssigt set var Nørregade domineret af købmandsgårde og brændevinsbrænderier. Der var to store brænderier i Nørregade. Det ene, ”[[Aktiebrænderiet, Hjørring|Aktiebrænderiet]]”,lå på vestsiden af gaden (nuv. Nørregade 27). Det andet, [[Brænderigården, Nørregade 30, Hjørring|Ths. P. Olesens brænderi]], lå på gadens østside (nuv. Nørregade 30). Brænderierne blev opkøbt og nedlagt af ”[http://da.wikipedia.org/wiki/De_Danske_Spritfabrikker De danske Spritfabrikker]” i 1905 og 1918.
+Erhvervsmæssigt set var Nørregade domineret af købmandsgårde og brændevinsbrænderier. Der var to store brænderier i Nørregade. Det ene, ”[[Aktiebrænderiet, Hjørring|Aktiebrænderiet]]”, lå på vestsiden af gaden (nuv. Nørregade 27). Det andet, [[Brænderigården, Nørregade 30, Hjørring|Ths. P. Olesens brænderi]], lå på gadens østside (nuv. Nørregade 30). Brænderierne blev opkøbt og nedlagt af ”[http://da.wikipedia.org/wiki/De_Danske_Spritfabrikker De danske Spritfabrikker]” i 1905 og 1918.
 Også de mange forretninger var et karakteristisk træk ved Nørregade til langt op i 1900-tallet. Men Hjørrings kraftige vækst fra midten af 1800-tallet medførte, at byens egentlige forretningskvarter forskød sig mod øst, så [[Østergade, Hjørring|Østergade]] efterhånden blev byens handels- og hovedgade.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Nørregade er Hjørrings ældste gade, der med torve og pladser strækker den sig gennem hele ”[[Hjørring Købstad|Gammel Hjørring]]”, og udgør med sine fine gamle huse og købmandsgårde det centrale i byens gamle kvarter. Det ældste hus i Nørregade i dag [[Købmand Riis gård]] er fra slutningen af 1700-tallet. Men gaden er langt ældre end de ældste af dens huse. Allerede i den tidlige middelalder var der en tæt bebyggelse på stedet. Det var især velhavende købmænd og håndværkere, der slog sig ned her. Gaden kaldtes for Adelgade, senere blot [[Algade, Hjørring|Algade]], og var byens vigtigste gade. Først i løbet af 1800-tallet kom navnet Nørregade til.
-Ved gadens sydende opstod torvet, hvortil bønderne kom fra oplandet med deres varer og hvor byens købmænd og håndværkere udstillede deres. Torvet udgjorde oprindeligt Hjørrings grænse mod syd, men byen begyndte tidligt at vokse denne vej Nygade, i dag den sydlige del af Nørregade. Nordenden af Nørregade udgjorde derimod helt indtil slutningen af 1800-tallet byens grænsemod nord. Da der i 1672, som følge af en ny afgift på fødevarer, blev opsat bomme ved alle byens hovedadgangsveje, blev Nørrebom derfor anbragt på [[Nørretorv, Hjørring|Nørretorv]].
+Ved gadens sydende opstod torvet, hvortil bønderne kom fra oplandet med deres varer, og hvor byens købmænd og håndværkere udstillede deres. Torvet udgjorde oprindeligt Hjørrings grænse mod syd, men byen begyndte tidligt at vokse denne vej med Nygade, i dag den sydlige del af Nørregade. Nordenden af Nørregade udgjorde derimod helt indtil slutningen af 1800-tallet byens grænse mod nord. Da der i 1672, som følge af en ny afgift på fødevarer, blev opsat bomme ved alle byens hovedadgangsveje, blev Nørrebom derfor anbragt på [[Nørretorv, Hjørring|Nørretorv]].
 [[Fil:Nørregadehjørring2.JPG|300px|thumbnail|Nørregade Hjørring]]
-At Nørregade og Torvet i mange år udgjorde byens absolutte centrum, fremgår af nogle af de bygninger der blev opført her. Byens rådhus lå således i næsten 400 år på Torvet. Det først kendte rådhus, et lille bindingsværkshus med tegltag, blev opført her allerede omkring år 1600. 1790 blev der bygget et nyt rådhus af rødmalet bindingsværk. Det blev i 1834 afløst af den bygning vi i dag kender som ”[[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]]”, og som fungerede som byens rådhus indtil kommunesammenlægningen i 1970, hvor [[Codanhus, Hjørring|Codanhus]] blev taget i brug.
+At Nørregade og Torvet i mange år udgjorde byens absolutte centrum, fremgår af nogle af de bygninger der blev opført her. Byens rådhus lå således i næsten 400 år på Torvet. Det først kendte rådhus, et lille bindingsværkshus med tegltag, blev opført her allerede omkring år 1600. 1790 blev der bygget et nyt rådhus af rødmalet bindingsværk. Det blev i 1834 afløst af den bygning, vi i dag kender som ”[[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]]”, og som fungerede som byens rådhus indtil kommunesammenlægningen i 1970, hvor [[Codanhus, Hjørring|Codanhus]] blev taget i brug.
-Udover udover rådhuset og forretninger fik byens teater også i 1855 hjemme i Nørregade.Da der opført et rum beregnet til teather i et eksisterende gæstgiveri. Senere i 1907 opførte Borger- og Haandværkerforeningen en helt ny teaterbygning på sammested, nemlig [[Vendelbohus, Hjørring|”Hotel du Nord”]]. En smuk bygning tegnet af arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/Sylvius_Knutzen Sylvius Knutzen]. Bygningen brændte delvist i 1957, og året efter blev den nuværendeteater-/forsamlingsbygning [[Vendelbohus, Hjørring|Vendelbohus]] opført.
+Ud over rådhuset og forretninger fik byens teater også i 1855 hjemme i Nørregade. Da blev der opført et rum beregnet til teater i et eksisterende gæstgiveri. Senere i 1907 opførte Borger- og Haandværkerforeningen en helt ny teaterbygning på samme sted, nemlig [[Vendelbohus, Hjørring|”Hotel du Nord”]]. En smuk bygning tegnet af arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/Sylvius_Knutzen Sylvius Knutzen]. Bygningen brændte delvist i 1957, og året efter blev den nuværende teater-/forsamlingsbygning [[Vendelbohus, Hjørring|Vendelbohus]] opført.
 Erhvervsmæssigt set var Nørregade domineret af købmandsgårde og brændevinsbrænderier. Der var to store brænderier i Nørregade. Det ene, ”[[Aktiebrænderiet, Hjørring|Aktiebrænderiet]]”,lå på vestsiden af gaden (nuv. Nørregade 27). Det andet, [[Brænderigården, Nørregade 30, Hjørring|Ths. P. Olesens brænderi]], lå på gadens østside (nuv. Nørregade 30). Brænderierne blev opkøbt og nedlagt af ”[http://da.wikipedia.org/wiki/De_Danske_Spritfabrikker De danske Spritfabrikker]” i 1905 og 1918.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:NørregadeHjørring.JPG|300px|thumbnail|right|C. Nørgaard Træhandel og Hjørring Aktie Damp- Brænderi Nørregade Hjørring]]
-<big>Nørregade er Hjørrings ældste gade, der med torve og pladser strækker den sig gennem hele ”[[Hjørring Købstad|Gammel Hjørring]]”, og udgør med sine fine gamle huse og købmandsgårde det centrale i byens gamle kvarter. Det ældste hus i Nørregade i dag [[Købmand Riis gård]] er fra slutningen af 1700-tallet. Men gaden er langt ældre end de ældste af dens huse. Allerede i den tidlige middelalder var der en tæt bebyggelse på stedet. Det var især velhavende købmænd og håndværkere, der slog sig ned her. Gaden kaldtes for Adelgade, senere blot [[Algade, Hjørring|Algade]], og var byens vigtigste gade. Først i løbet af 1800-tallet kom navnet Nørregade til.
+Nørregade er Hjørrings ældste gade, der med torve og pladser strækker den sig gennem hele ”[[Hjørring Købstad|Gammel Hjørring]]”, og udgør med sine fine gamle huse og købmandsgårde det centrale i byens gamle kvarter. Det ældste hus i Nørregade i dag [[Købmand Riis gård]] er fra slutningen af 1700-tallet. Men gaden er langt ældre end de ældste af dens huse. Allerede i den tidlige middelalder var der en tæt bebyggelse på stedet. Det var især velhavende købmænd og håndværkere, der slog sig ned her. Gaden kaldtes for Adelgade, senere blot [[Algade, Hjørring|Algade]], og var byens vigtigste gade. Først i løbet af 1800-tallet kom navnet Nørregade til.
 Ved gadens sydende opstod torvet, hvortil bønderne kom fra oplandet med deres varer og hvor byens købmænd og håndværkere udstillede deres. Torvet udgjorde oprindeligt Hjørrings grænse mod syd, men byen begyndte tidligt at vokse denne vej Nygade, i dag den sydlige del af Nørregade. Nordenden af Nørregade udgjorde derimod helt indtil slutningen af 1800-tallet byens grænsemod nord. Da der i 1672, som følge af en ny afgift på fødevarer, blev opsat bomme ved alle byens hovedadgangsveje, blev Nørrebom derfor anbragt på [[Nørretorv, Hjørring|Nørretorv]].