Modstandsbevægelsen - Versionshistorie

Jesper Helbo med 7. apr 2022, 12:24

2022-04-07T12:24:49Z

Lonevenderby med 5. maj 2020, 08:17

2020-05-05T08:17:18Z

Lonevenderby med 5. maj 2020, 08:12

2020-05-05T08:12:48Z

Lonevenderby med 5. maj 2020, 08:09

2020-05-05T08:09:26Z

Lonevenderby med 5. maj 2020, 07:59

2020-05-05T07:59:02Z

Lonevenderby med 5. maj 2020, 07:58

2020-05-05T07:58:23Z

Lonevenderby med 29. apr 2020, 09:22

2020-04-29T09:22:24Z

Lonevenderby med 29. apr 2020, 09:01

2020-04-29T09:01:43Z

Lonevenderby med 29. apr 2020, 08:53

2020-04-29T08:53:02Z

Lonevenderby med 29. apr 2020, 08:23

2020-04-29T08:23:26Z

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 {{Kommunearkiv}}
-[[Kategori: Alle artikler]]
+[[Kategori: Alle Artikler]]
 [[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
 [[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
 [[kategori:Besættelsen]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Alsangb23439.jpg|350px|thumb|right|Alsangstævne i Tårs 1941. Stående ses Ewald Christensen, som var præst i Tårs 1937-1953. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3317972 B23439].]]
-[[Fil:Johannes kragh.jpg|320px|thumb|right|Johannes Kragh, 1945. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring B51085]]
+[[Fil:Johannes kragh.jpg|320px|thumb|right|Johannes Kragh, 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3299412 B51085]]]
 Den [[Hirtshals 9. april 1945|9. april 1940]] blev Danmark besat af Tyskland. Kun enkelte steder blev der ydet modstand. Regeringen valgte under protest at standse kamphandlingerne.
 Men snart begyndte vreden over besættelsen at vise sig. Allerede i 1940 samledes nordjyder i de såkaldte alsangsstævner for på den måde at protestere i det stille mod tyskernes tilstedeværelse.

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 I [[Hjørring Købstad|Hjørring]] blev det første stævne afholdt d. 1. september 1940. I 1941 begyndte man desuden at fremstille og uddele illegale blade. De illegale blade blev trykt på ejendommen ''Lille Beith'' på [[Hjørring, Aalborgvej |Aalborgvej]].
-I løbet af 1942 opstod de første modstandsgrupper. Churchill-klubben i Aalborg var en af dem. Den bestod af en gruppe gymnasieelever, som stjal våben fra tyskerne og satte ild på godsvogne og lastbiler. Snart opstod der flere grupper i Vendsyssel som udførte sabotage, modtog våben og sprængstoffer via nedkastninger fra fly og sendte flygtninge til Sverige. Johannes Kragh, også kaldet Store Johannes, skriver således om modstandsbevægelsen i Hjørring: ''En forårsaften i 1942 var vi tre, der startede modstandsbevægelsen i Hjørring: Urmager Kaj Jensen, Johannes Juhl og jeg i mit hjem på Frilandsvej 3 i Hjørring. Johs Juhl blev ansat i min forretning for at have frihed til at indsamle oplysninger. Han skaffede os det første parti dynamit og få dage senere standsede vi Mælkekondenserings Fabrikken i Hjørring, hvis hele produktion gik til den tyske Værnemagt. En sen aften skaffede vi os vej ind i fabrikken, og anbragte en sprængladning på dampkedlen. En tidsblyant skulle få den til at gå af efter 30 minutters forløb, men vi tænkte ikke på, at varmen fra kedlen fik syren i tidsblyanten til at virke langt kraftigere end planlagt, og medens vi lagde den næste sprængladning i den store dynamo, skete eksplosionen over vore hoveder.''
+I løbet af 1942 opstod de første modstandsgrupper. [https://da.wikipedia.org/wiki/Churchill-klubben Churchill-klubben] i Aalborg var en af dem. Den bestod af en gruppe gymnasieelever, som stjal våben fra tyskerne og satte ild på godsvogne og lastbiler. Snart opstod der flere grupper i Vendsyssel som udførte sabotage, modtog våben og sprængstoffer via nedkastninger fra fly og sendte flygtninge til Sverige. Johannes Kragh, også kaldet Store Johannes, skriver således om modstandsbevægelsen i Hjørring: ''En forårsaften i 1942 var vi tre, der startede modstandsbevægelsen i Hjørring: Urmager Kaj Jensen, Johannes Juhl og jeg i mit hjem på Frilandsvej 3 i Hjørring. Johs Juhl blev ansat i min forretning for at have frihed til at indsamle oplysninger. Han skaffede os det første parti dynamit og få dage senere standsede vi Mælkekondenserings Fabrikken i Hjørring, hvis hele produktion gik til den tyske Værnemagt. En sen aften skaffede vi os vej ind i fabrikken, og anbragte en sprængladning på dampkedlen. En tidsblyant skulle få den til at gå af efter 30 minutters forløb, men vi tænkte ikke på, at varmen fra kedlen fik syren i tidsblyanten til at virke langt kraftigere end planlagt, og medens vi lagde den næste sprængladning i den store dynamo, skete eksplosionen over vore hoveder.''
 Mange modstandsfolk ofrede deres liv i kampen for [[Hjørring frit 4. maj 1945|Danmarks befrielse]]. De blev enten dræbt i kamp, henrettet eller bukkede under i de tyske koncentrationslejre. Blandt dem der mistede livet, var modstandsfolkene Knud Thomsen, Oluf Pedersen og Robert Mellerup Jensen, der var medlemmerne af Stokholm-gruppen, der skjulte sig rundt omkring på gårdene ved Lendum. I dagene omkring [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]] blev de passet op af en tysk patrulje, ved krydset Skærumvej/Bolejevej og det endte i ildkamp. I Lendum er der rejst en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4013/sag-om-mindesten-i-lendum-1963.pdf mindesten] over de tre faldne modstandsfolk. Der er ligeledes rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten i Sct. Knuds Kilde]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] for at ære modstandsbevægelsen.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 I løbet af 1942 opstod de første modstandsgrupper. Churchill-klubben i Aalborg var en af dem. Den bestod af en gruppe gymnasieelever, som stjal våben fra tyskerne og satte ild på godsvogne og lastbiler. Snart opstod der flere grupper i Vendsyssel som udførte sabotage, modtog våben og sprængstoffer via nedkastninger fra fly og sendte flygtninge til Sverige. Johannes Kragh, også kaldet Store Johannes, skriver således om modstandsbevægelsen i Hjørring: ''En forårsaften i 1942 var vi tre, der startede modstandsbevægelsen i Hjørring: Urmager Kaj Jensen, Johannes Juhl og jeg i mit hjem på Frilandsvej 3 i Hjørring. Johs Juhl blev ansat i min forretning for at have frihed til at indsamle oplysninger. Han skaffede os det første parti dynamit og få dage senere standsede vi Mælkekondenserings Fabrikken i Hjørring, hvis hele produktion gik til den tyske Værnemagt. En sen aften skaffede vi os vej ind i fabrikken, og anbragte en sprængladning på dampkedlen. En tidsblyant skulle få den til at gå af efter 30 minutters forløb, men vi tænkte ikke på, at varmen fra kedlen fik syren i tidsblyanten til at virke langt kraftigere end planlagt, og medens vi lagde den næste sprængladning i den store dynamo, skete eksplosionen over vore hoveder.''
-Mange modstandsfolk ofrede deres liv i kampen for [[Hjørring frit 4. maj 1945|Danmarks befrielse]]. De blev enten dræbt i kamp, henrettet eller bukkede under i de tyske koncentrationslejre. Blandt dem der mistede livet, var modstandsfolkene Knud Thomsen, Oluf Pedersen og Robert Mellerup Jensen, der var medlemmerne af Stokholm-gruppen, der skjulte sig rundt omkring på gårdene ved Lendum. I dagene omkring Befrielsen blev de passet op af en tysk patrulje, ved krydset Skærumvej/Bolejevej og det endte i ildkamp. I Lendum er der rejst en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4013/sag-om-mindesten-i-lendum-1963.pdf mindesten] over de tre faldne modstandsfolk. Der er ligeledes rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten i Sct. Knuds Kilde]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] for at ære modstandsbevægelsen.
+Mange modstandsfolk ofrede deres liv i kampen for [[Hjørring frit 4. maj 1945|Danmarks befrielse]]. De blev enten dræbt i kamp, henrettet eller bukkede under i de tyske koncentrationslejre. Blandt dem der mistede livet, var modstandsfolkene Knud Thomsen, Oluf Pedersen og Robert Mellerup Jensen, der var medlemmerne af Stokholm-gruppen, der skjulte sig rundt omkring på gårdene ved Lendum. I dagene omkring [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]] blev de passet op af en tysk patrulje, ved krydset Skærumvej/Bolejevej og det endte i ildkamp. I Lendum er der rejst en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4013/sag-om-mindesten-i-lendum-1963.pdf mindesten] over de tre faldne modstandsfolk. Der er ligeledes rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten i Sct. Knuds Kilde]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] for at ære modstandsbevægelsen.
 '''Kilder:'''

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Men snart begyndte vreden over besættelsen at vise sig. Allerede i 1940 samledes nordjyder i de såkaldte alsangsstævner for på den måde at protestere i det stille mod tyskernes tilstedeværelse.
-I Hjørring blev det første stævne afholdt d. 1. september 1940. I 1941 begyndte man desuden at fremstille og uddele illegale blade. De illegale blade blev trykt på ejendommen ''Lille Beith'' på [[Hjørring, Aalborgvej |Aalborgvej]].
+I [[Hjørring Købstad|Hjørring]] blev det første stævne afholdt d. 1. september 1940. I 1941 begyndte man desuden at fremstille og uddele illegale blade. De illegale blade blev trykt på ejendommen ''Lille Beith'' på [[Hjørring, Aalborgvej |Aalborgvej]].
 I løbet af 1942 opstod de første modstandsgrupper. Churchill-klubben i Aalborg var en af dem. Den bestod af en gruppe gymnasieelever, som stjal våben fra tyskerne og satte ild på godsvogne og lastbiler. Snart opstod der flere grupper i Vendsyssel som udførte sabotage, modtog våben og sprængstoffer via nedkastninger fra fly og sendte flygtninge til Sverige. Johannes Kragh, også kaldet Store Johannes, skriver således om modstandsbevægelsen i Hjørring: ''En forårsaften i 1942 var vi tre, der startede modstandsbevægelsen i Hjørring: Urmager Kaj Jensen, Johannes Juhl og jeg i mit hjem på Frilandsvej 3 i Hjørring. Johs Juhl blev ansat i min forretning for at have frihed til at indsamle oplysninger. Han skaffede os det første parti dynamit og få dage senere standsede vi Mælkekondenserings Fabrikken i Hjørring, hvis hele produktion gik til den tyske Værnemagt. En sen aften skaffede vi os vej ind i fabrikken, og anbragte en sprængladning på dampkedlen. En tidsblyant skulle få den til at gå af efter 30 minutters forløb, men vi tænkte ikke på, at varmen fra kedlen fik syren i tidsblyanten til at virke langt kraftigere end planlagt, og medens vi lagde den næste sprængladning i den store dynamo, skete eksplosionen over vore hoveder.''

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 I Hjørring blev det første stævne afholdt d. 1. september 1940. I 1941 begyndte man desuden at fremstille og uddele illegale blade. De illegale blade blev trykt på ejendommen ''Lille Beith'' på [[Hjørring, Aalborgvej |Aalborgvej]].
-I løbet af 1942 opstod de første modstandsgrupper. Churchill-klubben i Aalborg var en af dem. Den bestod af en gruppe gymnasieelever, som stjal våben fra tyskerne og satte ild på godsvogne og lastbiler. Snart opstod der flere grupper i Vendsyssel som udførte sabotage, modtog våben og sprængstoffer via nedkastninger fra fly og sendte flygtninge til Sverige. Johannes Kragh, også kaldet Store Johannes, skriver således om modstandsbevægelsen i Hjørring: En forårsaften i 1942 var vi tre, der startede modstandsbevægelsen i Hjørring: Urmager Kaj Jensen, Johannes Juhl og jeg i mit hjem på Frilandsvej 3 i Hjørring. Johs Juhl blev ansat i min forretning for at have frihed til at indsamle oplysninger. Han skaffede os det første parti dynamit og få dage senere standsede vi Mælkekondenserings Fabrikken i Hjørring, hvis heleproduktion gik til den tyske Værnemagt.
+I løbet af 1942 opstod de første modstandsgrupper. Churchill-klubben i Aalborg var en af dem. Den bestod af en gruppe gymnasieelever, som stjal våben fra tyskerne og satte ild på godsvogne og lastbiler. Snart opstod der flere grupper i Vendsyssel som udførte sabotage, modtog våben og sprængstoffer via nedkastninger fra fly og sendte flygtninge til Sverige. Johannes Kragh, også kaldet Store Johannes, skriver således om modstandsbevægelsen i Hjørring: ''En forårsaften i 1942 var vi tre, der startede modstandsbevægelsen i Hjørring: Urmager Kaj Jensen, Johannes Juhl og jeg i mit hjem på Frilandsvej 3 i Hjørring. Johs Juhl blev ansat i min forretning for at have frihed til at indsamle oplysninger. Han skaffede os det første parti dynamit og få dage senere standsede vi Mælkekondenserings Fabrikken i Hjørring, hvis hele produktion gik til den tyske Værnemagt. En sen aften skaffede vi os vej ind i fabrikken, og anbragte en sprængladning på dampkedlen. En tidsblyant skulle få den til at gå af efter 30 minutters forløb, men vi tænkte ikke på, at varmen fra kedlen fik syren i tidsblyanten til at virke langt kraftigere end planlagt, og medens vi lagde den næste sprængladning i den store dynamo, skete eksplosionen over vore hoveder.''
 Mange modstandsfolk ofrede deres liv i kampen for Danmarks befrielse. De blev enten dræbt i kamp, henrettet eller bukkede under i de tyske koncentrationslejre.