Legestuer med lir - Versionshistorie

Jesper Helbo med 25. apr 2022, 10:02

2022-04-25T10:02:10Z

Lonevenderby med 7. jan 2020, 10:13

2020-01-07T10:13:49Z

131.165.106.2 med 7. dec 2017, 13:18

2017-12-07T13:18:51Z

Lonevenderby med 6. dec 2017, 08:12

2017-12-06T08:12:04Z

Lonevenderby med 6. dec 2017, 08:10

2017-12-06T08:10:32Z

Lonevenderby med 6. dec 2017, 08:09

2017-12-06T08:09:58Z

Lonevenderby med 6. dec 2017, 07:56

2017-12-06T07:56:41Z

Lonevenderby med 6. dec 2017, 07:55

2017-12-06T07:55:58Z

Lonevenderby med 6. dec 2017, 07:55

2017-12-06T07:55:39Z

Lonevenderby med 6. dec 2017, 07:54

2017-12-06T07:54:36Z

←Ældre version		Versionen fra 25. apr 2022, 10:02
Linje 20:		Linje 20:
	'''Historier fra fortid og nutid nr. 26, december 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''		'''Historier fra fortid og nutid nr. 26, december 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

−	~~<fblike/>~~

	{{Kommunearkiv}}		{{Kommunearkiv}}

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 '''Kilder:'''
-Hjørring Kommunearkiv: Bindslev Sognekommune, Sognerådets protokol 1843
+Hjørring Kommunearkiv: Bindslev Sognekommune, [https://arkiv.dk/pdfviewer/viewpdf?originalId=2f73222a2ce94a239ef52f07259bef47&fromArkibas=true Sognerådets protokol 1843]
 https://videnskab.dk/kultur-samfund/julelege-var-en-synd

←Ældre version		Versionen fra 7. dec 2017, 13:18
Linje 7:		Linje 7:


−	Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der havde frække undertoner, som fx ''at trille julekage'' hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Specielt præsterne brød sig ikke om julelegene, da der ~~til festerne~~ var tradition for, at ungdommen gjorde grin med de kirkelige handlinger ved fx at imitere den lokale præst og udføre fx "falske vielsesritualer".	+	Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der havde frække undertoner, som fx ''at trille julekage'' hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Specielt præsterne brød sig ikke om julelegene, da der var tradition for, at ungdommen gjorde grin med de kirkelige handlinger ved fx at imitere den lokale præst og udføre eksempelvis "falske vielsesritualer".

	Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.		Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.

←Ældre version		Versionen fra 6. dec 2017, 08:12
Linje 7:		Linje 7:


−	Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der havde frække undertoner, som fx at trille julekage hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Specielt præsterne brød sig ikke om julelegene, da der til festerne var tradition for, at ungdommen gjorde grin med de kirkelige handlinger ved fx at imitere den lokale præst og udføre fx "falske vielsesritualer".	+	Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der havde frække undertoner, som fx ''at trille julekage'' hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Specielt præsterne brød sig ikke om julelegene, da der til festerne var tradition for, at ungdommen gjorde grin med de kirkelige handlinger ved fx at imitere den lokale præst og udføre fx "falske vielsesritualer".

	Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.		Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der havde frække undertoner, som fx at trille julekage hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Specielt præsterne brød sig ikke om julelegene, da der til festerne var tradition for, at ungdommen gjorde grin med de kirkelige handlinger ved fx at imitere den lokale præst og udføre fx "falske vielsesritualer".
 Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.
@@ Linje 17: / Linje 18: @@
 https://videnskab.dk/kultur-samfund/julelege-var-en-synd
 '''Historier fra fortid og nutid nr. 26, december 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

←Ældre version		Versionen fra 6. dec 2017, 08:09
Linje 7:		Linje 7:


−	Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der ~~ofte latterliggjorde præsterne eller~~ havde frække undertoner, som fx at trille julekage hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.	+	Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der havde frække undertoner, som fx at trille julekage hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Specielt præsterne brød sig ikke om julelegene, da der til festerne var tradition for, at ungdommen gjorde grin med de kirkelige handlinger ved fx at imitere den lokale præst og udføre fx "falske vielsesritualer".
		+	Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 {{#ev:youtube|PAhdue_kDsc|400|right|Trille julekage - julelege (Fra Nationalmuseet DKs [https://www.youtube.com/channel/UCZKCPut9Chv_Py_fqBYaz8A Youtube-kanal)]}}
 På et møde d. 10. januar år 1843 besluttede sognerådet i Bindslev, at afholdelse af legestuer skulle begrænses, da de var skadelige for både sædelighed og moralitet.  I mødereferatet findes blandt andet denne spøjse sætning:
 ”''Da det var Medlemmerne bekjendt, at det gik meget i Svang at holde Legestuer heri Sognet besluttede Man desangaaende at tilskrive Sognefogden, for at faae Grænser sat for dette Misbrug, som ved Overdrivelse virker i høi Grad skadeligt paa Sædelighed og Moralitet''”.
 Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der ofte latterliggjorde præsterne eller havde frække undertoner, som fx at trille julekage hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.
@@ Linje 12: / Linje 14: @@
 Hjørring Kommunearkiv: Bindslev Sognekommune, Sognerådets protokol 1843
 https://videnskab.dk/kultur-samfund/julelege-var-en-synd
 '''Historier fra fortid og nutid nr. 26, december 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Bindslev.jpg|400px|thumbnail|right|Uddrag af Bindslev Sogneråds forhandlingsprotokol d. 10. januar 1843. Kilde: Hjørring Kommunearkiv]]
+[[Fil:Bindslev.jpg|400px|thumbnail|right|Uddrag af Bindslev Sogneråds forhandlingsprotokol d. 10. januar 1843. Kilde: [[Hjørring Kommunearkiv]]]]
 {{#ev:youtube|PAhdue_kDsc|400|right|Trille julekage - julelege (Fra Nationalmuseet DKs [https://www.youtube.com/channel/UCZKCPut9Chv_Py_fqBYaz8A Youtube-kanal)]}}
-På et møde d. 10. januar år 1843 besluttede sognerådet i Bindslev, at afholdelse af legestuer skulle begrænses, da de var skadelige for både sædelighed og moralitet.  I mødereferatet findes blandt andet denne spøjse sætning: ”''Da det var Medlemmerne bekjendt, at det gik meget i Svang at holde Legestuer heri Sognet besluttede Man desangaaende at tilskrive Sognefogden, for at faae Grænser sat for dette Misbrug, som ved Overdrivelse virker i høi Grad skadeligt paa Sædelighed og Moralitet''”. Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der ofte latterliggjorde præsterne eller havde frække undertoner, som fx at trille julekage hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.
+På et møde d. 10. januar år 1843 besluttede sognerådet i Bindslev, at afholdelse af legestuer skulle begrænses, da de var skadelige for både sædelighed og moralitet.  I mødereferatet findes blandt andet denne spøjse sætning:
 '''Kilder:'''

←Ældre version		Versionen fra 6. dec 2017, 07:54
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Bindslev.jpg\|400px\|thumbnail\|right\|Uddrag af Bindslev Sogneråds forhandlingsprotokol d. 10. januar 1843. Kilde: Hjørring Kommunearkiv]]
	{{#ev:youtube\|PAhdue_kDsc\|400\|right\|Trille julekage - julelege (Fra Nationalmuseet DKs [https://www.youtube.com/channel/UCZKCPut9Chv_Py_fqBYaz8A Youtube-kanal)]}}		{{#ev:youtube\|PAhdue_kDsc\|400\|right\|Trille julekage - julelege (Fra Nationalmuseet DKs [https://www.youtube.com/channel/UCZKCPut9Chv_Py_fqBYaz8A Youtube-kanal)]}}
	På et møde d. 10. januar år 1843 besluttede sognerådet i Bindslev, at afholdelse af legestuer skulle begrænses, da de var skadelige for både sædelighed og moralitet. I mødereferatet findes blandt andet denne spøjse sætning: ”''Da det var Medlemmerne bekjendt, at det gik meget i Svang at holde Legestuer heri Sognet besluttede Man desangaaende at tilskrive Sognefogden, for at faae Grænser sat for dette Misbrug, som ved Overdrivelse virker i høi Grad skadeligt paa Sædelighed og Moralitet''”. Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der ofte latterliggjorde præsterne eller havde frække undertoner, som fx at trille julekage hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.		På et møde d. 10. januar år 1843 besluttede sognerådet i Bindslev, at afholdelse af legestuer skulle begrænses, da de var skadelige for både sædelighed og moralitet. I mødereferatet findes blandt andet denne spøjse sætning: ”''Da det var Medlemmerne bekjendt, at det gik meget i Svang at holde Legestuer heri Sognet besluttede Man desangaaende at tilskrive Sognefogden, for at faae Grænser sat for dette Misbrug, som ved Overdrivelse virker i høi Grad skadeligt paa Sædelighed og Moralitet''”. Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der ofte latterliggjorde præsterne eller havde frække undertoner, som fx at trille julekage hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.