Kommunesammenlægningen i Hjørring 2007 - Versionshistorie

Jesper Helbo med 5. nov 2021, 10:42

2021-11-05T10:42:06Z

Lonevenderby med 18. jan 2017, 07:34

2017-01-18T07:34:04Z

Lonevenderby med 18. jan 2017, 07:31

2017-01-18T07:31:48Z

Lonevenderby med 18. jan 2017, 07:31

2017-01-18T07:31:16Z

Lonevenderby med 18. jan 2017, 07:30

2017-01-18T07:30:19Z

131.165.106.2 med 18. jan 2017, 07:28

2017-01-18T07:28:37Z

131.165.106.2 med 18. jan 2017, 07:27

2017-01-18T07:27:35Z

Lonevenderby med 17. jan 2017, 13:00

2017-01-17T13:00:11Z

Lonevenderby med 17. jan 2017, 12:59

2017-01-17T12:59:46Z

Lonevenderby med 17. jan 2017, 12:59

2017-01-17T12:59:04Z

←Ældre version		Versionen fra 5. nov 2021, 10:42
Linje 23:		Linje 23:

	'''Historier fra fortid og nutid nr. 20, januar 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''		'''Historier fra fortid og nutid nr. 20, januar 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
−
−	~~<fblike/>~~

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Byråd2010.JPG|400px|thumbnail|right|Første valg efter strukturreformens gennemførelse ved
-årsskiftet 2006/07 var i 2009, hvor Lokallistens Knud Størup, Venstres Susanne Sander og socialdemokraten Arne Boelt kæmpede om posten som borgmester. Arne Boelt fra Sindal løb af med sejren og har siddet på borgmesterposten lige siden. Billedet her er fra Hjørring Byråds konstituerende møde d. 01-12- 2009 i byrådssalen på [[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]] på Torvet.Fotograf: Carl-Herman Hansen.]]
+årsskiftet 2006/07 var i 2009, hvor Lokallistens Knud Størup, Venstres Susanne Sander og socialdemokraten Arne Boelt kæmpede om posten som borgmester. Arne Boelt fra Sindal løb af med sejren og har siddet på borgmesterposten lige siden. Billedet her er fra Hjørring Byråds konstituerende møde d. 01-12- 2009 i byrådssalen på [[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]] på [[Torvet, Hjørring|Torvet]].Fotograf: Carl-Herman Hansen.]]
-[[Fil:Rådhus.jpg|400px|thumbnail|right|Det nye rådhus i Hjørring med den karakteristiske runde byrådssal på førstesalen. Set fra Springvandspladsen.]][[Fil:Lynvejledning.jpg|400px|thumbnail|right|Titlen på denne pjece fra Kommunernes Landsforening illustrerer en af de grundlæggende forskelle, der var på kommunesammenlægningen i 1970 og den i 2007. Sidstnævnte blev nemlig gennemført væsentligt hurtigere end den i 1970.]]
+[[Fil:Rådhus.jpg|400px|thumbnail|right|Det nye rådhus i Hjørring med den karakteristiske runde byrådssal på førstesalen. Set fra [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]].]][[Fil:Lynvejledning.jpg|400px|thumbnail|right|Titlen på denne pjece fra Kommunernes Landsforening illustrerer en af de grundlæggende forskelle, der var på kommunesammenlægningen i 1970 og den i 2007. Sidstnævnte blev nemlig gennemført væsentligt hurtigere end den i 1970.]]
 Ved folketingets åbning i 2002 annoncerede statsminister [https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Fogh_Rasmussen Anders Fogh Rasmussen] nedsættelsen af en [https://da.wikipedia.org/wiki/Strukturkommissionen strukturkommission], der skulle se på: ''”om det eksisterende system nu også lever op til vor tids krav til et moderne velfærdssamfund.”'' D. 24. juni 2004 indgik regeringspartierne Venstre og Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti en aftale om en ny strukturreform, der havde som formål at sikre kommunernes bæredygtighed og give kommunerne hovedansvaret for langt de fleste velfærdsopgaver. Dette skulle gennemføres ved at danne større kommuner med et befolkningsgrundlag på minimum 30.000 indbyggere. Ifølge regeringens udspil ''”Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren”'' var målene med strukturreformen bl.a.: ''”De centrale velfærdsopgaver skal løses så tæt på borgerne som muligt, så man lokalt kan gøre en forskel. Det er selve fundamentet for et levende nærdemokrati”''. De opgaver, som kommunerne skulle overtage, var bl.a. miljøgodkendelser, en stor del af de specialiserede opgaver på socialområdet, samt de nye jobcentre, der skulle samle beskæftigelsesindsatsen.
@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 I efteråret 2005 løb det første gang til byrådet i Ny Hjørring Kommune, som skulle tiltræde d. 1. januar 2006, af stablen. Da sammenlægningen først skulle træde i kraft d. 1. januar 2007, fungerede det nyvalgte byråd i dets første leveår som sammenlægningsudvalg for den nye kommune. Selve valget blev en rigtig gyser, hvor Knud Størup fra [[Lokallisten]], Per Harfeld fra Venstre og Finn Olesen fra Socialdemokratiet alle kæmpede om borgmesterposten. Med ni mandater stod Lokallisten til at blive valgets vindere, men Socialdemokratiet indgik en aftale med Venstre, Konservative og Radikale, der sikrede Finn Olesen borgmesterposten.
-I tiden umiddelbart efter dannelsen af Ny Hjørring Kommune blev der lagt stor vægt på at bevare en decentral struktur, hvor fx borgerservicecentre og dele af forvaltningerne blev bibeholdt på de gamle rådhuse i Hirtshals, Løkken-Vrå og Sindal Kommune. Navnet Ny Hjørring Kommune var ligeledes en markering af, at oplandskommunerne ikke blot skulle inkorporeres i Hjørring Kommune. Med Hjørring by som naturligt centrum i kommunen er ordet ''Ny'' med tiden dog forsvundet fra kommunens navn, og i 2010 indledtes arbejdet med at samle kommunens forvaltninger i Hjørring. Et arbejde der sluttede i 2013 med indvielsen af et nyt rådhus i Hjørring. Formålet med en samling af administrationen var blandt andet at optimere arbejdsgangene i form af mindre kørsel, mere samarbejde mellem forvaltningerne og bedre arbejdsmiljø for personalet. For at bevare borgernes mulighed for forholdsvis let at kunne modtage personlig betjening fra kommunen blev de decentrale borgerservicecentre i Hirtshals, Sindal og Vrå dog bevaret.
+I tiden umiddelbart efter dannelsen af Ny Hjørring Kommune blev der lagt stor vægt på at bevare en decentral struktur, hvor fx borgerservicecentre og dele af forvaltningerne blev bibeholdt på de gamle [[Hirtshals rådhus|rådhuse i Hirtshals]], Løkken-Vrå og Sindal Kommune. Navnet Ny Hjørring Kommune var ligeledes en markering af, at oplandskommunerne ikke blot skulle inkorporeres i Hjørring Kommune. Med [[Hjørring Købstad|Hjørring by]] som naturligt centrum i kommunen er ordet ''Ny'' med tiden dog forsvundet fra kommunens navn, og i 2010 indledtes arbejdet med at samle kommunens forvaltninger i Hjørring. Et arbejde der sluttede i 2013 med indvielsen af et nyt rådhus i Hjørring. Formålet med en samling af administrationen var blandt andet at optimere arbejdsgangene i form af mindre kørsel, mere samarbejde mellem forvaltningerne og bedre arbejdsmiljø for personalet. For at bevare borgernes mulighed for forholdsvis let at kunne modtage personlig betjening fra kommunen blev de decentrale borgerservicecentre i Hirtshals, Sindal og Vrå dog bevaret.
 En af bevæggrundene til strukturreformen var som nævnt stordriftsfordelene i en stor kommune. I store kommuner har politikerne generelt set større armslængde til de konkrete sager, hvilket kan gøre det lettere at træffe de svære beslutninger om fx skolelukninger. Herudover er der en tendens til, at den offentlige forvaltning bliver mere og mere kompleks og specialiseret, og her kan en større administrativ enhed være fordelagtig. Et eksempel herpå er digitaliseringsområdet, hvor Hjørring Kommune er godt med i forhold til de nye udfordringer, som dette område skaber. Eksempelvis vandt Hjørring Kommune hele to ud af tre mulige digitaliseringspriser i 2016.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Byråd2010.JPG|400px|thumbnail|right|Første valg efter strukturreformens gennemførelse ved
-årsskiftet 2006/07 var i 2009, hvor Lokallistens Knud Størup, Venstres Susanne Sander og socialdemokraten Arne Boelt kæmpede om posten som borgmester. Arne Boelt fra Sindal løb af med sejren og har siddet på borgmesterposten lige siden. Billedet her er fra Hjørring Byråds konstituerende møde d. 01-12- 2009 i byrådssalen på [[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]] på Torvet.Fotograf: Carl-Herman Hansen.]][[Fil:Lynvejledning.jpg|400px|thumbnail|right|Titlen på denne pjece fra Kommunernes Landsforening illustrerer en af de grundlæggende forskelle, der var på kommunesammenlægningen i 1970 og den i 2007. Sidstnævnte blev nemlig gennemført væsentligt hurtigere end den i 1970.]]
+årsskiftet 2006/07 var i 2009, hvor Lokallistens Knud Størup, Venstres Susanne Sander og socialdemokraten Arne Boelt kæmpede om posten som borgmester. Arne Boelt fra Sindal løb af med sejren og har siddet på borgmesterposten lige siden. Billedet her er fra Hjørring Byråds konstituerende møde d. 01-12- 2009 i byrådssalen på [[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]] på Torvet.Fotograf: Carl-Herman Hansen.]]
-[[Fil:Rådhus.jpg|400px|thumbnail|right|Det nye rådhus i Hjørring med den karakteristiske runde byrådssal på førstesalen. Set fra Springvandspladsen.]]
+[[Fil:Rådhus.jpg|400px|thumbnail|right|Det nye rådhus i Hjørring med den karakteristiske runde byrådssal på førstesalen. Set fra Springvandspladsen.]][[Fil:Lynvejledning.jpg|400px|thumbnail|right|Titlen på denne pjece fra Kommunernes Landsforening illustrerer en af de grundlæggende forskelle, der var på kommunesammenlægningen i 1970 og den i 2007. Sidstnævnte blev nemlig gennemført væsentligt hurtigere end den i 1970.]]
 Ved folketingets åbning i 2002 annoncerede statsminister [https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Fogh_Rasmussen Anders Fogh Rasmussen] nedsættelsen af en [https://da.wikipedia.org/wiki/Strukturkommissionen strukturkommission], der skulle se på: ''”om det eksisterende system nu også lever op til vor tids krav til et moderne velfærdssamfund.”'' D. 24. juni 2004 indgik regeringspartierne Venstre og Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti en aftale om en ny strukturreform, der havde som formål at sikre kommunernes bæredygtighed og give kommunerne hovedansvaret for langt de fleste velfærdsopgaver. Dette skulle gennemføres ved at danne større kommuner med et befolkningsgrundlag på minimum 30.000 indbyggere. Ifølge regeringens udspil ''”Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren”'' var målene med strukturreformen bl.a.: ''”De centrale velfærdsopgaver skal løses så tæt på borgerne som muligt, så man lokalt kan gøre en forskel. Det er selve fundamentet for et levende nærdemokrati”''. De opgaver, som kommunerne skulle overtage, var bl.a. miljøgodkendelser, en stor del af de specialiserede opgaver på socialområdet, samt de nye jobcentre, der skulle samle beskæftigelsesindsatsen.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Byråd2010.JPG|400px|thumbnail|right|Første valg efter strukturreformens gennemførelse ved
-årsskiftet 2006/07 var i 2009, hvor Lokallistens Knud Størup, Venstres Susanne Sander og socialdemokraten Arne Boelt kæmpede om posten som borgmester. Arne Boelt fra Sindal løb af med sejren og har siddet på borgmesterposten lige siden. Billedet her er fra Hjørring Byråds konstituerende møde d. 01-12- 2009 i byrådssalen på [[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]] på Torvet.Fotograf: Carl-Herman Hansen.]]
+årsskiftet 2006/07 var i 2009, hvor Lokallistens Knud Størup, Venstres Susanne Sander og socialdemokraten Arne Boelt kæmpede om posten som borgmester. Arne Boelt fra Sindal løb af med sejren og har siddet på borgmesterposten lige siden. Billedet her er fra Hjørring Byråds konstituerende møde d. 01-12- 2009 i byrådssalen på [[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]] på Torvet.Fotograf: Carl-Herman Hansen.]][[Fil:Lynvejledning.jpg|400px|thumbnail|right|Titlen på denne pjece fra Kommunernes Landsforening illustrerer en af de grundlæggende forskelle, der var på kommunesammenlægningen i 1970 og den i 2007. Sidstnævnte blev nemlig gennemført væsentligt hurtigere end den i 1970.]]
 [[Fil:Rådhus.jpg|400px|thumbnail|right|Det nye rådhus i Hjørring med den karakteristiske runde byrådssal på førstesalen. Set fra Springvandspladsen.]]
 Ved folketingets åbning i 2002 annoncerede statsminister [https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Fogh_Rasmussen Anders Fogh Rasmussen] nedsættelsen af en [https://da.wikipedia.org/wiki/Strukturkommissionen strukturkommission], der skulle se på: ''”om det eksisterende system nu også lever op til vor tids krav til et moderne velfærdssamfund.”'' D. 24. juni 2004 indgik regeringspartierne Venstre og Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti en aftale om en ny strukturreform, der havde som formål at sikre kommunernes bæredygtighed og give kommunerne hovedansvaret for langt de fleste velfærdsopgaver. Dette skulle gennemføres ved at danne større kommuner med et befolkningsgrundlag på minimum 30.000 indbyggere. Ifølge regeringens udspil ''”Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren”'' var målene med strukturreformen bl.a.: ''”De centrale velfærdsopgaver skal løses så tæt på borgerne som muligt, så man lokalt kan gøre en forskel. Det er selve fundamentet for et levende nærdemokrati”''. De opgaver, som kommunerne skulle overtage, var bl.a. miljøgodkendelser, en stor del af de specialiserede opgaver på socialområdet, samt de nye jobcentre, der skulle samle beskæftigelsesindsatsen.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Lynvejledning.jpg|400px|thumbnail|right|Titlen på denne pjece fra Kommunernes Landsforening illustrerer en af de grundlæggende forskelle, der var på kommunesammenlægningen i 1970 og den i 2007. Sidstnævnte blev nemlig gennemført væsentligt hurtigere end den i 1970.]]
 [[Fil:Byråd2010.JPG|400px|thumbnail|right|Første valg efter strukturreformens gennemførelse ved
-årsskiftet 2006/07 var i 2009, hvor Lokallistens Knud Størup, Venstres Susanne Sander og socialdemokraten Arne Boelt kæmpede om posten som borgmester. Arne Boelt fra Sindal løb af med sejren og har siddet på borgmesterposten lige siden. Billedet her er fra Hjørring Byråds konstituerende møde d. 01-12- 2009 i byrådssalen på det gamle rådhus på Torvet.Fotograf: Carl-Herman Hansen.]]
+årsskiftet 2006/07 var i 2009, hvor Lokallistens Knud Størup, Venstres Susanne Sander og socialdemokraten Arne Boelt kæmpede om posten som borgmester. Arne Boelt fra Sindal løb af med sejren og har siddet på borgmesterposten lige siden. Billedet her er fra Hjørring Byråds konstituerende møde d. 01-12- 2009 i byrådssalen på [[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]] på Torvet.Fotograf: Carl-Herman Hansen.]]
 [[Fil:Rådhus.jpg|400px|thumbnail|right|Det nye rådhus i Hjørring med den karakteristiske runde byrådssal på førstesalen. Set fra Springvandspladsen.]]
 Ved folketingets åbning i 2002 annoncerede statsminister [https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Fogh_Rasmussen Anders Fogh Rasmussen] nedsættelsen af en [https://da.wikipedia.org/wiki/Strukturkommissionen strukturkommission], der skulle se på: ''”om det eksisterende system nu også lever op til vor tids krav til et moderne velfærdssamfund.”'' D. 24. juni 2004 indgik regeringspartierne Venstre og Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti en aftale om en ny strukturreform, der havde som formål at sikre kommunernes bæredygtighed og give kommunerne hovedansvaret for langt de fleste velfærdsopgaver. Dette skulle gennemføres ved at danne større kommuner med et befolkningsgrundlag på minimum 30.000 indbyggere. Ifølge regeringens udspil ''”Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren”'' var målene med strukturreformen bl.a.: ''”De centrale velfærdsopgaver skal løses så tæt på borgerne som muligt, så man lokalt kan gøre en forskel. Det er selve fundamentet for et levende nærdemokrati”''. De opgaver, som kommunerne skulle overtage, var bl.a. miljøgodkendelser, en stor del af de specialiserede opgaver på socialområdet, samt de nye jobcentre, der skulle samle beskæftigelsesindsatsen.

←Ældre version		Versionen fra 17. jan 2017, 13:00
Linje 26:		Linje 26:

	<fblike/>		<fblike/>
		+

	{{Kommunearkiv}}		{{Kommunearkiv}}

←Ældre version		Versionen fra 17. jan 2017, 12:59
Linje 18:		Linje 18:

	Hvorvidt strukturreformen samlet set har medført større bæredygtighed og en højere grad af lokalt demokrati er et vanskeligt spørgsmål at svare på, og svaret vil variere alt afhængigt af, hvilke parametre, der måles på. Den nyeste forskning peger dog i retning af, at de økonomiske gevinster har været mindre end forventet, samtidig med at borgernes tillid til demokratiet er dalet en smule i kølvandet på strukturreformen.		Hvorvidt strukturreformen samlet set har medført større bæredygtighed og en højere grad af lokalt demokrati er et vanskeligt spørgsmål at svare på, og svaret vil variere alt afhængigt af, hvilke parametre, der måles på. Den nyeste forskning peger dog i retning af, at de økonomiske gevinster har været mindre end forventet, samtidig med at borgernes tillid til demokratiet er dalet en smule i kølvandet på strukturreformen.
		+

	Kilde: Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/3157028 Æ15035] Drøftelser vedr. større kommuner		Kilde: Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/3157028 Æ15035] Drøftelser vedr. større kommuner