Kirsten Marie Christensen (1860-1935) - Versionshistorie

LoneV med 5. mar 2021, 09:27

2021-03-05T09:27:48Z

Lonevenderby med 14. sep 2015, 12:05

2015-09-14T12:05:18Z

Lonevenderby med 14. sep 2015, 11:51

2015-09-14T11:51:24Z

Lonevenderby med 14. sep 2015, 11:49

2015-09-14T11:49:56Z

Jesper Helbo med 4. sep 2015, 11:17

2015-09-04T11:17:12Z

Jesper Helbo med 18. jun 2015, 11:22

2015-06-18T11:22:44Z

131.165.106.2 med 17. jun 2015, 07:13

2015-06-17T07:13:37Z

131.165.106.2 med 17. jun 2015, 07:11

2015-06-17T07:11:16Z

Lonevenderby med 12. jun 2015, 10:05

2015-06-12T10:05:59Z

Jesper Helbo med 12. jun 2015, 09:35

2015-06-12T09:35:55Z

@@ Linje 34: / Linje 34: @@
 | Ægtefælle1 = | Ægtefælle2 = | Ægtefælle3 = | Børn = | Bopæl = | }}
-Samtidig med at folketingsvalget lurer lige om
+I 1915 fik både kvinder og tjenestefolk adgang til at stemme
 og blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagen Rigsdagen] og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen.
@@ Linje 49: / Linje 48: @@
 undervisningsminister.
 Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme
@@ Linje 57: / Linje 55: @@
 [[Dansk Kvindesamfund, Hjørring|Dansk Kvindesamfund]], hvor hun var medlem af Hjørringkredsen i perioden
 -1917.
 I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for

@@ Linje 69: / Linje 69: @@
 '''Kilder:'''
-Hjørring Kommunearkiv: Protokol for valgene af valgmænd i Hjørrings 3. kreds til at deltage i valg til landstingsmænd 1852-1918.
+Hjørring Kommunearkiv: [http://arkiv.dk/vis/3141476 Protokol for valgene af valgmænd i Hjørrings 3. kreds til at deltage i valg til landstingsmænd 1852-1918].
 Hjørring Kommunearkiv: [http://arkiv.dk/vis/3139946 Valgprotokol for Sct. Hans - Sct. Olai sognekommune 1897-1950]

@@ Linje 71: / Linje 71: @@
 Hjørring Kommunearkiv: Protokol for valgene af valgmænd i Hjørrings 3. kreds til at deltage i valg til landstingsmænd 1852-1918.
-Hjørring Kommunearkiv: Valgprotokol for Sct. Hans - Sct. Olai sognekommune 1897-1950
+Hjørring Kommunearkiv: [http://arkiv.dk/vis/3139946 Valgprotokol for Sct. Hans - Sct. Olai sognekommune 1897-1950]
 Andersen, Nina: Kvinder paa Tinge i: Kvinden i Danmark, 1942

@@ Linje 77: / Linje 77: @@
 [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/612/origin/170/query/marie%20christensen/ Dansk kvindebiografisk leksikon]
 Historier fra fortid og nutid nr. 5, juni 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]
 {{Kommunearkiv}}

←Ældre version		Versionen fra 4. sep 2015, 11:17
Linje 83:		Linje 83:
	[[Kategori: Politikere\|Christensen, Kirsten Marie]]		[[Kategori: Politikere\|Christensen, Kirsten Marie]]
	[[Kategori: Historier fra fortid og nutid\|C]]		[[Kategori: Historier fra fortid og nutid\|C]]
		+	[[Kategori: Alle Artikler\|C]]

@@ Linje 82: / Linje 82: @@
 [[Kategori: Personer|Christensen, Kirsten Marie]]
 [[Kategori: Politikere|Christensen, Kirsten Marie]]
-[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
+[[Kategori: Historier fra fortid og nutid|C]]

@@ Linje 39: / Linje 39: @@
 Ved det næstkommende valg i 1918 var Marie Christensen fra [[Hjørring Købstad|Hjørring]] en af de 9 kvinder,
-for hvem det lykkedes at blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Landstinget Landstinget]. Marie Christensen som var født i Paabøl i
+for hvem det lykkedes at blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Landstinget Landstinget]. Marie Christensen, som var født i Paabøl i
-flyttede til Hjørring i 1902, hvor hun virkede som lærerinde i Bagterp. På
+, flyttede til Hjørring i 1902, hvor hun virkede som lærerinde i Bagterp. På
 dette tidspunkt var politisk aktive kvinder noget af et særsyn, men Marie
 Christensen trodsede tidens normer og i 1905 blev hun valgt som medlem af

@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 Samtidig med at folketingsvalget lurer lige om
-hjørnet, fejrede vi d. 5. juni 100-året for den vigtigste ændring af grundloven nogensinde. I 1915 fik nemlig både kvinder og tjenestefolk adgang til at stemme
+hjørnet, fejrede vi d. 5. juni 100-året for den vigtigste ændring af grundloven nogensinde. I 1915 fik både kvinder og tjenestefolk nemlig adgang til at stemme
 og blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagen Rigsdagen] og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen.
@@ Linje 44: / Linje 44: @@
 Christensen trodsede tidens normer og i 1905 blev hun valgt som medlem af
 værgerådet i [[Sct. Hans - Sct. Olai Sogn|Sct. Hans – Sct. Olai Sogn]] og i 1908 fik hun også plads i sognets
-hjælpekasse. En af grundene til at man hurtigt accepterede hende trods det, at
+hjælpekasse. En af årsagerne til, at man hurtigt accepterede hende trods det, at
 hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre
 politiker [http://da.wikipedia.org/wiki/J.C._Christensen J. C. Christensen], der senere blandt andet blev kirke- og
 undervisningsminister.
-[[Fil:Marie Christensen.jpg|400px|thumbnail|left|Udsnit af protokol for valg til valgmænd i Hjørrings 3. kreds, hvor Marie Christensen figurerede som nr. 4. på venstres liste. Lidt længere nede som nr. 8 på listen ses endnu en kvinde, nemlig Helga Schewing, der blandt andet var formand for Dansk Kvindesamfund i Hjørring fra 1903. Landstingsvalgene var indirekte, så først efter at valgmændene var blevet valgt, skulle disse udvælges de endelige landstingsmedlemmer. ]]
+[[Fil:Marie Christensen.jpg|400px|thumbnail|left|Udsnit af protokol for valg til valgmænd i Hjørrings 3. kreds, hvor Marie Christensen figurerede som nr. 4. på venstres liste. Lidt længere nede som nr. 8 på listen ses endnu en kvinde, nemlig Helga Schewing, der blandt andet var formand for Dansk Kvindesamfund i Hjørring fra 1903. Landstingsvalgene var indirekte, så først efter at valgmændene var blevet valgt, skulle disse udvælge de endelige landstingsmedlemmer. ]]
 Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme
@@ Linje 59: / Linje 59: @@
 I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for
-arbejdet i rigsdagen, hvilket for mange var en ”''svimlende Sum''” og til spørgsmålet om hvorvidt der også ville komme
+arbejdet i Rigsdagen, hvilket for mange var en ”''svimlende Sum''” og til spørgsmålet om, hvorvidt der også ville komme
-en dag, hvor kvinderne ikke bare blev valgt ind i rigsdagen, men også ville
+en dag, hvor kvinderne ikke bare blev valgt ind i Rigsdagen, men også ville
-komme op på ministertaburetten, svarer hun: ” ''Naah, naah, naah, lad os nu tage lidt langsomt paa det''.” I det hele taget gik Marie Christensen til hvervet som blandt de første kvindelige landstingsmedlemmer med en vis beskedenhed; fx skulle hun have udtalt at
+komme op på ministertaburetten, svarer hun: ” ''Naah, naah, naah, lad os nu tage lidt langsomt paa det''.” I det hele taget gik Marie Christensen til hvervet som blandt de første kvindelige landstingsmedlemmer med en vis beskedenhed; fx skulle hun have udtalt, at
 kvindernes første opgave var: ”''At bane Vejen for dem, der kommer efter os'' (…)''Som Følge af denne min Opfattelse har jeg altid holdt mig noget tilbage og aldrig taget Ordet, uden at jeg syntes, jeg havde noget særligt paa Hjertet, eller naar jeg af mit Parti valgtes til Ordfører''''”
-Marie Christensen sad i Landstinget indtil 1932, hvor hun specielt gjorde sig bemærket indenfor områder
+Marie Christensen sad i Landstinget indtil 1932 og hun gjorde sig først og fremmest bemærket indenfor områder,
 der vedrørte børn og skoleforhold. Blandt andet kæmpede hun for at forbedre
 læreruddannelsen samt oprettelsen af et statstilskud til børnehaver.

←Ældre version		Versionen fra 12. jun 2015, 09:35
Linje 82:		Linje 82:
	[[Kategori: Personer\|Christensen, Kirsten Marie]]		[[Kategori: Personer\|Christensen, Kirsten Marie]]
	[[Kategori: Politikere\|Christensen, Kirsten Marie]]		[[Kategori: Politikere\|Christensen, Kirsten Marie]]
		+	[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]