Købmand Riis´gård - Versionshistorie

Lonevenderby med 8. jan 2020, 11:29

2020-01-08T11:29:22Z

Lonevenderby med 8. jan 2020, 11:28

2020-01-08T11:28:17Z

Jesper Helbo med 4. sep 2015, 11:16

2015-09-04T11:16:32Z

Jesper Helbo med 4. sep 2015, 11:14

2015-09-04T11:14:09Z

Jesper Helbo med 18. mar 2015, 10:26

2015-03-18T10:26:32Z

Jesper Helbo med 18. mar 2015, 10:26

2015-03-18T10:26:17Z

Panda med 16. okt 2013, 10:44

2013-10-16T10:44:49Z

Lonevenderby med 11. jul 2013, 09:10

2013-07-11T09:10:04Z

Lonevenderby med 9. jul 2013, 10:05

2013-07-09T10:05:06Z

Jesper Helbo: Jesper Helbo flyttede siden Købmand Riis gård til Købmand Riis´gård

2013-07-05T07:13:46Z

Jesper Helbo flyttede siden Købmand Riis gård til Købmand Riis´gård

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 Kilde:
-. [[ https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/|Hjørring historie nr. 24, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]]
+. [https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/ Hjørring historie nr. 24, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
 [[kategori:Lokaliteter|K]]

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 overtog den selvejende institution ”Købmand Riis’ Gaard” bygningen, og foranstaltede en gennemgribende restaurering. Købmand Riis’ Gård, der, som det ene af Hjørrings blot to bevarede bindingsværkshuse - det andet er [[Provstegården, Hjørring|Provstegården]] i [[Vestergade, Hjørring|Vestergade]], arkitektonisk har stor værdi, står således i dag smukt bevaret og vedligeholdt.
 Kilde:
-. [http://vhm.dk/page.asp?objectid=157&zcs=2  Hjørring historie nr. 24, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
+. [[ https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/|Hjørring historie nr. 24, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]]
 [[kategori:Lokaliteter|K]]

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 [[Kategori:Ejendomme|K]]
 [[Kategori:Hjørring Historier|K]]
 [[Kategori: Alle Artikler|K]]

←Ældre version		Versionen fra 4. sep 2015, 11:14
Linje 22:		Linje 22:
	[[Kategori:Ejendomme\|K]]		[[Kategori:Ejendomme\|K]]
	[[Kategori:Hjørring Historier\|K]]		[[Kategori:Hjørring Historier\|K]]
		+	[[Kategori: Alle Artikler\|K]]

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 [[kategori:Lokaliteter|K]]
 [[Kategori:Ejendomme|K]]
-[[Kategori:Hjørring Kommune|K]]
+[[Kategori:Hjørring Historier|K]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Købmand Riis’ gård i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] er én af Hjørrings ældste bygninger. Huset blev formentlig opført i 1793 efter én af de mange, store brande, der hærgede Hjørring i 1600 og 1700-tallet. Ved branden i 1793 blev bl.a. det meste af den vestre side af Nørregade lagt øde. Bygherren til det nye 2½ etages bindingsværkshus var købmand Niels Andersen Riis. Han anvendtebygningen som pakhus.
+Købmand Riis’ gård i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] er én af Hjørrings ældste bygninger. Huset blev formentlig opført i 1793 efter én af de mange, store brande, der hærgede Hjørring i 1600 og 1700-tallet. Ved branden i 1793 blev bl.a. det meste af den vestre side af Nørregade lagt øde. Bygherren til det nye 2½ etages bindingsværkshus var købmand Niels Andersen Riis. Han anvendte bygningen som pakhus.
-blev huset købt af byen, som indrettede skole på stedet efter en gennemgribende ombygning og istandsættelse. Førstelæreren havde, som det var skik og brug, ret til et sted at græsse en ko i forbindelse med embedsboligen. Og mens skolen holdt til i Nørregade blev nabogrunden anvendtsom græsningsområde af førstelærerens ko, tilsyneladende også efter at grunden blev taget i brug som [[Hjørring Kirkegård|kirkegård]] i 1821.
+blev huset købt af byen, som indrettede skole på stedet efter en gennemgribende ombygning og istandsættelse. Førstelæreren havde, som det var skik og brug, ret til et sted at græsse en ko i forbindelse med embedsboligen. Og mens skolen holdt til i Nørregade blev nabogrunden anvendt som græsningsområde af førstelærerens ko, tilsyneladende også efter at grunden blev taget i brug som [[Hjørring Kirkegård|kirkegård]] i 1821.
-måtte skolen finde nye lokaler, idet amtet skulle bruge bygningen i Nørregade som epidemisygehus. Der var nemlig udbrudt en retomfattende [[syfilis-epidemi]] i amtet, og allerede to år senere fulgte en [[koppeepidemi]]. I løbet af bygningens første fem år som [[Hjørring Sygehus|sygehus]] blev der indlagt flere end 100 patienter årligt. Bygningen, der beskrives som ”et gammelt, fugtigt pakhus”,var dog ikke synderlig egnet som sygehus, og efter 10 år i Nørregade, blev der, da også bygget et nyt amtssygehus på hjørnet af [[Skolegade, Hjørring|Skolegade]] og [[Skolegyden, Hjørring|Skolegyden]] (nuv.Skolegade 6).
+måtte skolen finde nye lokaler, idet amtet skulle bruge bygningen i Nørregade som epidemisygehus. Der var nemlig udbrudt en ret omfattende [[syfilis-epidemi]] i amtet, og allerede to år senere fulgte en [[koppeepidemi]]. I løbet af bygningens første fem år som [[Hjørring Sygehus|sygehus]] blev der indlagt flere end 100 patienter årligt. Bygningen, der beskrives som ”et gammelt, fugtigt pakhus”, var dog ikke synderlig egnet som sygehus, og efter 10 år i Nørregade blev der da også bygget et nyt amtssygehus på hjørnet af [[Skolegade, Hjørring|Skolegade]] og [[Skolegyden, Hjørring|Skolegyden]] (nuv.Skolegade 6).
-Siden 1832 har det gamle pakhus haft mange forskelligeprivate ejere og brugere, men har fortrinsvis været anvendt som dét, det er bygget til, nemlig som lagerbygning. 1907 opførte den daværende ejer,murermester Isak Jensen, et 2½ etages baghus, og i 1910 et sidehus i 3 etager.
+Siden 1832 har det gamle pakhus haft mange forskellige private ejere og brugere, men har fortrinsvis været anvendt som dét, det er bygget til, nemlig som lagerbygning. 1907 opførte den daværende ejer, murermester Isak Jensen, et 2½ etages baghus, og i 1910 et sidehus i 3 etager.
-Det gamle forhus ydre er der ikke sket væsentlige ændringer med siden det blev opført for mere end 200 år siden.
+Det gamle forhus´ ydre er der ikke sket væsentlige ændringer med siden det blev opført for mere end 200 år siden.
-overtog den selvejende institution ”Købmand Riis’Gaard” bygningen, og foranstaltede en gennemgribende restaurering. Købmand Riis’ Gård, der, som det ene af Hjørrings blot to bevarede bindings-værkshuse, det andet er [[Provstegården, Hjørring|Provstegården]] i [[Vestergade, Hjørring|Vestergade]], arkitektonisk har stor værdi, står såledesi dag smukt bevaret og vedligeholdt.
+overtog den selvejende institution ”Købmand Riis’ Gaard” bygningen, og foranstaltede en gennemgribende restaurering. Købmand Riis’ Gård, der, som det ene af Hjørrings blot to bevarede bindingsværkshuse - det andet er [[Provstegården, Hjørring|Provstegården]] i [[Vestergade, Hjørring|Vestergade]], arkitektonisk har stor værdi, står således i dag smukt bevaret og vedligeholdt.
 Idag har restauranten ”Hereford House” til huse i den gamle bygning.

←Ældre version		Versionen fra 11. jul 2013, 09:10
Linje 4:		Linje 4:
	1812 blev huset købt af byen, som indrettede skole på stedet efter en gennemgribende ombygning og istandsættelse. Førstelæreren havde, som det var skik og brug, ret til et sted at græsse en ko i forbindelse med embedsboligen. Og mens skolen holdt til i Nørregade blev nabogrunden anvendtsom græsningsområde af førstelærerens ko, tilsyneladende også efter at grunden blev taget i brug som [[Hjørring Kirkegård\|kirkegård]] i 1821.		1812 blev huset købt af byen, som indrettede skole på stedet efter en gennemgribende ombygning og istandsættelse. Førstelæreren havde, som det var skik og brug, ret til et sted at græsse en ko i forbindelse med embedsboligen. Og mens skolen holdt til i Nørregade blev nabogrunden anvendtsom græsningsområde af førstelærerens ko, tilsyneladende også efter at grunden blev taget i brug som [[Hjørring Kirkegård\|kirkegård]] i 1821.

−	1822 måtte skolen finde nye lokaler, idet amtet skulle bruge bygningen i Nørregade som epidemisygehus. Der var nemlig udbrudt en retomfattende [[syfilis-epidemi]] i amtet, og allerede to år senere fulgte en [[koppeepidemi]]. I løbet af bygningens første fem år som sygehus blev der indlagt flere end 100 patienter årligt. Bygningen, der beskrives som ”et gammelt, fugtigt pakhus”,var dog ikke synderlig egnet som sygehus, og efter 10 år i Nørregade, blev der, da også bygget et nyt amtssygehus på hjørnet af [[Skolegade, Hjørring\|Skolegade]] og [[Skolegyden, Hjørring\|Skolegyden]] (nuv.Skolegade 6).	+	1822 måtte skolen finde nye lokaler, idet amtet skulle bruge bygningen i Nørregade som epidemisygehus. Der var nemlig udbrudt en retomfattende [[syfilis-epidemi]] i amtet, og allerede to år senere fulgte en [[koppeepidemi]]. I løbet af bygningens første fem år som [[Hjørring Sygehus\|sygehus]] blev der indlagt flere end 100 patienter årligt. Bygningen, der beskrives som ”et gammelt, fugtigt pakhus”,var dog ikke synderlig egnet som sygehus, og efter 10 år i Nørregade, blev der, da også bygget et nyt amtssygehus på hjørnet af [[Skolegade, Hjørring\|Skolegade]] og [[Skolegyden, Hjørring\|Skolegyden]] (nuv.Skolegade 6).

←Ældre version	Versionen fra 5. jul 2013, 07:13
(Ingen forskel)