Hjørring for fred - Versionshistorie

Buksti: /* Protesterne mod atomraketterne */

2022-01-25T12:13:09Z

Protesterne mod atomraketterne

Buksti: /* Protesterne mod atomraketterne */

2022-01-25T12:10:29Z

Protesterne mod atomraketterne

Buksti: /* Hjørring for Fred */

2022-01-25T12:06:48Z

Hjørring for Fred

Buksti: /* Hjørring for Fred */

2022-01-25T10:55:36Z

Hjørring for Fred

Buksti: /* Hjørring for Fred */

2022-01-25T10:45:41Z

Hjørring for Fred

Buksti: /* Afmatning */

2022-01-25T10:39:10Z

Afmatning

Buksti: /* Afmatning */

2022-01-25T10:34:15Z

Afmatning

Buksti: /* Fredsbevægelsens højdepunkt */

2022-01-25T10:27:28Z

Fredsbevægelsens højdepunkt

Buksti: /* Modstand mod fredsbevægelsen */

2022-01-25T10:22:05Z

Modstand mod fredsbevægelsen

Buksti: /* ”Stop Atomraketterne” */

2022-01-25T10:20:01Z

”Stop Atomraketterne”

@@ Linje 34: / Linje 34: @@
 Splittelsen i fredsbevægelsen skabte grobund for nye initiativer. I Aalborg fik den lokale fagbevægelse sat fredsarbejdet på dagsordenen i LO-fagforeningerne med ”Nordisk Fredskonference” i 1981, og der blev skabt en række faglige eller lokale initiativer, ofte med navne som ”et-eller-andet for Fred”.
-[[Fil:Banner foto 82|300px|thumb|left|Deltagere i Påskemarchen i Aalborg 4.april 1982]]
+[[Fil:Banner foto 82.jpg|300px|thumb|left|Deltagere i Påskemarchen i Aalborg 4.april 1982]]
 Modstanden mod de 572 nye NATO-raketter var især begrundet i, at de repræsenterede et våbenteknologisk gennembrud, der undergravede opfattelsen af, at en atomkrig mellem supermagterne ville føre til begge parters og hele menneskehedens udslettelse.  De 108 af raketterne, Pershing II, var meget hurtige. og præcise, mens de 464 Tomahawk krydsermissiler var designet til at flyve under Sovjets radar. Med et overraskelsesangreb skulle USA i teorien kunne lamme Sovjets evne til at svare igen på et atomangreb. Udsigten til at vinde en ”lokal”, europæisk atomkrig ville blive rykket nærmere. Risikoen for, at en atomkrig brød ud ved en fejl, ville også blive større på grund af en falsk alarm, ringere radarovervågning og den meget korte varslingstid .

@@ Linje 34: / Linje 34: @@
 Splittelsen i fredsbevægelsen skabte grobund for nye initiativer. I Aalborg fik den lokale fagbevægelse sat fredsarbejdet på dagsordenen i LO-fagforeningerne med ”Nordisk Fredskonference” i 1981, og der blev skabt en række faglige eller lokale initiativer, ofte med navne som ”et-eller-andet for Fred”.
+[[Fil:Banner foto 82|300px|thumb|left|Deltagere i Påskemarchen i Aalborg 4.april 1982]]
 Modstanden mod de 572 nye NATO-raketter var især begrundet i, at de repræsenterede et våbenteknologisk gennembrud, der undergravede opfattelsen af, at en atomkrig mellem supermagterne ville føre til begge parters og hele menneskehedens udslettelse.  De 108 af raketterne, Pershing II, var meget hurtige. og præcise, mens de 464 Tomahawk krydsermissiler var designet til at flyve under Sovjets radar. Med et overraskelsesangreb skulle USA i teorien kunne lamme Sovjets evne til at svare igen på et atomangreb. Udsigten til at vinde en ”lokal”, europæisk atomkrig ville blive rykket nærmere. Risikoen for, at en atomkrig brød ud ved en fejl, ville også blive større på grund af en falsk alarm, ringere radarovervågning og den meget korte varslingstid .

←Ældre version		Versionen fra 25. jan 2022, 12:06
Linje 4:		Linje 4:

	[[Fil:VTdec82.JPG\|300px\|thumb\|left]]		[[Fil:VTdec82.JPG\|300px\|thumb\|left]]
		+

@@ Linje 73: / Linje 73: @@
 Listen blev brugt til at få 127 flere anbefalere og bidragydere til en annonce i Vendsyssel Tidende om en ”Fredsdag” på Sysseltinget lørdag den 27. marts 1982.  Fredsdagen blev en succes, især om eftermiddagen med op mod 80 deltagere, og hvor der var indlæg fra Åse Bach Nielsen fra ”Kvinder for Fred”, Åse Swane fra ”Kvindernes Liga for Fred og Frihed”, Ditlev Petersen fra SID Fabrik Aalborg og ”Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed”. I paneldebatten repræsenterede Søren Buksti
 initiativgruppen, som allerede havde taget navnet ”Hjørring for Fred”.
-[[Fil:Banner foto 82.jpg|400px|thumb|left|Deltagere i Påskemarchen i Aalborg 4.april 1982]]
+[[Fil:Scharnberg.jpg|400px|thumb|left|Forfatteren Carl Scharnberg fra Vrå var ofte på programmet ved store og små fredsarrangementer over hele landet. Her taler han ved Påskemarchen i Aalborg i 1982]]
 Det formelt stiftende møde blev afholdt den 22. april i kommunens lokaler på Codanhus, hvor omkring 50 deltog. Spredningen i alder var stor: fra helt unge gymnasieelever til pensionister og efterlønnere. Det store flertal var i 20´erne og 30´erne. Hovedparten var ikke politisk organiserede, men der var også kendte radikale, socialdemokrater, SF´ere og kommunister blandt de fremmødte.
-Nu skulle der gennem synlig, praktisk aktivitet skaffes øget tilslutning til protesterne mod atomoprustningen og til den lokale fredsbevægelse: ”Hjørring for Fred”. I juni optrådte teatergruppen på plænen ved Hotel Phønix. I september holdt Carl Scharnberg foredrag ved et offentligt møde på Codanhus.
+På mødet blev der valgt et ”Koordinationsudvalg” bestående af specialarbejder Carl-Hermann Hansen, pædagogstuderende Anni G. Jensen, typograf Jens Fuglsang, småbørnsvejleder Bente Andersen, pædagog Ruth Skærlund, adjunkt Anne Margrethe  Schwartz og gymnasieelev Jørgen Ledet.
-En studiekreds under AOF måtte til stor skuffelse aflyses på grund af for ringe tilslutning.
+Desuden blev der dannet 6 arbejdsgrupper, der skulle arbejde med gadeteater, informations-pjece, atomfri tinglysning, Norden atomfri zone underskriftsindsamling, studiekreds, og offentlige møder.
-. oktober var der Fredsgudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke, og Filmdagene i november i samarbejde med Filmklubben på Sysseltinget var en pæn succes med 64 deltagere.
+Nu skulle der gennem synlig, praktisk aktivitet skaffes øget tilslutning til protesterne mod atomoprustningen og til den lokale fredsbevægelse: ”Hjørring for Fred”.
 ===== ”Stop Atomraketterne” =====

←Ældre version		Versionen fra 25. jan 2022, 10:45
Linje 40:		Linje 40:

	Studerende fra byens 2 seminarier, sygeplejeelever, gymnasieelever og folk fra de små venstreorienterede miljøer i Hjørring gik i begyndelsen af 1982 sammen om at få dannet en fredsgruppe i Hjørring. Det skulle være politisk bredt og nærmest en græsrodsbevægelse for at afværge stridighederne indenfor fredsbevægelsen. Fredsgruppens grundlag blev derfor taget fra ”Fredsbevægelsernes arbejdskonference“ afholdt i Odense i september 1981 med deltagelse af repræsentanter for fredsbevægelsens fløje. Grundholdningerne for arbejdet skulle være:		Studerende fra byens 2 seminarier, sygeplejeelever, gymnasieelever og folk fra de små venstreorienterede miljøer i Hjørring gik i begyndelsen af 1982 sammen om at få dannet en fredsgruppe i Hjørring. Det skulle være politisk bredt og nærmest en græsrodsbevægelse for at afværge stridighederne indenfor fredsbevægelsen. Fredsgruppens grundlag blev derfor taget fra ”Fredsbevægelsernes arbejdskonference“ afholdt i Odense i september 1981 med deltagelse af repræsentanter for fredsbevægelsens fløje. Grundholdningerne for arbejdet skulle være:
		+	[[Fil:Klistermærker.jpg\|200px\|thumb\|right]]

	Stands atomoprustningen		Stands atomoprustningen

@@ Linje 190: / Linje 190: @@
 ”Hjørring for Fred” blev endelig opløst i marts 1990. Økonomisk havde aktiviteterne hvilet i sig selv. I den mest aktive periode fra 1982 til efteråret 1984 havde ”Hjørring for Fred” haft udgifter på godt 80.000 kr. Halvdelen var gået til de 3 annoncer med underskrifter, betalt af underskriverne selv. De offentlige møder var under ét økonomisk løbet rundt, fordi talere, musikere og andre havde bidraget uden honorar, så udgifterne var blevet begrænset til transport og f.eks. leje af lydanlæg. Tryksager som løbesedler og plakater var blevet financieret ved salg af klistermærker og andre materialer. Kontakten til medlemmerne, som havde kostet dyrt i frimærker og kuverter, var blevet betalt gennem medlemskontingentet.
+[[Fil:Porcelæn.jpg|300px|thumb|left]]
 Ved opløsningen rådede ”Hjørring for Fred” over 3847 kr, som blev overført til ”Østersøtræf 1990”, et initiativ, som med den Kolde Krigs ophør søgte at fremme  miljø, afspænding og nedrustning samt mellemfolkeligt samvirke i Østersøregionen, herunder forberedelse og gennemførelse af Østersøtræf 1990 på Bornholm.

@@ Linje 175: / Linje 175: @@
 ===== Afmatning =====
 Foråret 1984 gik i ”Hjørring for Fred” med månedlige medlemsmøder, husstandsomdeling af ”Fredsavisen” og Påskemarch i Aalborg i april. Af fredsgruppens protokol fremgår det at deltagelsen i medlemsmøderne var for nedadgående. Hvor fremmødet i begyndelsen af september 1983 var på 22, kom der til medlemsmødet midt i september 1984 kun 12. Også i Hjørring havde Fredsbevægelsen toppet.
 Det var derfor et velkomment rygstød til ”Hjørring for Fred”, da det lykkedes at få Arbejdernes Fællesorganisation til at stå som medarrangør af årets Fredsdemonstration den 27.oktober 1984.
@@ Linje 190: / Linje 192: @@
 Ved opløsningen rådede ”Hjørring for Fred” over 3847 kr, som blev overført til ”Østersøtræf 1990”, et initiativ, som med den Kolde Krigs ophør søgte at fremme  miljø, afspænding og nedrustning samt mellemfolkeligt samvirke i Østersøregionen, herunder forberedelse og gennemførelse af Østersøtræf 1990 på Bornholm.
 ===== Nyttede det noget? =====

@@ Linje 153: / Linje 153: @@
 ===== Fredsbevægelsens højdepunkt =====
 Holdningerne i Jyllands-Postens leder afskrækkede muligvis nogle fra at tilslutte sig fredsbevægelsen, men den voksede trods alt voldsomt, og halvandet år efter toppede fredsbevægelsens aktiviteter. I Hjørring nåede fredsgruppens medlemstal op på 160 medlemmer i  begyndelsen af 1984. Samarbejdet med andre lokale fredsgrupper i landsdelen blev udbygget, og fredsgruppen sendte  repræsentanter til landsdækkende fredskonferencer.
 Den 29.oktober var i 1983 udråbt til landsdækkende ”Aktionsdag mod raketterne”. I Hjørring blev der endnu engang varmet op med en underskriftsindsamling til en annonce i Vendsyssel Tidende. Resultatet var denne gang en annonce over 2 sider i VT den 23.oktober og i VendelboPosten den 26.oktober med 1019 navngivne støtter, der hver havde betalt 20 kr for at komme med.
@@ Linje 167: / Linje 171: @@
 Trækplastre var ”De Gyldne Løver” og skuespilleren Preben Neergaard, der støttede fredsbevægelsen ved at optræde gratis. På plancher var de opstillede lokale kandidaters holdning til de 572 raketter udstillet. Men arrangementet druknede i mængden af valgmøder, og fik ingen pressedækning.
 Heller ikke på landsplan lykkedes det for fredsbevægelsen at få raketspørgsmålet til at spille en stor rolle i valgkampen. Schlüterregeringen, det alternative sikkerhedspolitiske flertal og ”Fodnotepolitikken” fortsatte.
 ===== Afmatning =====

@@ Linje 125: / Linje 125: @@
 ===== Modstand mod fredsbevægelsen =====
 ”Hjørring for Freds” gennembrud og den omfattende debat og politiske tumult på Christiansborg om NATOs nye atomraktter, fik Venstres vælgerforening i Hjørring til at ændre et i forvejen planlagt møde med folketingsgruppens formand Ivar Hansen til et debatmøde med emnet ”Sikring af freden og friheden” den 10.oktober 1983 på ”Godthåb”.
+[[Fil:Venstre plakat.jpg|300px|thumb|left]]
 Ud over Ivar Hansen stillede Venstre med den lokale folketingskandidat Kirsten Kimø. Oprindelig var socialdemokraterne inviteret, men i stedet blev det de radikale, der deltog, repræsenteret af Aalborg-kredsens folketingskandidat Peter Hviid og formanden for den lokale vælgerforening Jørgen Lundsgaard. Fra ”Hjørring for Fred” deltog Søren Buksti i debatmødet med pensionet skoleinspektør Birch Mogensen som bisidder.
@@ Linje 150: / Linje 150: @@
 ''To forklaringer på, hvorfor de lader sig udnytte som fredsfuskere, er tænkelige. Enten er de naive. Eller også er de kyniske. De er naive, hvis det er gloser som ”demokratiske” i dækorganisationernes navne, de er faldet for. De er kyniske, hvis de virkelig kender organisationernes egentlige formål.''
 ''Er det ikke fornuften, der svigter, er det fædrelandet, der svigtes.”''<ref>Søren Hein Rasmussen: Sære alliancer. side 203</ref>
 ===== Fredsbevægelsens højdepunkt =====

@@ Linje 90: / Linje 90: @@
 Aktionsformerne var helt i tidens ånd, og udtryk for hvor langt fantasien rakte. Med endnu en liste af kendte, lokale anbefalere som brækstang lykkedes det at samle 539 underskrivere, der med 20 kr hver betalte en stor annonce i Vendsyssel Tidende 28.november og i ugeavisen VendelboPosten 1.december.
+[[Fil:82 plakat.jpg|350px|thumb|left]]
 Løbesedler blev uddelt og plakater sat op på uddannelsessteder, arbejdspladser og klistret op i gaden, hvilket også gav sig udslag i en klage fra Teknisk Forvaltning: ''”Man beder Dem ikke klæbe plakater på Rådhuset, idet malingen går af når plakaterne fjernes. Der vil blive fremsendt regning på reparation for skade efter vedhf. plakat.”''
@@ Linje 122: / Linje 122: @@
 I juli skulle der være et stort anlagt nordisk Cykel-Fredstræf i Silkeborg. En af ruterne gik gennem Hjørring og her oplevede fredsgruppen for første gang en egentlig fuser. Der blev brugt mange kræfter på at skaffe inkvarteringsmuligheder, forplejning, lagt rute over Brønderslev til Aalborg, men antallet af tilrejsende norske cyklister var ringe - under 20.
 ===== Modstand mod fredsbevægelsen =====