Hjørring Gymnasium - Versionshistorie

Lonevenderby med 7. jan 2020, 10:51

2020-01-07T10:51:15Z

Jesper Helbo med 4. sep 2015, 11:02

2015-09-04T11:02:24Z

Jesper Helbo med 18. mar 2015, 13:08

2015-03-18T13:08:34Z

131.165.106.2 med 18. jun 2014, 10:15

2014-06-18T10:15:54Z

Panda med 2. okt 2013, 09:13

2013-10-02T09:13:41Z

Lonevenderby med 5. sep 2013, 07:19

2013-09-05T07:19:33Z

Helbo med 9. aug 2013, 08:40

2013-08-09T08:40:13Z

Helbo med 9. aug 2013, 08:39

2013-08-09T08:39:02Z

Michael Johansen HJK med 24. jun 2013, 12:19

2013-06-24T12:19:33Z

Michael Johansen HJK med 24. jun 2013, 12:07

2013-06-24T12:07:03Z

←Ældre version		Versionen fra 7. jan 2020, 10:51
Linje 19:		Linje 19:
	Kilder:		Kilder:

−	1. ~~[http://vhm.dk/page.asp?objectid=1299&zcs=2~~ Hjørring historie nr. 29, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]	+	1. Hjørring historie nr. 29, Historisk Arkiv, [https://vhm.dk/ Vendsyssel historiske Museum]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[kategori:uddannelse|G]]
 [[kategori: Hjørring Historier|g]]
 [[Fil:Skolegade.jpg|500px|thumbnail|right|Gymnasiet, Skolegade, Hjørring 1919-1929. Fotograf: H. Bandholm. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring.]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[kategori:samfund|G]]
 [[kategori:uddannelse|G]]
 [[Fil:Skolegade.jpg|500px|thumbnail|right|Gymnasiet, Skolegade, Hjørring 1919-1929. Fotograf: H. Bandholm. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring.]]
 I forbindelse med det industrielle opsving opstod behovet for en mellemlang uddannelse, der gik ud over almueskolen. I den forbindelse besluttede byrådet i 1870 at oprette en realskole. Realskolen var finansieret både af kommune, amt og stat. På finanslovene for årene 1872-75 fremgik det, at skolen årligt fik et tilskud på 1200 rigsdaler mod, at kommune og amt gav et tilsvarende beløb. Samtidig forlangte ministeriet også indflydelse på ansættelse og afskedigelse af skolens personale.
@@ Linje 13: / Linje 15: @@
 Også gymnasiebygningen på Skolevangen er blevet udvidet flere gange på grund af pladsproblemer. I 1973 overgik driften til Nordjyllands Amt, og i forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse i 2007 blev det en selvejende institution. Skolen har i dag flere end 800 elever.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[kategori:samfund]]
+[[kategori:samfund|G]]
-[[kategori:uddannelse]]
+[[kategori:uddannelse|G]]
 [[Fil:Skolegade.jpg|500px|thumbnail|right|Gymnasiet, Skolegade, Hjørring 1919-1929. Fotograf: H. Bandholm. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring.]]
 I forbindelse med det industrielle opsving opstod behovet for en mellemlang uddannelse, der gik ud over almueskolen. I den forbindelse besluttede byrådet i 1870 at oprette en realskole. Realskolen var finansieret både af kommune, amt og stat. På finanslovene for årene 1872-75 fremgik det, at skolen årligt fik et tilskud på 1200 rigsdaler mod, at kommune og amt gav et tilsvarende beløb. Samtidig forlangte ministeriet også indflydelse på ansættelse og afskedigelse af skolens personale.
@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 Den 2. september 1947 fyldte Hjørring Gymnasium 75 år. Rektor Brodersen holdt i dagens anledning tale, hvori han blandt andet beskæftigede sig med skolens pladsproblemer. Skolens højeste ønske var derfor opførelsen af et nyt gymnasium.
-Der blev i 1950’erne udarbejdet to projekter angående en fremtidig skole. Den ene mulighed var opførelsen af en helt ny skole, men den anden gik ud på at udvide den bestående skole i [[Skolegade, Hjørring]]. Man besluttede sig for at bygge nyt. I 1954 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence. Der kom 119 forslag. Det blev arkitekterne Holst, Holst og E. Meyer, der fik opgaven. Byggeriet blev påbegyndt i foråret 1956. Indvielsen af det nye gymnasium på [[Skolevangen, Hjørring]] fandt sted onsdag den 22. april 1959. Prisen for den nye skole beløb sig til 5,6 millioner kr.
+Der blev i 1950’erne udarbejdet to projekter angående en fremtidig skole. Den ene mulighed var opførelsen af en helt ny skole, men den anden gik ud på at udvide den bestående skole i [[Skolegade, Hjørring]]. Man besluttede sig for at bygge nyt. I 1954 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence. Der kom 119 forslag. Det blev arkitekterne Holst, Holst og E. Meyer, der fik opgaven. Byggeriet blev påbegyndt i foråret 1956. Indvielsen af det nye gymnasium på [[Skolevangen, Hjørring|Skolevangen]] fandt sted onsdag den 22. april 1959. Prisen for den nye skole beløb sig til 5,6 millioner kr.
 Også gymnasiebygningen på Skolevangen er blevet udvidet flere gange på grund af pladsproblemer. I 1973 overgik driften til Nordjyllands Amt, og i forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse i 2007 blev det en selvejende institution. Skolen har i dag flere end 800 elever.

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Amtet ville imidlertid ikke være medtil at finansiere skolens drift i begyndelsen. Derfor måtte kommunen stå for udgiften alene. Først fra 1875 støttede amtet realskolen økonomisk med 600 kroner om året.
-Undervisningen på [[Hjørring Realskole]] begyndte den 2.september 1872. Der var 100 elever fordelt på 4 klasser og en forrebedelsesklasse. I begyndelsen havde skolen til huse i nogle midlertidige lokaler, men den 10. januar 1873 indviede man den nye skole i Skolegade 8 ved en højtidelighed. I takt med, at antallet af elever steg blev Museumsgade 1 inddraget. Efterfølgende flyttede skolen over på den anden side af gaden, Museumsgade 2, hvor Historisk Arkiv i dag har til huse. I begyndelsen af 1900’tallet kom den store bygning i Skolegade 6 til.
+Undervisningen på [[Hjørring Realskole]] begyndte den 2. september 1872. Der var 100 elever fordelt på 4 klasser og en forberedelsesklasse. I begyndelsen havde skolen til huse i nogle midlertidige lokaler, men den 10. januar 1873 indviede man den nye skole i Skolegade 8 ved en højtidelighed. I takt med at antallet af elever steg, blev Museumsgade 1 inddraget. Efterfølgende flyttede skolen over på den anden side af gaden, Museumsgade 2, hvor Historisk Arkiv i dag har til huse. I begyndelsen af 1900-tallet kom den store bygning i Skolegade 6 til.
 Den 2. september 1947 fyldte Hjørring Gymnasium 75 år. Rektor Brodersen holdt i dagens anledning tale, hvori han blandt andet beskæftigede sig med skolens pladsproblemer. Skolens højeste ønske var derfor opførelsen af et nyt gymnasium.
-Der blev i 1950’erne udarbejdet to projekter angående en fremtidig skole. Den ene mulighed var opførelsen af en helt ny skole, men den anden gik ud på at at udvide den bestående skole i [[Skolegade, Hjørring]]. Man besluttede sig for at bygge nyt. I 1954 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence. Der kom 119 forslag. Det blev arkitekterne Holst, Holst og E. Meyer, der fik opgaven. Byggeriet blev påbegyndt i foråret 1956. Indvielsen af det nye gymnasium på [[Skolevangen, Hjørring]] fandt sted onsdag den 22. april 1959. Prisen for den nye skole beløb sig til 5,6 millioner kr.
+Der blev i 1950’erne udarbejdet to projekter angående en fremtidig skole. Den ene mulighed var opførelsen af en helt ny skole, men den anden gik ud på at udvide den bestående skole i [[Skolegade, Hjørring]]. Man besluttede sig for at bygge nyt. I 1954 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence. Der kom 119 forslag. Det blev arkitekterne Holst, Holst og E. Meyer, der fik opgaven. Byggeriet blev påbegyndt i foråret 1956. Indvielsen af det nye gymnasium på [[Skolevangen, Hjørring]] fandt sted onsdag den 22. april 1959. Prisen for den nye skole beløb sig til 5,6 millioner kr.
 Også gymnasiebygningen på Skolevangen er blevet udvidet flere gange på grund af pladsproblemer. I 1973 overgik driften til Nordjyllands Amt, og i forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse i 2007 blev det en selvejende institution. Skolen har i dag flere end 800 elever.

←Ældre version		Versionen fra 24. jun 2013, 12:19
Linje 5:		Linje 5:

	I forbindelse med det industrielle opsving opstod behovet for en mellemlang uddannelse, der gik ud over almueskolen. I den forbindelse besluttede byrådet i 1870 at oprette en realskole. Realskolen var finansieret både af kommune, amt og stat. På finanslovene for årene 1872-75 fremgik det, at skolen årligt fik et tilskud på 1200 rigsdaler mod, at kommune og amt gav et tilsvarende beløb. Samtidig forlangte ministeriet også indflydelse på ansættelse og afskedigelse af skolens personale.		I forbindelse med det industrielle opsving opstod behovet for en mellemlang uddannelse, der gik ud over almueskolen. I den forbindelse besluttede byrådet i 1870 at oprette en realskole. Realskolen var finansieret både af kommune, amt og stat. På finanslovene for årene 1872-75 fremgik det, at skolen årligt fik et tilskud på 1200 rigsdaler mod, at kommune og amt gav et tilsvarende beløb. Samtidig forlangte ministeriet også indflydelse på ansættelse og afskedigelse af skolens personale.
−
−	~~[[Fil:033.jpg\|thumb\|en størrelse angivet i pixel fx 200px \| Billedbeskrivelse]]~~

	Amtet ville imidlertid ikke være medtil at finansiere skolens drift i begyndelsen. Derfor måtte kommunen stå for udgiften alene. Først fra 1875 støttede amtet realskolen økonomisk med 600 kroner om året.		Amtet ville imidlertid ikke være medtil at finansiere skolens drift i begyndelsen. Derfor måtte kommunen stå for udgiften alene. Først fra 1875 støttede amtet realskolen økonomisk med 600 kroner om året.

←Ældre version		Versionen fra 24. jun 2013, 12:07
Linje 5:		Linje 5:

	I forbindelse med det industrielle opsving opstod behovet for en mellemlang uddannelse, der gik ud over almueskolen. I den forbindelse besluttede byrådet i 1870 at oprette en realskole. Realskolen var finansieret både af kommune, amt og stat. På finanslovene for årene 1872-75 fremgik det, at skolen årligt fik et tilskud på 1200 rigsdaler mod, at kommune og amt gav et tilsvarende beløb. Samtidig forlangte ministeriet også indflydelse på ansættelse og afskedigelse af skolens personale.		I forbindelse med det industrielle opsving opstod behovet for en mellemlang uddannelse, der gik ud over almueskolen. I den forbindelse besluttede byrådet i 1870 at oprette en realskole. Realskolen var finansieret både af kommune, amt og stat. På finanslovene for årene 1872-75 fremgik det, at skolen årligt fik et tilskud på 1200 rigsdaler mod, at kommune og amt gav et tilsvarende beløb. Samtidig forlangte ministeriet også indflydelse på ansættelse og afskedigelse af skolens personale.
		+
		+	[[Fil:033.jpg\|thumb\|en størrelse angivet i pixel fx 200px \| Billedbeskrivelse]]

	Amtet ville imidlertid ikke være medtil at finansiere skolens drift i begyndelsen. Derfor måtte kommunen stå for udgiften alene. Først fra 1875 støttede amtet realskolen økonomisk med 600 kroner om året.		Amtet ville imidlertid ikke være medtil at finansiere skolens drift i begyndelsen. Derfor måtte kommunen stå for udgiften alene. Først fra 1875 støttede amtet realskolen økonomisk med 600 kroner om året.