Hjørring Arrest - Versionshistorie

Lonevenderby med 13. maj 2020, 11:46

2020-05-13T11:46:46Z

Lonevenderby med 13. maj 2020, 11:45

2020-05-13T11:45:09Z

Jesper Helbo med 4. sep 2015, 10:49

2015-09-04T10:49:01Z

Panda med 2. okt 2013, 08:53

2013-10-02T08:53:11Z

Lonevenderby med 24. sep 2013, 08:49

2013-09-24T08:49:55Z

Lonevenderby med 8. aug 2013, 08:19

2013-08-08T08:19:41Z

Lonevenderby med 8. aug 2013, 07:34

2013-08-08T07:34:05Z

Lonevenderby med 8. aug 2013, 07:29

2013-08-08T07:29:17Z

Lonevenderby med 12. jul 2013, 11:18

2013-07-12T11:18:56Z

Lonevenderby med 11. jul 2013, 13:07

2013-07-11T13:07:15Z

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Et ophold i arresten var ikke gratis, og ifølge arrestforvarer N. P. Christensens fangeprotokol kostede forplejning i 1885 40 øre i døgnet, brød kostede 7 øre og skulle man have rengjort sit tøj for utøj, kostede det 1 kr. På dette tidspunkt var arresterne efterhånden overfyldte og på grund af pladsmangel valgte man i 1886 at opføre et nyt ting- og arresthus i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]].
-Kilde: Historier fra arkivet nr. 1, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum
+Kilde: Historier fra arkivet nr. 1, Historisk Arkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]
 [[Kategori: Lokaliteter]]

←Ældre version		Versionen fra 13. maj 2020, 11:45
Linje 2:		Linje 2:


−	Indtil 1886 havde arresten til huse i byens rådhus og i de første bygninger, der var af bindingsværk, sad fangerne i nogle kolde og fugtige arrester i en kampestensgarneret jordkælder. Sammenlignet med forholdene i andre arrester var tilværelsen i Hjørring arrest dog til at leve med. Enkelte arrester var placeret i stueplan og jordkælderen var høj, så en del af rummet var over jordens overflade. På denne måde havde fangerne adgang til dagslys gennem jerngitre eller trækhuller.	+	Indtil 1886 havde arresten til huse i [[Hjørring gamle rådhus\|byens rådhus]] og i de første bygninger, der var af bindingsværk, sad fangerne i nogle kolde og fugtige arrester i en kampestensgarneret jordkælder. Sammenlignet med forholdene i andre arrester var tilværelsen i Hjørring arrest dog til at leve med. Enkelte arrester var placeret i stueplan og jordkælderen var høj, så en del af rummet var over jordens overflade. På denne måde havde fangerne adgang til dagslys gennem jerngitre eller trækhuller.

	Sikkerheden i de første huse var ikke god og fangeflugter var et velkendt fænomen. Med opførelsen af et nyt rådhus i 1790 håbede man på,at det skulle blive lettere at holde på fangerne, men ikke desto mindre lykkedes det allerede i december 1791 for fire fanger at bryde låse og fodlænker op og tage flugten.		Sikkerheden i de første huse var ikke god og fangeflugter var et velkendt fænomen. Med opførelsen af et nyt rådhus i 1790 håbede man på,at det skulle blive lettere at holde på fangerne, men ikke desto mindre lykkedes det allerede i december 1791 for fire fanger at bryde låse og fodlænker op og tage flugten.

←Ældre version		Versionen fra 4. sep 2015, 10:49
Linje 21:		Linje 21:
	[[Kategori: Politi og Brandvæsen]]		[[Kategori: Politi og Brandvæsen]]
	[[Kategori: Samfund]]		[[Kategori: Samfund]]
		+	[[Kategori: Alle Artikler]]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Sikkerheden i de første huse var ikke god og fangeflugter var et velkendt fænomen. Med opførelsen af et nyt rådhus i 1790 håbede man på,at det skulle blive lettere at holde på fangerne, men ikke desto mindre lykkedes det allerede i december 1791 for fire fanger at bryde låse og fodlænker op og tage flugten.
-I Vendsysselske Aarbøger årgang 1917-18 kan man læse beretningen om tyven Lars Pedersens ophold i arresten og hvorfor det var så let at flygte derfra: ”''Efter at han havde været arresteret 14 Dage à 3 Uger, havde Arrestforvareren – Stephan Madsen – i 10 Dage i Træk ladet hans Vindue staa aabent og havde givet ham Nøgler, saa han selv kunde spænde sine Lænker paa og af, ligesom han Timer i Træk havde ladet ham gaa rundt paa Gangen og i Tingstuen og ladet ham gaa ind til en kvindelig arrestant (...)Kun den yderste Dør holdt Arrestforvareren lukket; men den kunde let stødes op, ja, blæse op. Endelig havde Arrestforvareren købt en kniv for 14 Skilling til Lars Pedersen.''” Den mest kendte fange, der har været indsat i Hjørring arrest er sandsynligvis [[Thomas Thomassen Bisp (1780-1822)|Thomas Bisp.]]
+I Vendsysselske Aarbøger årgang 1917-18 kan man læse beretningen om tyven Lars Pedersens ophold i arresten, og hvorfor det var så let at flygte derfra: ”''Efter at han havde været arresteret 14 Dage à 3 Uger, havde Arrestforvareren – Stephan Madsen – i 10 Dage i Træk ladet hans Vindue staa aabent og havde givet ham Nøgler, saa han selv kunde spænde sine Lænker paa og af, ligesom han Timer i Træk havde ladet ham gaa rundt paa Gangen og i Tingstuen og ladet ham gaa ind til en kvindelig arrestant (...)Kun den yderste Dør holdt Arrestforvareren lukket; men den kunde let stødes op, ja, blæse op. Endelig havde Arrestforvareren købt en kniv for 14 Skilling til Lars Pedersen.''” Den mest kendte fange, der har været indsat i Hjørring arrest er sandsynligvis [[Thomas Thomassen Bisp (1780-1822)|Thomas Bisp.]]
 [[Fil:Korrt 2.JPG|200px|thumbnail|left|Tegning af kælderetagen på Hjørring gamle rådhus med arrest og brandsprøjte. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]
-I 1834 blev det nuværende [[Hjørring gamle rådhus|(gamle)rådhus]] på [[Torvet, Hjørring|Torvet]] opført og kælderetagen blev indrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et af arrestlokalerne blev kaldt for den borgerlige og blev benyttet som gældsfængsel. To andre lokaler var vand og brød arrester. Byensbrandsprøjte blev også opbevaret i kælderen. Det gamle rådhus er placeret påskrånende terræn og for at skabe mere harmoni i bygningens facade anlagde man oprindeligt en jordvold omkring bygningen, så terrænet fremstod vandret. Jordvolden skabte dog en del problemer. Den var årsag til fugt i arresterne og børn og unge gik rundt på volden og stak lækkerier ind til fangerne. Om drengestregerne fortæller typograf Carl Glotz: "''Jeg melder mig herved som en af dem, der ofte var med til at stikke en Skraa eller en oprullet Jødekage ind gennem Hullerne, naar vi først havde udsat Vagtposter, som kunde alarmere, hvis Politibetjenten eller en af [[Vægterne i Hjørring|Vægterne]] skulde vise sig i Farvandet."'' Omkring 1873 blev volden fjernet igen.
+I 1834 blev det nuværende [[Hjørring gamle rådhus|(gamle)rådhus]] på [[Torvet, Hjørring|Torvet]] opført, og kælderetagen blev indrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et af arrestlokalerne blev kaldt for den borgerlige og blev benyttet som gældsfængsel. To andre lokaler var vand og brød arrester. Byens brandsprøjte blev også opbevaret i kælderen. Det gamle rådhus er placeret på skrånende terræn og for at skabe mere harmoni i bygningens facade anlagde man oprindeligt en jordvold omkring bygningen, så terrænet fremstod vandret. Jordvolden skabte dog en del problemer. Den var årsag til fugt i arresterne og børn og unge gik rundt på volden og stak lækkerier ind til fangerne. Om drengestregerne fortæller typograf Carl Glotz: "''Jeg melder mig herved som en af dem, der ofte var med til at stikke en Skraa eller en oprullet Jødekage ind gennem Hullerne, naar vi først havde udsat Vagtposter, som kunde alarmere, hvis Politibetjenten eller en af [[Vægterne i Hjørring|Vægterne]] skulde vise sig i Farvandet."'' Omkring 1873 blev volden fjernet igen.
-Et ophold i arresten var ikke gratis og ifølgearrestforvarer N.P. Christensens fangeprotokol kostede forplejning i 1885 40øre i døgnet, brød kostede 7 øre og skulle man have rengjort sit tøj for utøj kostede det 1 kr. På dette tidspunkt var arresterne efterhånden overfyldte og på grund af pladsmangel valgte man i 1886 at opføre et nyt ting- og arresthus i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]].
+Et ophold i arresten var ikke gratis, og ifølge arrestforvarer N. P. Christensens fangeprotokol kostede forplejning i 1885 40 øre i døgnet, brød kostede 7 øre og skulle man have rengjort sit tøj for utøj, kostede det 1 kr. På dette tidspunkt var arresterne efterhånden overfyldte og på grund af pladsmangel valgte man i 1886 at opføre et nyt ting- og arresthus i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]].
 Kilde: Historier fra arkivet nr. 1, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum

←Ældre version		Versionen fra 24. sep 2013, 08:49
Linje 10:		Linje 10:

	[[Fil:Korrt 2.JPG\|200px\|thumbnail\|left\|Tegning af kælderetagen på Hjørring gamle rådhus med arrest og brandsprøjte. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]		[[Fil:Korrt 2.JPG\|200px\|thumbnail\|left\|Tegning af kælderetagen på Hjørring gamle rådhus med arrest og brandsprøjte. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]
−	I 1834 blev det nuværende (gamle)rådhus på [[Torvet, Hjørring\|Torvet]] opført og kælderetagen blev indrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et af arrestlokalerne blev kaldt for den borgerlige og blev benyttet som gældsfængsel. To andre lokaler var vand og brød arrester. Byensbrandsprøjte blev også opbevaret i kælderen. Det gamle rådhus er placeret påskrånende terræn og for at skabe mere harmoni i bygningens facade anlagde man oprindeligt en jordvold omkring bygningen, så terrænet fremstod vandret. Jordvolden skabte dog en del problemer. Den var årsag til fugt i arresterne og børn og unge gik rundt på volden og stak lækkerier ind til fangerne. Om drengestregerne fortæller typograf Carl Glotz: "''Jeg melder mig herved som en af dem, der ofte var med til at stikke en Skraa eller en oprullet Jødekage ind gennem Hullerne, naar vi først havde udsat Vagtposter, som kunde alarmere, hvis Politibetjenten eller en af [[Vægterne i Hjørring\|Vægterne]] skulde vise sig i Farvandet."'' Omkring 1873 blev volden fjernet igen.	+	I 1834 blev det nuværende [[Hjørring gamle rådhus\|(gamle)rådhus]] på [[Torvet, Hjørring\|Torvet]] opført og kælderetagen blev indrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et af arrestlokalerne blev kaldt for den borgerlige og blev benyttet som gældsfængsel. To andre lokaler var vand og brød arrester. Byensbrandsprøjte blev også opbevaret i kælderen. Det gamle rådhus er placeret påskrånende terræn og for at skabe mere harmoni i bygningens facade anlagde man oprindeligt en jordvold omkring bygningen, så terrænet fremstod vandret. Jordvolden skabte dog en del problemer. Den var årsag til fugt i arresterne og børn og unge gik rundt på volden og stak lækkerier ind til fangerne. Om drengestregerne fortæller typograf Carl Glotz: "''Jeg melder mig herved som en af dem, der ofte var med til at stikke en Skraa eller en oprullet Jødekage ind gennem Hullerne, naar vi først havde udsat Vagtposter, som kunde alarmere, hvis Politibetjenten eller en af [[Vægterne i Hjørring\|Vægterne]] skulde vise sig i Farvandet."'' Omkring 1873 blev volden fjernet igen.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Billede fangekælder.JPG|450px|thumbnail|default|Hjørring gamle rådhus. Under et renoveringsarbejde i 1971 kom noget af muren fra den gamle fangekælder til syne]]
+[[Fil:Billede fangekælder.JPG|450px|thumbnail|default|Hjørring gamle rådhus. Under et renoveringsarbejde i 1971 kom noget af muren fra den gamle fangekælder til syne. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]
@@ Linje 9: / Linje 9: @@
-[[Fil:Korrt 2.JPG|200px|thumbnail|left|Tegning af kælderetagen på Hjørring gamle rådhus med arrest og brandsprøjte]]
+[[Fil:Korrt 2.JPG|200px|thumbnail|left|Tegning af kælderetagen på Hjørring gamle rådhus med arrest og brandsprøjte. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]
 I 1834 blev det nuværende (gamle)rådhus på [[Torvet, Hjørring|Torvet]] opført og kælderetagen blev indrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et af arrestlokalerne blev kaldt for den borgerlige og blev benyttet som gældsfængsel. To andre lokaler var vand og brød arrester. Byensbrandsprøjte blev også opbevaret i kælderen. Det gamle rådhus er placeret påskrånende terræn og for at skabe mere harmoni i bygningens facade anlagde man oprindeligt en jordvold omkring bygningen, så terrænet fremstod vandret. Jordvolden skabte dog en del problemer. Den var årsag til fugt i arresterne og børn og unge gik rundt på volden og stak lækkerier ind til fangerne. Om drengestregerne fortæller typograf Carl Glotz: "''Jeg melder mig herved som en af dem, der ofte var med til at stikke en Skraa eller en oprullet Jødekage ind gennem Hullerne, naar vi først havde udsat Vagtposter, som kunde alarmere, hvis Politibetjenten eller en af [[Vægterne i Hjørring|Vægterne]] skulde vise sig i Farvandet."'' Omkring 1873 blev volden fjernet igen.

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 [[Kategori: Lokaliteter]]
 [[Kategori: Ejendomme]]
-[[Kategori: Politi og Retsvæsen]]
+[[Kategori: Politi og Brandvæsen]]