Hjørring Alderdomshjem - Versionshistorie

Lonevenderby med 12. dec 2018, 07:59

2018-12-12T07:59:39Z

Lonevenderby med 12. dec 2018, 07:57

2018-12-12T07:57:47Z

Lonevenderby med 12. dec 2018, 07:57

2018-12-12T07:57:27Z

Lonevenderby med 12. dec 2018, 07:56

2018-12-12T07:56:58Z

Lonevenderby med 12. dec 2018, 07:56

2018-12-12T07:56:19Z

Lonevenderby med 12. dec 2018, 07:53

2018-12-12T07:53:26Z

Lonevenderby med 12. dec 2018, 07:52

2018-12-12T07:52:58Z

Lonevenderby med 12. dec 2018, 07:49

2018-12-12T07:49:46Z

Lonevenderby med 12. dec 2018, 07:45

2018-12-12T07:45:56Z

Lonevenderby med 11. dec 2018, 12:27

2018-12-11T12:27:50Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Alderdomshjem 1907-1912.jpg|350px|thumbnail|right|Hjørring Alderdomshjem 1907-1912, Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3145768 B41802]]]
 [[Fil:Personale 1907.jpg|350px|thumbnail|right|Personale på Hjørring Alderdomshjem ca. 1907. Tredje fra venstre er forstanderinden Marie Glyssing. Foto [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3309669 B80216].]]
-I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem. Sådan var det også i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas, elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efter alderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet:  ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen:  ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge.  Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag  der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².
+I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem. Sådan var det også i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas, elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efter alderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet:  ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen:  ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge.  Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag  der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måtte deles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².
 '''Kilder:'''

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Alderdomshjem 1907-1912.jpg|350px|thumbnail|right|Hjørring Alderdomshjem 1907-1912, Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3145768 B41802]]]
 [[Fil:Personale 1907.jpg|350px|thumbnail|right|Personale på Hjørring Alderdomshjem ca. 1907. Tredje fra venstre er forstanderinden Marie Glyssing. Foto [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3309669 B80216].]]
-I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem. Sådan var det også i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas, elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet:  ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen:  ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge.  Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag  der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².
+I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem. Sådan var det også i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas, elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efter alderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet:  ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen:  ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge.  Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag  der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².
 '''Kilder:'''

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Alderdomshjem 1907-1912.jpg|350px|thumbnail|right|Hjørring Alderdomshjem 1907-1912, Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3145768 B41802]]]
 [[Fil:Personale 1907.jpg|350px|thumbnail|right|Personale på Hjørring Alderdomshjem ca. 1907. Tredje fra venstre er forstanderinden Marie Glyssing. Foto [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3309669 B80216].]]
-I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem. Sådan var det også i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas,elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet:  ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen:  ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge.  Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag  der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².
+I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem. Sådan var det også i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas, elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet:  ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen:  ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge.  Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag  der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².
 '''Kilder:'''

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Alderdomshjem 1907-1912.jpg|350px|thumbnail|right|Hjørring Alderdomshjem 1907-1912, Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3145768 B41802]]]
 [[Fil:Personale 1907.jpg|350px|thumbnail|right|Personale på Hjørring Alderdomshjem ca. 1907. Tredje fra venstre er forstanderinden Marie Glyssing. Foto [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3309669 B80216].]]
-I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem.Sådan var det også i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas,elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet:  ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen:  ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge.  Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag  der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².
+I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem. Sådan var det også i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas,elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet:  ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen:  ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge.  Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag  der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².
 '''Kilder:'''

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Alderdomshjem 1907-1912.jpg|350px|thumbnail|right|Hjørring Alderdomshjem 1907-1912, Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring]]]
+[[Fil:Alderdomshjem 1907-1912.jpg|350px|thumbnail|right|Hjørring Alderdomshjem 1907-1912, Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3145768 B41802]]]
 [[Fil:Personale 1907.jpg|350px|thumbnail|right|Personale på Hjørring Alderdomshjem ca. 1907. Tredje fra venstre er forstanderinden Marie Glyssing. Foto [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3309669 B80216].]]
 I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem.Sådan var det også i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas,elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet:  ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen:  ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge.  Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag  der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².

←Ældre version		Versionen fra 12. dec 2018, 07:49
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Alderdomshjem 1907-1912.jpg\|~~250px~~\|thumbnail\|right\|Hjørring Alderdomshjem 1907-1912, Foto: HIstorisk Arkiv Hjørring]]	+	[[Fil:Alderdomshjem 1907-1912.jpg\|350px\|thumbnail\|right\|Hjørring Alderdomshjem 1907-1912, Foto: HIstorisk Arkiv Hjørring]]
		+	[[Fil:Personale 1907.jpg\|350px\|thumbnail\|right\|Personale på Hjørring Alderdomshjem ca. 1907. Tredje fra venstre er forstanderinden Marie Glyssing. Foto Historisk Arkiv, Hjørring.]]
	I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem.Sådan var det også i [[Hjørring Købstad\|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring\|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård\|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas,elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet: ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen: ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge. Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².		I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem.Sådan var det også i [[Hjørring Købstad\|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring\|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård\|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas,elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet: ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen: ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge. Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².

←Ældre version		Versionen fra 12. dec 2018, 07:45
Linje 1:		Linje 1:
−		+	[[Fil:Alderdomshjem 1907-1912.jpg\|250px\|thumbnail\|right\|Hjørring Alderdomshjem 1907-1912, Foto: HIstorisk Arkiv Hjørring]]
	I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem.Sådan var det også i [[Hjørring Købstad\|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring\|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård\|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas,elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet: ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen: ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge. Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².		I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem.Sådan var det også i [[Hjørring Købstad\|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring\|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård\|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas,elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet: ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen: ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge. Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 I 1891 blev ''[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet]'' vedtaget og Danmark blev det første land i verden til at give en bestemt befolkningsgruppe – nemlig de værdigt trængende gamle- ret til offentlig forsørgelse uden samtidig at miste borgerlige rettigheder. En af lovens konsekvenser blev, at der rundt omkring idet ganske land, og i særdeleshed i de større byer, blev oprettet alderdomshjem.Sådan var det også i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], hvor byens første alderdomshjem, der lå – og stadig ligger – i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]], slog dørene op for de første beboere i 1907. I forhold til [[Hjørring Fattiggård|fattiggården]], hvor de trængende gamle hidtil var blevet placeret, var der fornemme rammer på alderdomshjemmet. Der var blandt andet indlagt gas,elektricitet og vand og der var fælles bad og wc til beboerne. Kort tid efteralderdomshjemmets åbning skrev [[Hjørring Amtstidende]] d. 11. marts 1907 følgende om hjemmet:  ”''Alle uden undtagelse er de glade for deres nye Hjem. I de første Dage længtes flere af dem efter de Smaahuller, hvorfra de kom, men denne længsel er nu gået over''”. En beboer udtaler til avisen:  ”''Vi ligger i en Seng, der er så god, som om den tilhørte en Baron, og i Dag fik vi Kødsuppe til Middag, der smagte saa godt, som om vi var til Bryllup.''” Bortset fra at beboerne skulle have gjort morgengerning før kl. 9, rede deres seng og, hvis fysikken tillod det, holde deres værelse rent og ryddeligt, skulle hverdagen bruges på hvil og afslapning efter et langt livs arbejde. Som beboer på hjemmet havde du ret til fri lægehjælp og medicin og du fik 35 øre i ugepenge.  Menuen stod på rugbrød og sigtebrød morgen og aften, og to varme retter til middag  der typisk bestod af grød, suppe eller vælling efterfulgt af 100g kød med forskelligt grønt. Derudover kunne hver beboer dagligt få ½l øl. A pro pro øl, så var alderdomshjemmet ifølge Hjørring Amtstidende med til at holde de gamle på ret køl: ” ''Særlig har de gamle Mænd, som staar uden Slægt og Venner, levet under Daarlige Forhold. Deres maanedlige Understøttelse, forstod mange af dem vel heller ikke at benytte paa rette Maade. Sjælden fik de Varm mad, og naar de udelukkende skal leve af tør Kost, faar de let lyst til Snapsen.''” Hjemmet var indrettet med eneværelser på 12,5 m² og dobbeltværelser beregnet til ægtepar på16 m². Hjemmet havde plads til 50 beboere, der sammen med husets ansatte måttedeles om 4 wc’er og et bad. 1921 blev hjemmet, der nu gik under navnet De Gamles Hjem, udbygget og er sidenhen løbende blevet renoveret efter tidens standarder. Sidst i 2005, således at alle beboere i dag har eget bad og toilet og en typisk lejlighed er på 35 m².
@@ Linje 21: / Linje 19: @@
 [[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
 [[Kategori: Samfund]]